Exploring what matters at end of life, resuscitation preferences, and the stability of those among older acute patients

Stine Hanson

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstrakt

Baggrund
Verdens befolkning ændrer sig hele tiden. Udfordringer der følger med en aldrende befolkning kunne være relateret til flere kroniske sygdomme, skrøbelighed og svækket kognitiv funktion. Hvorimod, den nuværende aldrende befolkning er blevet beskrevet som accepterende, med tilpasningsevne og modstandsdygtighed. Patientcentreret behandling og pleje der skal anerkende patientens behandlingspræferencer og leverer pleje i den sidste del af livet som ønsket bør prioriteres, uanset alder, følgesygdomme, skrøbelighed eller individuelle træk. At kende til det, der betyder noget for hver patient, vil være afgørende for, at klinikere kan opbygge en fælles platform, hvorfra fordele og ulemper ved behandlingen kan diskuteres. Herved kan den enkeltes behandlingspræferencer sættes i relation til deres værdier.
I Danmark har ældre akut indlagte patienter en øget risiko for at dø inden for det følgende år, hvilket understøtter behovet for at imødekomme præferencer for afslutningen af livet, såsom præferencer for genoplivning. En akut indlæggelse er blevet identificeret som et lærebart øjeblik, men der er barrierer i forhold til de organisatoriske rammer, timing af samtaler og sundhedsprofessionelles kompetencer til at diskutere genoplivningspræferencer. Til trods for at patienter ønsker at være en del af stillingtagen til evt. genoplivning, er de sjældent involveret. Hvad der betyder noget for ældre mennesker i den sidste del af livet og i forhold til stillingtagen omkring genoplivning er sparsomt undersøgt i Danmark. Også hvorvidt ældre patienters præferencer for genoplivning, foretaget i akutmodtagelsen, ændrer sig med tiden er stadig uvist.
 
Formål
Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge, hvad der betyder noget i den sidste del af livet og undersøge genoplivningspræferencer blandt ældre og akut indlagte ældre patienter.
 
Metode
I det første studie, anvendte vi kvalitative fokusgrupper og dybdegående interviews til at udforske, hvad der betyder noget i den sidste del af livet sammen med, hvad der kan påvirke genoplivningspræferencer blandt ældre borgere i lokalsamfundet, beboere på plejehjem og akutte indlagte patienter. Vi udviklede et spørgeskema om hvad der betyder noget og kan påvirke ældre personers præferencer for genoplivning. I et andet studie, testede vi spørgeskemaet i pilot- og felttest blandt borgere og blandt ældre patienter i akutmodtagelsen. I et tredje studie i tre akutmodtagelser i Syddanmark inkluderede vi ældre mentalt kompetente akutindlagte patienter for at kende deres genoplivningspræferencer. Vi målte livskvalitet og funktionsniveau i akutmodtagelsen. Patienterne blev fulgt op 1 og 6 måneder efter indlæggelsen på akutmodtagelsen med telefoninterview og tilsendte spørgeskemaer for at undersøge stabiliteten og patientens evne til at huske deres tidligere angivne genoplivningspræferencer.
 
Resultater
I alt blev 31 ældre deltagere interviewet i fem fokusgrupper og ni dybdegående interviews. Tre hovedtemaer kom frem af analysen; 1) At være selvstændig er afgørende for fremtiden, 2) Håndtering og snak om livets afslutning, og 3) Forhold der betyder noget i hverdagen (Artikel 1). Det validerede spørgeskema omfattede spørgsmål vedrørende fysisk funktion, coping, selvkontrol i livet, optimisme, overordnet humør, livskvalitet og social deltagelse i livet. Uafhængighed kan være med at forklare, hvad der betyder noget i forhold til ældre akutindlagte patienters genoplivningspræferencer (Artikel 2). I det tredje studie angav de fleste patienter usikre præferencer for genoplivning af enten "Jeg tror, jeg vil", "Jeg tror ikke, jeg vil" eller "Jeg er ikke sikker". Hver anden ældre akutindlagte patient havde ”helt sikre” præferences for eller imod genoplivning i deres nuværende helbredstilstand. Patienter var tilbøjelige til at ændre deres præferencer med tiden, især når de ikke havde en indledende ”helt sikker” præference for eller imod genoplivning. Et interessant fund var at størstedelen af patienterne ikke huske deres genoplivningspræference ved en og seks måneders opfølgning. Patienter, der ikke ønskede at blive genoplivet, var dog mere tilbøjelige til at huske deres angivne præferencer (Artikel 3).
 
Konklusion
I det kvalitative studie fandt vi, at ældre deltagere var villige til at diskutere den sidste del af livet, og de bød klinikere velkommen til at indlede snakken omkring genoplivning. Vi undersøgte, hvad der betyder noget i den sidste del af livet, og hvad der kan påvirke ældre menneskers genoplivningspræferencer, som viste sig at være individuelt. Fra de ældres perspektiver var det at være uafhængig afgørende for at bevare værdighed og livskvalitet.
I akutmodtagelsen havde flertallet usikre præferencer, men hver fjerde havde ”helt sikre” præferencer enten for eller imod genoplivning. En ud af tre af disse ”sikre” patienter ændrede sig dog og generelt set kunne de ikke huske deres genoplivningspræferencer ved opfølgningen. Interessant nok var patienter, der ikke ønskede at blive genoplivet, mere tilbøjelige til at huske deres angivne præferencer. Disse resultater understreger vigtigheden af løbende revurdering af præferencer over tid for at sikre, at de dokumenterede præferencer er tilpasset de aktuelle patientpræferencer.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Brabrand, Mikkel, Hovedvejleder
  • Nielsen, Dorthe Susanne, Bivejleder
  • Lassen, Annmarie Touborg, Bivejleder
  • Ryg, Jesper, Bivejleder
  • Forero, Roberto, Bivejleder, Ekstern person
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 19. apr. 2022

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Exploring what matters at end of life, resuscitation preferences, and the stability of those among older acute patients'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater