Abstract
Adskillige undersøgelser har påvist en social ulighed i fysisk aktivitet og
deltagelse i idræt, hvor grupper med lav socioøkonomisk status er mindre tilbøjelige til at være aktive end grupper med højere socioøkonomisk
status. Dog er det mere uklart, hvordan tilgængelighed til og brug af
idrætsfaciliteter varierer for samme befolkningsgrupper. Formålet med
denne analyse er at undersøge, om tilgængeligheden af idrætsfaciliteter
(målt ved antallet af faciliteter i det samme lokalområde) varierer baseret på områdets fordeling af husstandsindkomster. Analysen anvender
data fra Danmarks Statistiks Kvadratnet og Facilitetsdatabasen fra Idan/
LOA. En partiel korrelationsanalyse i SPSS undersøger forholdet mellem
facilitetstæthed og husstandsindkomst. Resultaterne viser generelt flere
idrætsfaciliteter i områder med lavere husstandsindkomster sammenlignet med områder med højere husstandsindkomster. Dette antyder, at de
mest velhavende områder ikke nødvendigvis har den højeste facilitetsdækning – en form for omvendt ulighed. Årsagerne hertil kan omfatte
politiske prioriteringer, kulturhistoriske skævheder, adgang til forskellige
transportformer, restriktiv planlægning og præferencer for specifikke
idrætsaktiviteter eller en kombination af disse faktorer.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Titel | Idrættens og civilsamfundets knaster : Kritiske samfundsvidenskabelige analyser |
| Redaktører | Evald Bundgård Iversen, Bjarne Ibsen, Jørn Hansen |
| Udgivelsessted | Odense |
| Forlag | Syddansk Universitetsforlag |
| Publikationsdato | 26. jan. 2024 |
| Sider | 273-290 |
| Kapitel | 10 |
| ISBN (Elektronisk) | 978-87-408-3548-9 |
| Status | Udgivet - 26. jan. 2024 |
Finansiering
Udgivet med støtte fra: Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund; Forskningsenheden Active Living samt Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.
Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver