Evaluering af lov nr. 641 af 8. juni 2016: Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Abstrakt

Lov nr. 641 af 8. juni 2016 (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler m.v.) har til formål at begrænse mobiltelefoner i fængsler m.v. og omfatter tiltag, der skal modvirke indsmugling af mobiltelefoner, afsløre mobiltelefoner samt skærpe sanktioner for overtrædelse af reglerne om mobiltelefoner (ulovlig kommunikation). Spørgsmålet, er, hvordan loven har influeret såvel omfanget af mobiltelefoner i fængsler m.v. som fængslets dagligdag. Data består af Kriminalforsorgens oplysninger om udviklingen i antal fundne mobiltelefoner og antal disciplinære sanktioner (strafcelle) af indsatte. Data består endvidere af 20 kvalitative interview med indsatte (n=10) og fængselsbetjente (n=10) i Enner Mark fængsel, Nyborg fængsel, Søbysøgård fængsel og Herstedvester fængsel.
Evalueringen finder, at antallet af fundne mobiltelefoner i fængsler og arresthuse er faldet siden 2015. Lovændringen og de gennemførte tiltag har understøttet udviklingen, og loven har derfor levet op til sit formål. På baggrund af nærværende interviewundersøgelse tyder det på, at styrkelsen af den statiske sikkerhed med indførelsen af tekniske midler såsom mobildetektorer og kropsscannere har haft effekt på omfanget af indsmuglede mobiltelefoner. Samtidig kan det ikke afvises, at den øgede opmærksomhed i forbindelse med fængselsbetjentenes visitationer af indsatte og indsattes celler, også har haft indflydelse på faldet i fundne mobiltelefoner. Endelig kan det ikke afvises, at det øgede sanktionsniveau har afskrækket nogle indsatte fra at sætte sig i besiddelse af mobiltelefon i fængslet.
Indsatsen mod mobiltelefoner har dog haft en række negative virkninger. Styrkelsen af den statiske sikkerhed, opprioriteringen af fængselsbetjentenes kontrolopgaver i form af visitationer samt sanktionsniveauet har en negativ effekt på fængselsmiljøet, der giver grund til bekymring for, at den resocialiserende indsats lider skade. Indsatte finder de omfattende undersøgelser af sin person og celle både krænkende og umyndiggørende, hvorfor indsatte trækker sig fra kontakt med fængselsbetjentene. De både mange og langvarige strafcelleanbringelser (15 dage+) giver også grund til bekymring for dels, om de indsattes mentale helbred tager skade og dels om resocialisering imødegås, eftersom behandlings- og uddannelsesforløb må afbrydes på grund af strafcelleanbringelsen. Evalueringen anbefaler, at visitationer af den indsattes person bør gennemføres mindre indgribende samt, at muligheden for skøn i højere grad indgår i vurderingen af sanktionsniveauet. Evalueringen anbefaler desuden helt at forbyde isolation som disciplinærstraf som er tilfældet i Norge og Sverige. Alternativt anbefales det at indføre en tidsmæssig grænse på 14 dage for isolation sådan, at Danmark holder sig indenfor rammerne af FN’s anbefalinger. Endelig viser evalueringen, at mange indsatte bruger mobiltelefonen til at opretholde kontakt med pårørende. Evalueringen anbefaler, at reglerne for ulovlig kommunikation i lukkede fængsler bør differentieres, hvor indsatte i sikkerhedsgruppe 3, der afsoner under kontraktlignende forhold, forsøgsvist bør gives mulighed for at have en telefon installeret i cellen. Endelig anbefaler evalueringen en afkriminalisering af besiddelse af mobiltelefoner m.v. i fængslet sådan, at regelbruddet alene håndteres af fængselssystemet.
OriginalsprogDansk
Antal sider38
StatusUdgivet - 6. okt. 2019

Emneord

  • Fængsler
  • mobiltelefoner
  • kriminalisering
  • disciplinærstraf
  • isolation

Citationsformater