Et frikvarter der giver trivsel og bevægelse i skolen

Publikation: AndetUdgivelser på nettet - Net-publikationFormidling

Resumé

Med den nye folkeskolereform følger intentionerne om en længere og mere varieret skolehverdag for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det har medført, at det traditionelle frikvarter på mange skoler er til diskussion. Diskussionens omdrejningspunkt er dilemmaet omkring indskrænkning af elevernes frirum overfor mere voksenstyring for at opfylde reformens krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Med andre ord indtænkes hele skoledagen, herunder også elevernes frikvarter, for at leve op til dette. Men betyder det nødvendigvis, at eleverne får frataget deres frirum?

I forskningsprojektet Trivsel og Bevægelse i Skolen på Syddansk Universitet er der sat særligt fokus på, hvordan man kan sikre mere bevægelse i frikvarteret og samtidig styrke elevernes motivation og medbestemmelse, så frikvarteret bliver en god og sjov oplevelse for alle elever. I den forbindelse er der netop afholdt frikvartersworkshops på projektets 12 indsatsskoler. Formålet med workshoppen har været at skabe opmærksomhed omkring frikvarterskulturen på den enkelte skole og i fællesskab med elever, lærere og pædagoger at skabe nye tiltag, der kan forankres fremadrettet. På workshoppen blev der introduceret aktiviteter, der har fokus på at skabe succesoplevelser, medskabelse og fællesskab. F.eks. var eleverne på workshoppen med til at udvikle en fangeleg, som alle syntes var sjov at deltage i.

Med afsæt i frikvartersworkshoppen arbejder skolerne nu videre med at skabe en ramme for "det gode frikvarter" for alle elever. Tre gange 30 minutter om ugen skal der ske en ekstra indsats i frikvarteret, som skal engagere og involvere eleverne i aktiviteter, hvor flere kan være med. Frikvarteret skal fortsat være et frirum for eleverne, men hvor mulighederne for leg og bevægelse særligt i starten understøttes af lærere og pædagoger som igangsættere, for at sikre forankringen af en mere inkluderende frikvarterskultur på skolen.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato30. sep. 2015
StatusUdgivet - 30. sep. 2015

Bibliografisk note


Senest ændret: 30/09/2015

Citer dette

@misc{3973c44d37c64caaa0c4dc40aa558410,
title = "Et frikvarter der giver trivsel og bev{\ae}gelse i skolen",
abstract = "Med den nye folkeskolereform f{\o}lger intentionerne om en l{\ae}ngere og mere varieret skolehverdag for at g{\o}re eleverne s{\aa} dygtige som muligt. Det har medf{\o}rt, at det traditionelle frikvarter p{\aa} mange skoler er til diskussion. Diskussionens omdrejningspunkt er dilemmaet omkring indskr{\ae}nkning af elevernes frirum overfor mere voksenstyring for at opfylde reformens krav om 45 minutters bev{\ae}gelse om dagen. Med andre ord indt{\ae}nkes hele skoledagen, herunder ogs{\aa} elevernes frikvarter, for at leve op til dette. Men betyder det n{\o}dvendigvis, at eleverne f{\aa}r frataget deres frirum?I forskningsprojektet Trivsel og Bev{\ae}gelse i Skolen p{\aa} Syddansk Universitet er der sat s{\ae}rligt fokus p{\aa}, hvordan man kan sikre mere bev{\ae}gelse i frikvarteret og samtidig styrke elevernes motivation og medbestemmelse, s{\aa} frikvarteret bliver en god og sjov oplevelse for alle elever. I den forbindelse er der netop afholdt frikvartersworkshops p{\aa} projektets 12 indsatsskoler. Form{\aa}let med workshoppen har v{\ae}ret at skabe opm{\ae}rksomhed omkring frikvarterskulturen p{\aa} den enkelte skole og i f{\ae}llesskab med elever, l{\ae}rere og p{\ae}dagoger at skabe nye tiltag, der kan forankres fremadrettet. P{\aa} workshoppen blev der introduceret aktiviteter, der har fokus p{\aa} at skabe succesoplevelser, medskabelse og f{\ae}llesskab. F.eks. var eleverne p{\aa} workshoppen med til at udvikle en fangeleg, som alle syntes var sjov at deltage i.Med afs{\ae}t i frikvartersworkshoppen arbejder skolerne nu videre med at skabe en ramme for {"}det gode frikvarter{"} for alle elever. Tre gange 30 minutter om ugen skal der ske en ekstra indsats i frikvarteret, som skal engagere og involvere eleverne i aktiviteter, hvor flere kan v{\ae}re med. Frikvarteret skal fortsat v{\ae}re et frirum for eleverne, men hvor mulighederne for leg og bev{\ae}gelse s{\ae}rligt i starten underst{\o}ttes af l{\ae}rere og p{\ae}dagoger som igangs{\ae}ttere, for at sikre forankringen af en mere inkluderende frikvarterskultur p{\aa} skolen.",
author = "Anne-Didde Holt and Christiansen, {Lars Breum Skov}",
note = "Senest {\ae}ndret: 30/09/2015",
year = "2015",
month = "9",
day = "30",
language = "Dansk",
type = "Other",

}

Et frikvarter der giver trivsel og bevægelse i skolen. / Holt, Anne-Didde; Christiansen, Lars Breum Skov.

2015, Nyhedsbrev.

Publikation: AndetUdgivelser på nettet - Net-publikationFormidling

TY - ICOMM

T1 - Et frikvarter der giver trivsel og bevægelse i skolen

AU - Holt, Anne-Didde

AU - Christiansen, Lars Breum Skov

N1 - Senest ændret: 30/09/2015

PY - 2015/9/30

Y1 - 2015/9/30

N2 - Med den nye folkeskolereform følger intentionerne om en længere og mere varieret skolehverdag for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det har medført, at det traditionelle frikvarter på mange skoler er til diskussion. Diskussionens omdrejningspunkt er dilemmaet omkring indskrænkning af elevernes frirum overfor mere voksenstyring for at opfylde reformens krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Med andre ord indtænkes hele skoledagen, herunder også elevernes frikvarter, for at leve op til dette. Men betyder det nødvendigvis, at eleverne får frataget deres frirum?I forskningsprojektet Trivsel og Bevægelse i Skolen på Syddansk Universitet er der sat særligt fokus på, hvordan man kan sikre mere bevægelse i frikvarteret og samtidig styrke elevernes motivation og medbestemmelse, så frikvarteret bliver en god og sjov oplevelse for alle elever. I den forbindelse er der netop afholdt frikvartersworkshops på projektets 12 indsatsskoler. Formålet med workshoppen har været at skabe opmærksomhed omkring frikvarterskulturen på den enkelte skole og i fællesskab med elever, lærere og pædagoger at skabe nye tiltag, der kan forankres fremadrettet. På workshoppen blev der introduceret aktiviteter, der har fokus på at skabe succesoplevelser, medskabelse og fællesskab. F.eks. var eleverne på workshoppen med til at udvikle en fangeleg, som alle syntes var sjov at deltage i.Med afsæt i frikvartersworkshoppen arbejder skolerne nu videre med at skabe en ramme for "det gode frikvarter" for alle elever. Tre gange 30 minutter om ugen skal der ske en ekstra indsats i frikvarteret, som skal engagere og involvere eleverne i aktiviteter, hvor flere kan være med. Frikvarteret skal fortsat være et frirum for eleverne, men hvor mulighederne for leg og bevægelse særligt i starten understøttes af lærere og pædagoger som igangsættere, for at sikre forankringen af en mere inkluderende frikvarterskultur på skolen.

AB - Med den nye folkeskolereform følger intentionerne om en længere og mere varieret skolehverdag for at gøre eleverne så dygtige som muligt. Det har medført, at det traditionelle frikvarter på mange skoler er til diskussion. Diskussionens omdrejningspunkt er dilemmaet omkring indskrænkning af elevernes frirum overfor mere voksenstyring for at opfylde reformens krav om 45 minutters bevægelse om dagen. Med andre ord indtænkes hele skoledagen, herunder også elevernes frikvarter, for at leve op til dette. Men betyder det nødvendigvis, at eleverne får frataget deres frirum?I forskningsprojektet Trivsel og Bevægelse i Skolen på Syddansk Universitet er der sat særligt fokus på, hvordan man kan sikre mere bevægelse i frikvarteret og samtidig styrke elevernes motivation og medbestemmelse, så frikvarteret bliver en god og sjov oplevelse for alle elever. I den forbindelse er der netop afholdt frikvartersworkshops på projektets 12 indsatsskoler. Formålet med workshoppen har været at skabe opmærksomhed omkring frikvarterskulturen på den enkelte skole og i fællesskab med elever, lærere og pædagoger at skabe nye tiltag, der kan forankres fremadrettet. På workshoppen blev der introduceret aktiviteter, der har fokus på at skabe succesoplevelser, medskabelse og fællesskab. F.eks. var eleverne på workshoppen med til at udvikle en fangeleg, som alle syntes var sjov at deltage i.Med afsæt i frikvartersworkshoppen arbejder skolerne nu videre med at skabe en ramme for "det gode frikvarter" for alle elever. Tre gange 30 minutter om ugen skal der ske en ekstra indsats i frikvarteret, som skal engagere og involvere eleverne i aktiviteter, hvor flere kan være med. Frikvarteret skal fortsat være et frirum for eleverne, men hvor mulighederne for leg og bevægelse særligt i starten understøttes af lærere og pædagoger som igangsættere, for at sikre forankringen af en mere inkluderende frikvarterskultur på skolen.

M3 - Udgivelser på nettet - Net-publikation

ER -