Factors associated with the adoption, implementation, and maintenance of a nationwide physical activity requirement in Danish public schools: A mixed methods case study

Baggrund: Fysisk aktivitet er velkendt for sine mange sundhedsmæssige fordele blandt børn. I 2014 introducerede den danske regering en ny skolereform. Ét af elementerne i reformen var, at det blev obligatorisk at implementere 45 minutters daglig motion og bevægelse i undervisningen. Politikker, retningslinjer og indsatser målrettet fysisk aktivitet i skolen har potentiale til at øge børns aktivitetsniveau, men kun hvis de implementeres effektivt. Implementering af politikker målrettet fysisk aktivitet i den virkelige verden er en kompleks og udfordrende proces og mange skoler kæmper med implementeringen af sådanne politikker. Flere studier har undersøgt faktorer, som har betydning for implementeringen af fysisk aktivitets projekter i skolen, men størstedelen af disse studier er gennemført under mere kontrollerede forhold. Der eksisterer begrænset viden omkring implementeringen af fysisk aktivitets indsatser fra en virkelig skolekontekst. Formålet med afhandlingen er derfor at undersøge faktorer af betydning for indførelses-, implementerings-, og vedholdenhedsfasen af et landsdækkende lovkrav om motion og bevægelse i danske folkeskoler.

Metode: Der blev anvendt et konvergent parallelt mixed methods design ved brug af kvalitative og kvantitative metoder. Den overordnede teoretiske ramme bag forskningen var en tilpasset socialøkologisk model. Indførelses-, implementerings- og vedligeholdelsesfasen fra RE-AIM værktøjet blev derudover anvendt som et add-on til den tilpassede social-økologiske model, for at kunne klassificere i hvilken fase af implementeringsprocessen hver faktor gjorde sig gældende. De empiriske data, der blev brugt til undersøgelsen, stammer fra Fysisk Aktivitet i Skolen Efter Reformen (FASER) projektet, der overordnet har til formål at evaluere implementeringen og effekterne af lovkravet omkring 45 minutters daglig bevægelse i undervisningen. 31 folkeskoler var inkluderet i projektet. Data blev indsamlet gennem spørgeskemaer med skoleledelsen og lærere, accelerometre, som elever blev bedt om at bære, samt semi-strukturerede interviews med nøglepersoner fra elleve udvalgte skoler. Data blev indsamlet mellem august 2017 og oktober 2018. 

Resultater: Femten faktorer på alle niveauer af den tilpassede social-økologiske model blev fundet at have betydning for implementeringsprocessen af det landsdækkende bevægelseslovkrav. De femten faktorer var: 1) kommunal støtte, 2) lederskab, 3) tid, 4) fælles beslutningstagen, 5) samarbejde med eksterne parter, 6) interne koordinatorer, 7) skemalægning af fysisk aktivitet, 8) ressourcer, 9) adgang til faciliteter, 10) skolens kultur, 11) normer med hensyn til forandring, 12) vidensdeling, 13) en rød tråd i arbejdet med implementering af lovkravet, 14) motivation og 15) kompetencer. Otte af disse faktorer blev fundet at være associeret med indførelsesfasen, ti faktorer blev fundet at være associeret med implementeringsfasen og ni faktorer var associeret med vedligeholdelses-fasen. Alle niveauer af den social-økologiske model var repræsenteret i hver af de tre RE-AIM faser, med undtagelse af faktorer relateret til det politiske og fysiske niveau, som ikke blev fundet at være associeret med henholdsvis implementerings- og indførelsesfasen. Nogle faktorer blev identificeret i mere end én af de tre RE-AIM faser, men definitionen af de enkelte faktorer var forskellig på tværs af faserne. Derudover blev der fundet links på tværs af de forskellige lag i den tilpassede social-økologiske model for flere af de identificerede faktorer. 

Konklusion: Resultaterne støtter op om behovet for at tage en kombination af faktorer, fra de forskellige lag i den tilpassede social-økologiske model, i betragtning, for at øge sandsynligheden for effektiv implementering af fysisk aktivitets indsatser i skolen. Særligt når man arbejder med en virkelig skolekontekst, fordi skolerne ikke nødvendigvis er interesserede i initiativet og dermed er det særdeles vigtigt, at man følger og støtter implementeringsprocessen nøje. Det betyder også, at faktorer ikke kan blive betragtet som isolerede faktorer der i sig selv vil fremme implementeringsprocessen. Faktorerne ser ud til at være indbyrdes afhængige, hvilket betyder at det er vigtigt at betragte sammenhænge mellem faktorerne for at fremme implementeringsprocessen af fysisk aktivitets initiativer i en virkelig skolekontekst.