Flygtige medie er, i det digitale landskab, en relativ ny mulighed for brugere. Først med Snapchat fik brugere lov til at sende indhold, der kun (i teorien) er tilgængelig i kort tid, helt ned til få sekunder. Ændringen i mediets karakteristika ændrede brugernes adfærd og det delte indholds natur.
Denne afhandling viser, at reklamer bliver opfattet ringere når de bringes i et flygtigt medie, det er målt som reklame genkaldelse og hvor godt brugerne kunne lide reklamen. Samtidig viser afhandlingen, at flygtige medier i højere grad opfattes som intime og personlige, da de i højere grad bruges til at udveksle hverdagssituationer, og denne konstante udveksling og adgang til hinandens hverdag skaber et intimt medie, hvor brugere kan føle sig forbundet med andre mennesker. Det ses samtidig, at netop denne intime kontekst er et rigtig skidt sted at annoncerer, da mange oplever det som invaderende for deres personlige rum, at sidde og se indhold og føle sig forbundet med venner og familie, for at blive afbrudt af en Pepsi Max reklame, der forklarer dig, at du skal smage det modige (Ja, det siger den altså). Alt data i afhandlingen viser altså, at betalt reklame i flygtige medier er en dårlig idé og at virksomheder der insisterer på at gennemfører kommerciel kommunikation igennem disse, i stedet skal satse på at opnå fortjent reklame organisk
Originalsprog | Engelsk |
---|
Bevilgende institution | |
---|
Vejledere/rådgivere | - Knudsen, Gry Høngsmark, Hovedvejleder
- Voorveld, Hilde, Bivejleder, Ekstern person
|
---|
Dato for forsvar | 28. jun. 2022 |
---|
Udgiver | |
---|
DOI | |
---|
Status | Udgivet - 14. sep. 2022 |
---|
Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek.