Evaluering af naturvidenskabelige udstillinger. Om læring og gæstetyper i uformelle læringsmiljøer

Få naturvidenskabelige institutioner bruger tid på at undersøge besøgendes læringsudbytte af institutionens udstillinger, og det er en skam, da der er et stort potentiale i den frivillige læringssituation. Denne artikel har til formål at belyse, hvordan en udstilling kan evalueres på læringsudbytte og publikums tilfredshed, som ifølge den kontekstuelle model har stor indflydelse på, om læring kan finde sted. Artiklen gennemgår tre udbredte metoder for evaluering; spørgeskemaer, interviews og observation, der hver har sine fordele og ulemper; praktisk med hensyn til dataindsamling og tidsforbrug hos både respondent og evaluator, og kognitivt, i form af datagenre og psykologisk genererede bias hos respondenten. Med udgangspunkt i Falk & Dierkings kategorisering af besøgende i gæstetyper diskuteres hvordan disse metoder kan bruges til at identificere typerne på baggrund af deres svar i spørgeskemaer og interviews, samt adfærd i udstillingen. Dernæst diskuteres hvordan metoderne kan bruges til at måle læring, og hvilken form for viden de hver især måler – eller ikke måler. Artiklen bidrager dermed til større forståelse for gæsternes præferencer, og leder videre til yderligere undersøgelser om gæstetypers læringsstile.