Essays in Applied Microeconomics

Økonomisk velstand og vækst har været et centralt emne indenfor økonomi og mange andre discipliner i århundreder. Et mål som brutto nationalproduktet (BNP) er centralt i mange sammenhænge, og anses generelt for at være en pålidelig indikator for et lands økonomiske præstation, men det er ikke en fyldestgørende afspejling af velfærden (eller velværen) for de individer, der bor i landet. Tidligere tiders mål for velfærd benyttede blot en indikator for indkomst eller formue, men velfærd har længe været betragtet som et multidimensionelt fænomen, der ikke på tilstrækkelig vis kan opsummeres af én enkelt monetær variabel.

Kapitel 1 og 2 i denne afhandling har fokus på, hvordan man laver multidimensionelle velfærdssammenligninger mellem befolkningsgrupper ved hjælp af førsteordens (stokastisk) dominans (FOD). FOD kræver ingen vægtning af de forskellige dimensioner, og det adskiller sig fra dominanskoncepter af Atkinson og Bourguignon (1982)-typen ved fraværet af antagelser omkring substituerbarheden/komplementariteten mellem dimensionerne. Kapitel 1 studerer anvendelsen af FOD til sammenligninger af velfærd mellem befolkningsgrupper. Efter en redegørelse for betingelserne for FOD både en-dimensionelt og multidimensionelt beskriver kapitlet, hvordan man kan tjekke for FOD både teoretisk ved brug af en intuitiv betingelse og i praksis ved brug af linær programmering. Dernæst diskuteres nogle begrænsninger ved FOD efterfulgt af en præsentation af en bootstrappingprocedure samt Copeland (1951)-metoden, der hjælper med at mindske nogle af de empiriske begrænsninger. Til sidst diskuteres en hurtigere algoritme til at tjekke for FOD samt et alternativt dominanskriterie.

I kapitel 2 anvendes FOD-konceptet på EU-SILC-data til at lave multidimensionelle velfærdssammenligninger mellem europæiske medlemslande og inden for europæiske medlemslande over tid.98 Vi tjekker for FOD ved brug af en alternativ betingelse i forhold til den, der tidligere er anvendt i litteraturen. Dette indebærer at identificere alle nedre omfattende sæt (LCS) og sammenligne den samlede populationsmasse i hver af de to populationer for hvert af disse sæt. En bootstrappingprocedure anvendes derefter som en empirisk test for sandsynligheden for at observere FOD under gensampling. Derudover anvender vi Copeland (1951)-metoden, der er et mål for tendensen til at overgå andre populationer, som en overordnet relativ indikator for populationsvelfærd.

Vi finder, at de lande, der oftest bliver domineret, er syd- og østeuropæiske medlemslande, og at de dominerende lande oftest er nord- og vesteuropæiske medlemslande.
For de fleste landesammenligninger finder vi dog ikke en dominanssammenhæng. Kun få medlemslande har oplevet en dominansforbedring i velfærd over tid, og ingen medlemslande har oplevet en velfærdsforværring i tiden under den finansielle krise.

Kapitel 3 bidrager til litteraturen om, hvordan man kan øge antallet af levende donationer af organer, celler og væv på en etisk acceptabel måde. Dette analyseres ved at anvende mikroøkonomisk teori og politisk retfærdighed på emner, der relaterer sig til negative incitamenter for donorer. Vi afviser en markedsmodel, hvor monetære incitamenter bruges til at tiltrække donorer, på grund af internationale regler og retningslinjer, der forbyder sådanne incitamenter. Vi foreslår en model, hvor donorer modtager refusion af afholdte monetære omkostninger og ikke-monetær kompensation for forskellige former for ikke-monetære tab i forbindelse med donationen. Der argumenteres for, at en sådan model vil øge antallet af donationer ved at mindske de negative incitamenter for donorer, og at den vil være etisk acceptabel og politisk opnåelig. Årsagerne til dette forklares ved hjælp af teoretiske rammer fra politisk filosofi.

Kapitel 4 analyserer, hvilkenårsagseffekt forældres ressourcer har på fertiliteten og på deres børns sundhedsmæssige tilstand tidligt i livet. Vi identificerer den et-årige ændring i boligværdien det forudgående år for hvert af årene i studiet (1995 til 2006). Dette bruges som et betinget eksogent mål for forældres ressourcer fra boligformue. Vi anvender en simpel fixed-effects-model med en række vigtige fixed effects til at analysere, hvorvidt dette har påvirket sandsynligheden for at føde et barn. Mere specifikt kontrollerer vi for en potentiel fejlkilde ved at kontrollere for kommune/år-specifikke chok og boligbesiddelseseffekter i forhold til alder ved boligkøb og år for boligkøb. Derudover undersøger vi effekten på sundhedsmæssige variable både ved fødslen (såsom fødselsvægt) og i første leveår (såsom antallet af dage barnet er indlagt på et hospital inden for det første leveår).


Vi finder en positiv effekt af stigninger i boligværdien på fertiliteten, hvilket stemmer overens med den tidligere litteratur og opfattelsen af børn som normale goder. En stigning i boligværdien på 100.000 kr. i det forudgåendeår øger sandsynligheden for at føde et barn med 0,27 procentpoint eller 2,32% i forhold til middelværdien. Resultaterne for heterogeniteten af effekten indikerer, at effekten er stærkest for kvinder mellem 25 og 39 år, førstegangsfødende og kvinder i midten af indkomstdistributionen, men vi finder ingen heterogenitet på tværs af socioøkonomisk status i form af moderens uddannelse. Vi finder økonomisk betydningsfulde effekter af ændringer i boligværdien på børns helbred ved fødslen. Omkostningerne ved at opfostre et barn i Danmark er betydeligt lavere end i de fleste andre lande på grund af eksempelvis lang forældreorlov, statsstøttet børnepasning, et gratis sundhedsvæsen, gratis uddannelse og meget mere. Man skulle dermed på forhånd tro, at indkomsteffekterne ville være mindre i Danmark end i eksempelvis USA. At dette ikke er tilfældet, antyder, at disse politiske tiltag ikke har formået at mindske formueeffekten på fertiliteten.