Exploring food reward and biometrics in relation to food intake

Bidragets oversatte titel: Undersøgelser af madbelønning og biometriske målinger i relation til kostindtag

Hanne Pedersen

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

82 Downloads (Pure)

Abstrakt

Baggrund og formål: Globalt er den vestlige tilgængelighed og variation af madvarer steget markant i de seneste årtier. Samtidig er fedmeincidensen stigende med dertil øget risiko for diabetes, kardiovaskulær sygdom, kræftsygdomme og andre sygdomme. Et mindre behov for fysisk aktivitet i kombination med den øgede tilgængelighed og ændrede spiseadfærd menes at være en hovedårsag til udviklingen i fedme. Det fremhæver behovet for at skabe en øget forståelse for, hvordan maden omkring os påvirker vores adfærd og mentale og fysiologiske tilstand. Denne forståelse inkluderer et komplekst samspil mellem både indre og ydre signaler herunder motivation, følelser, hormoner og central neural integration af signalerne. Derudover er der nogle af de processer, der relaterer sig til appetitkontrol, som vi er bevidste om, mens andre processer er udenfor vores bevidsthed. Rationalet for denne ph.d.-afhandling var at bidrage med nye metodiske tilgange til at undersøge både eksplicitte og implicitte aspekter af adfærd relateret til appetitkontrol og at bidrage med
viden om de multifaktorielle aspekter, der påvirker kostindtag og -valg. Det overordnede formål var at undersøge madbelønning og at udforske hvordan biometriske reaktioner relaterer sig til madbelønning og kostindtag i forskellige befolkningsgrupper. Mere specifikt ville vi gerne undersøge madbelønning og biometriske reaktioner til mad-’cues’ (’ledetråde’), dvs. billeder af madvarer, der varierede i fedtindhold og smag (sød/’savory’), samt udforske sammenhængen med kostindtag.


Metode: To tværsnitsstudier og et interventionsstudie ligger til grund for indholdet i denne afhandling. Vi undersøgte madbelønning ved hjælp af Leeds Fødevarepræference spørgeskema (LFPQ) samt Steno Biometriske Fødevarepræference test (SBFPT), hvoraf sidstnævnte blev udviklet som en del af ph.d.-projektet. I SBFPT kombinerede vi målinger fra LFPQ med biometriske målinger af øjenbevægelser, elektrodermisk aktivitet og ansigtsudtryk. SBFPT blev først testet i 100 voksne med normalvægt i et tværsnitsstudie, PRESET studiet, (Paper I og II) og derudover implementeret i et stort kontrolleret lodtrækningsforsøg, RESET studiet (Paper IV). PRESET studiet undersøgte kostindtag ud fra en ad libitum måltidsbuffet. RESET studiet var designet til at undersøge effekterne af 12 ugers tidsbegrænset spisning, et spisemønster med en periodisk faste, blandt 100 voksne med overvægt og svær overvægt i høj risiko for at udvikle type 2 diabetes. Da studiet fortsat er i gang, vil denne afhandling kun inkludere en protokolartikel fra studiet. I det andet tværsnitsstudie blev madbelønning undersøgt blandt en Inuit befolkning i Grønland ved hjælp af LFPQ som en del af et studie, der undersøgte effekterne af fire ugers traditionel Inuit vs. vestlig kost (Paper III).


Resultater og konklusion: Vi udviklede en ny metodisk tilgang for sideløbende at indsamle målinger af madbelønning og forskellige biometriske reaktioner. I PRESET studiet var resultaterne for fastholdt opmærksomhed til madbillederne (målt ved øjenbevægelser) positivt associerede med målinger af
madbelønning og kostindtag. Biometriske reaktioner fra elektrodermisk aktivitet og ansigtsudtryk var ikke associeret med madbelønning eller kostindtag udover at negative ansigtsudtryk var associerede med lavere nydelse (’liking’) for madvarerne (Paper I). Da vi undersøgte deltagernes respons til madkategorierne, der varierede i fedtindhold og smag, fandt vi forskelle mellem madkategorierne for deltagernes fastholdte
opmærksomhed (øjenbevægelser), madbelønning samt kostindtag (Paper I). Da vi undersøgte data i PRESET studiet med en automatisk lærings (’machine learning’) tilgang, fandt vi ikke at separate eller kombinerede målinger af biometri eller madbelønning var stærke prædiktorer for kostindtag (Paper II). Denne afhandling præsenterede også de første målinger af madbelønning i en Inuit befolkning: efter fire uger, hvor deltagerne fulgte enten en traditionel Inuit kost (TID) eller en vestlig kost, var madbelønning kun forskellig mellem grupperne for deltagernes implicitte trang (’wanting’) til fedtrige, søde madvarer, der var højere i TID gruppen (Paper III). I begge grupper havde deltagerne lavere præferencer for søde vs. ’savory’ (salte, ikke-søde) madvarer samt lavere præferencer for fedtrige vs. fedtfattige madvarer. Alt i alt fremhæver artiklerne sammenhænge mellem biometriske målinger, madbelønning og kostindtag, og giver indsigt i både eksplicit og implicit adfærd i relation til mad i forskellige befolkningsgrupper. Denne afhandling understreger
kompleksiteten i appetitkontrol og de mange forskellige aspekter der påvirker kostindtag.
Bidragets oversatte titelUndersøgelser af madbelønning og biometriske målinger i relation til kostindtag
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Jørgensen, Marit Eika, Hovedvejleder
  • Quist, Jonas Salling, Bivejleder, Ekstern person
  • Finlayson, Graham, Bivejleder, Ekstern person
  • Petersen, Tue Hvass, Vejleder, Ekstern person
  • Heide, Kiara, Bivejleder, Ekstern person
Eksterne samarbejdspartnere
Dato for forsvar20. apr. 2022
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 29. mar. 2022

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Undersøgelser af madbelønning og biometriske målinger i relation til kostindtag'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater