Endoscopic diagnosis of peripheral lung lesions: Bronchoscopic techniques and cell free tumor DNA

Dette Ph.d. projekt omhandler hvordan man kan forbedre det diagnostiske udbytte når man udreder lungekræft med et bronkoskop. Lungecancer er den hyppigst forekommende og mest dødelige kræftform i Danmark. I de tidlige stadier findes lungecancer ofte tilfældigt som en lille læsion set på en scanning af lungerne. Sådanne læsioner kan være benigne såvel som maligne og der skal bruges en vævsprøve for at afklare diagnosen. Bronkoskopisk udredning er skånsom og har lav risiko for komplikationer. Desværre er det en udfordring at finde læsionen og sikre at der tages biopsier det korrekte sted. Der er dog opfundet flere modaliteter, som kan hjælpe med dette. Det ene er en lille ultralydsscanner, som kan indføres gennem bronkoskopets arbejdskanel og ud i luftvejene. Med ultralyd er det muligt at skelne mellem luftfyldt lungevæv og fortættet tumorvæv. Derved kan man vide, om den korrekte beliggenhed er fundet. En anden metode, elektromagnetisk navigations bronkoskopi (ENB), bruges til at navigere gennem luftvejene. Man planlægger en rute ud til pletten ved brug af den forudgående CT-scanning og under bronkoskopien guides kikkerten ud til det rigtige sted.

I studie I udførte vi et systematisk review for at undersøge om kombination af ultralyd og ENB er bedre end ENB alene. Der var meget få studier, som sammenlignende dette, og selvom det eneste randomiserede studie fandt en fordel i at kombinere metoderne, var resultaterne fra andre studier modstridende. Studiernes succes-rate varierede meget, og de opgjorde deres resultater meget forskelligt

Studiet II var et pragmatisk, randomiseret forsøg, hvor halvdelen af patienterne fik ENB og den anden halvdel fik ENB + ultralyd. Modsat forventning fandt vi ingen forskel mellem de to grupper. Desuden fandt vi, at kikkertundersøgelse fastslog en diagnose i mindre end halvdelen af patienterne, hvilket var noget lavere end forventet. Vi kunne dog fastslå at undersøgelserne var sikre for patienterne 

Til sidst, i Studie III, undersøgte vi, om der kunne findes DNA fra cancerceller i skyllevæske fra lungerne i forbindelse med bronkoskopien, for på den måde at finde ud af om læsionen var malign. I studiet indsamlede vi både blodprøver og skylleprøver fra lungerne. Vi fandt at skylleprøverne oftere indeholdt cancer DNA, og at skylleprøven oftere gav det rigtige svar end blodprøven. Dog var det ikke alle patienter med cancer, der havde cancer DNA i prøverne, og ved patienter uden cancer kunne der også findes cancer DNA i prøverne. 

Ud fra resultaterne i denne Ph.d. afhandling kan vi konkludere, at vi mangler evidens og viden om succesraten på vores nuværende metoder. Dog indikerede vores resultater fra studie II, at de klarer sig dårligere end forventet. Selvom cancer DNA endnu ikke kan bidrage til udredningen i klinikken, vil vi med fordel kunne bruge skyllevæske i fremtidige studier, da de ser ud til at være mere retvisende for om en patient har cancer i lungerne end blodprøver.