Faglig mellemledelse

På baggrund af den reformering og modernisering, de offentlige velfærdsinstitutioner har gennemløbet de sidste godt 30 år, er ledelsesprofessionalisering blevet en tydelig diskurs. Hvor en institutionsleder tidligere ansattes på baggrund af erfaringer og faglig karriere inden for et givet område, er det i dag det almindeligste, at der nu også forventes en teoretisk lederuddannelse, hvor blikket for organisation, kontrol med de organisatoriske processer og strategi skærpes. Paradoksalt nok synes ledelse af institutionens faglige processer at falde ud af det fokus eller at blive omskrevet til forventninger om generisk-strategisk og dermed overfaglig ledelse. Og samtidig med, at reformering og modernisering accelererer udviklingspresset, synes opgaver vedrørende faglig udvikling at blive delegeret til mellemlederniveau. Faglig ledelse ses i et ledelsesprofessionaliseret lys ofte som et oversættelsesarbejde, der foregår i en bestemt retning – at oversætte besluttede strategisk mål til faglige løsninger. Risikoen øges dermed for, at institutionens strategiske logik og dens faglige og praksisbårne logik udgør hvert sit spor, hvilket kan betyde, at ledelse kommer til at virke sensetaking snarere end sensegiving og dermed kontraproduktiv for den faglige udvikling.
Med afsæt i en netværksforståelse af organisationer og i antropologisk inspirerede analyser af mellemledelses faktiske ageren argumenterer artiklen for at bredere begreb om mellemledelse end det, der gennemgående stilles til rådighed i den aktuelle diskurs om ledelsesprofessionalisering. Med henblik på at modvirke de ovenfor omtalte dekoblingstendenser foreslår artiklen, at man i øget grad får øje på, satser på og faciliterer det aktørlag, der ’gør udviklingsledelse’ og dermed faglig mellemledelse tæt på praksis.
Artiklens case er gymnasiets reformering og modernisering. Det er er det prisme, hvorigennem pres og dilemmaer, der knytter sig til ledelse, strategi og faglighed under moderniseringsbetingelser, diskuteres med henblik på en bredere institutionskontekst.

Emneord: reformering og modernisering, strategi, ledelsesprofessionalisering, faglig ledelse,
mellemledelse