Evaluating Frameworks for Decision Support regarding Environmental Sustainability of Circular Economy within the Built Environment

Byggesektoren er en dominerende industri i forhold til ressourceforbrug og miljøpåvirkninger. Derfor diskuteres det hyppigt, hvordan man kan implementere tiltag for at fremme bæredygtighed. I denne sammenhæng findes der mange forskellige forslag, hvoraf et tiltag er konceptet cirkulær økonomi (CØ), der på nuværende tidspunkt hovedsageligt implementeres som designstrategier.

Inden for byggesektoren beregnes miljøpåvirkninger ofte ved metoden livscyklusvurdering (LCA). LCA i byggeriet følger dog ofte et produkt- eller bygnings-centreret perspektiv. Dette perspektiv passer godt ind i en lineær økonomi, hvor man fokuserer på enkelte produkter eller bygninger livscyklus og værdikæde fra produktion til affaldsbehandling. Men når man anvender metoden inden for rammerne af CØ, risikerer man at give forsimplet beslutningsstøtte.

Det er vigtigt at forholde sig til den potentielle fremkomst af øget kompleksitet og dermed risici, som for eksempel ’burden shifting’. Når vi går i retning af en cirkulær økonomi, bliver værdikæderne fra forskellige industrier mere og mere sammenvinklede. Dvs. det kræver en holistisk systemforståelse for at undgå ansvarsforskydning af miljøpåvirkningerne. Denne afhandling undersøger og vurderer LCAmetoder for beslutningsstøtte med hensyn til miljømæssig bæredygtighed af cirkulær økonomi indenfor byggeriet.

En gennemgang af LCA brugt i BE afdækker, hvordan den nuværende fortolkning af LCA i byggeriet anvendes til at understøtte beslutninger. Gennemgangen klarlagde, at de spørgsmål, der ofte stilles i LCA'en i en cirkulær design kontekst, ligner dem, der stilles i den lineære økonomi. Mens nogle få studier udfordrer metoderne, har de fleste vurderinger til formål at evaluere produktorienterede fordele, uden at tage højde for det holistiske system i CE.

Gennem casestudier undersøges begrænsningerne af de nuværende LCA-metoder. Det undersøges hvad der sker, når man udskifter systemgrænser og den anvendte data. Resultaterne indikerer, at en produktfokuseret LCA kan risikere et forsimplet billede af miljømæssige konsekvenser, og dermed risikoen for at overse de større holistiske konsekvenser indbygget i en CØ.

Case studierne fremhæver vigtigheden af at fokusere på en mere omfattende samfundsmæssig sammenhæng af design beslutninger, for at give robust beslutningsstøtte. Det anbefales at supplere de nuværende LCA’er med metoder, der anerkender samfundsmæssige konsekvenser og markedsdynamikker forårsaget af beslutninger.

Afhandlingen antyder, at de nuværende LCA-metoder ikke bør opgives, men at deres begrænsninger bør anerkendes og supplerende værktøjer bør udvikles. Studiet giver ikke en øjeblikkelig løsning, men lægger grunden til dialog om, hvordan man kan supplere LCA metoden og dermed kvalificere beslutningsstøtten i byggeriet.

Den hurtige udbredelse af miljøvurderingsværktøjer og den stigende tilstrømning af terminologi styrker kun behovet for en balance mellem hurtig adoption og bevarelse af videnskabelig troværdighed.

Afslutningsvis har beslutningstagere, der anvender LCA, brug for en grundlæggende forståelse for metodens kompleksiteter for at træffe meningsfulde beslutninger. Udvikling af et fælles (forståeligt) sprog og respekt for videnområder på tværs af akademia og industri er afgørende for en bredere accept af livscyklusvurderinger til at facilitere miljømæssig bæredygtighed.