Entanglements of responsibility: On designing citizen science communication

I afhandlingen “Entanglements of responsibility: on designing citizen science communication” undersøgerjeg kommunikationens betydning for citizen science/ borgervidenskab. Nylige undersøgelser inden for borgervidenskab (citizen science) viser, at offentlig deltagelse i videnskabskommunikation kan øge borgernesdemokratiske handlekraft. De peger på væsentlige forandringer af forholdet mellem forskere og borgereog stiller spørgsmålstegn ved hvem der kan skabe videnskabelig viden, og hvilke dele af verden der børvære genstand for videnskabelig undersøgelse. Eksisterende forskning fremhæver direkte kommunikationmed og tilbagemeldinger til deltagerne som værende afgørende for succesfuld borgervidenskab der styrkerdeltagernes motivation, forståelse af og engagement i borgervidenskab. På trods af disse resultaternemangler vi fortsat viden om hvad disse kommunikationsformater omfatter og hvordan man kan designemere ansvarlige former for dialogisk engagement der fremmer borgernes demokratiske handlekraft. I ph.d.-projektet undersøger jeg denne problemstilling med afsæt i følgende forskningsspørgsmål: Hvordan designes citizen science-kommunikation i projektet Lyden af Danmark med henblik på at styrke medborgerskab? 

I ph.d.-projektet undersøger jeg hvordan en participatorisk designtilgang og co-design aktiviteterkan anvendes til at skabe ny viden om, hvordan man designer citizen science-kommunikation der styrkerborgernes demokratiske handlekraft. Ph.d.-projektet der er en del af forsknings- og udviklingsprogrammetVores Museum, tager empirisk afsæt i citizen science projektet, Lyden af Danmark (LAD), som udvikles isamarbejde med Center for Makroøkologi, Evolution of Klima (CMEC). Lyden af Danmark er et citizenscience projekt der gør det muligt for borgere at deltage i kortlægningen af det danske lydlandskab ogderved bidrage til den naturvidenskabelige forskning på CMEC. Som en del af projektteamet bag LAD,hvor jeg medvirker som etnografisk designforsker, er formålet med ph.d.-projektet at bidrage til at styrkemedborgerskab gennem participatoriske design workshops og lydkortlægninger der gør det muligt for deltagerne at få indflydelse på det endelige design. Formålet opnås ved at undersøge hvordan citizen sciencekommunikation designes, implementeres og evalueres ved at inddrage potentielle deltagere som meddesignere af citizen science projektet, med henblik på at styrke deltagernes demokratiske handlekraft.

Forskningsspørgsmålet er stillet og undersøgt i en kontekst der forener teoretiske og praktiske dimensioner som participatorisk design, citizen science, og videnskabeligt medborgerskab. Disse dimensioner redegør jeg for i kapitel 3. Herudover, præsentere projektet en analytisk dimension og teoretisk rammeder er baseret på Kare Barad’s agential realisme. Mit argument i det der kommer, er at hendes koncepterog relationelle ontologi åbner op for nye forståelser af materialitet og non-human agens og hvordan materialitet i en citizen science kontekst har betydning, hvilken materialisering der finder sted, og hvilke analytiske konsekvenser denne tænkning har for videns produktion. Med andre ord åbner agential realisme ogdens begreber op for en situeret forskningstilgang der beskæftiger sig med videns praksissers reale effekter, og som arbejder med viden som noget processuelt og skabende altid i tilblivelse. I denne tilblivelsesproces er min egen forskning en del af tilblivelsesprocessen.

I kapitel 4 udfolder jeg ph.d.-projektets forskningsdesign herunder metoder, empiriske materialer, participatoriske designproces samt min rolle som etnografisk design researcher i projektteamet i Lyden af Danmark.

I kapitel 5 og 6 udfolder jeg mine analyser og diskussioner samt bidrag i tre retninger med henblikpå: 1) at skabe ny viden om participatorisk design i en citizen science kontekst i samskabelse med potentielle deltagere, og videre hvordan danne proces kan bidrage til og styrke det overordnede design af LAD.Ved at forene en participatorisk designtilgang der inddrager potentielle deltagere i udviklingen af citizen science-kommunikation i LAD, med citizen science-kommunikation og videnskabeligt medborgerskab, bidrager ph.d.-projektet til en bedre forståelse af hvordan man designer og implementerer ansvarlig citizenscience kommunikation I projektet Lyden af Danmark.

2) I min analyse af Machinic agencies and technoscientific apparatuses undersøger jeg de teknologiske forviklinger af citizen science projektet (det implementerede design) som et videnskabeligt apparatfor at skabe ny viden om hvordan mennesker og det non-humane aktivt rekonfigurere bestemte videnspraksisser og agenturer gennem deres forviklinger. Jeg påviser at dette har åbenlyse konsekvenser for ossom forskere og udviklere, fordi vi er en del af disse forviklinger, der bliver ved med at designe og producereusunde og uretfærdige udelukkelser, begrænsninger, og magtstrukturer. På det grundlag er vi nødt til atgenoverveje og forstå konsekvenserne af vores designs, og hvordan de bliver ved med at designe agenturer og ekskluderinger, med henblik på at design mere ansvarlige former for borgervidenskabelig kommunikation. På det grundlag bidrager min brug af Barads agential realisme og dets begreber til ny viden omparticipatorisk design og hvordan man designer mere ansvarlige former for borgerkommunikation.

3) I den tredje del af analysen ”Enacting scientific citizenship: entangled responsibility and enactments of concern”, demonstrere jeg hvordan videnskabeligt medborgerskab udmøntes på forskellige tidspunkter gennem borgernes intra-aktive engagement med SOD. Jeg viser hvordan borgerne ikke blot bidrager til videnskabelig forskning, men snarere enakter medborgerskab gennem deres materielle engagementer som en integreret del af projektet i dets løbende udvikling. Jeg viser desuden at videnskabeligtmedborgerskab i SOD bliver udformet gennem både menneskers og ikke-menneskers materielt-diskursivepraksisser hvorfor videnskabeligt medborgerskab bedre kan forstås som både menneskelige og ikke-menneskelige intra-aktioner.

Endelig argumenterer jeg at for at designe mere ansvarlige former for borgerinddragelse vil detkræve en redegørelse for de forviklinger som vi er en del af medhenblik på at synliggøre de begrænsningerog udelukkelser som både projekt team, forskere og borgere har en rolle i at formgive. Jeg foreslår, atfremtidig forskning i krydsfeltet mellem citizen science, design og videnskabeligt medborgerskab genovervejer de materielle-diskursive forviklinger som vi alle er en del af, medhenblik på at stille nyespørgsmål og undersøge vores relationelle ansvar i en mere end menneskelig verden der adresserer bådede ”agential cuts” vi alle er den del af samt mere affirmative fremtider. Citizen science er et frugtbart rumfor sådanne eksperimenter fordi det rummer en sammenfiltret mangfoldighed a lægmandsviden og ekspertviden der potentielt kan danne grundlag for udvikling af mere ansvarlige fremtider og samarbejdsformer.