Abstract
I øjeblikket blæser de uddannelsespolitiske vinde i retningen af STEM-fagenes prioritering. STEM står for Science, Technology, Engineering og Mathematics og disse fag tænkes en særlig rolle i forhold til at imødegå presserende problemer som fx den grønne samfundsmæssig omstilling. Derfor er der fokus på undervisningen i disse fag – og det i hele uddannelseskæden fra folkeskole over ungdomsuddannelse til videreuddannelsessystemet. Og så snart der er fokus på, hvordan undervisningen tager form i uddannelsessystemet, bliver der selvsagt også fokus på overgangene.
Det er på ingen måde nyt, at der netop er udfordringer i overgangene i vores uddannelsessystem. Udfordringer, der for eksempel er relateret til fagene, hvor stereotype udtalelser om elevernes mangler, ikke hører til sjældenhederne; ”De unges færdigheder inden for matematik er ikke, hvad de har været…” Men det bemærkelsesværdige er, at undersøgelser gennem tiden fortsat kommer til denne konklusion. Så, der må være noget om snakken.
Inden for naturfagene viser forskningsrapporter, at både lærere og elever kæmper med oplevelsen af sammenhæng og progression i fagene mellem folkeskole og ungdomsuddannelse – for blot at nævne én af de centrale overgange i uddannelsessystemet.
I denne kommentar tager vi netop udgangspunkt i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og vi tager naturfag generelt og matematikfaget specifikt som case. Matematik som et fag, der har særlig betydning som fag i sig selv men også som redskabsfag inden for STEM-fagene (Kristensen, Seidelin og Svabo 2021). Vi peger på en strukturel problemstilling, der kan imødegås med koordinering og samarbejde mellem uddannelsernes fagprofessionelle, og foreslår, at vi henter inspiration fra innovations- og netværksteori for at adressere udfordringerne. Vi konkluderer, at samskabelse omkring STEM-undervisningen på tværs af uddannelsesniveauer kan styrkes gennem ledelse og konkrete strategier – og det til gavn for både elever og læreres oplevelser af overgangen. Det er vigtigt, at ingen føler, at de spilder deres tid og famler i blinde for at forstå progressionen mellem uddannelsesniveauer i STEM-fagene.
Det er på ingen måde nyt, at der netop er udfordringer i overgangene i vores uddannelsessystem. Udfordringer, der for eksempel er relateret til fagene, hvor stereotype udtalelser om elevernes mangler, ikke hører til sjældenhederne; ”De unges færdigheder inden for matematik er ikke, hvad de har været…” Men det bemærkelsesværdige er, at undersøgelser gennem tiden fortsat kommer til denne konklusion. Så, der må være noget om snakken.
Inden for naturfagene viser forskningsrapporter, at både lærere og elever kæmper med oplevelsen af sammenhæng og progression i fagene mellem folkeskole og ungdomsuddannelse – for blot at nævne én af de centrale overgange i uddannelsessystemet.
I denne kommentar tager vi netop udgangspunkt i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, og vi tager naturfag generelt og matematikfaget specifikt som case. Matematik som et fag, der har særlig betydning som fag i sig selv men også som redskabsfag inden for STEM-fagene (Kristensen, Seidelin og Svabo 2021). Vi peger på en strukturel problemstilling, der kan imødegås med koordinering og samarbejde mellem uddannelsernes fagprofessionelle, og foreslår, at vi henter inspiration fra innovations- og netværksteori for at adressere udfordringerne. Vi konkluderer, at samskabelse omkring STEM-undervisningen på tværs af uddannelsesniveauer kan styrkes gennem ledelse og konkrete strategier – og det til gavn for både elever og læreres oplevelser af overgangen. Det er vigtigt, at ingen føler, at de spilder deres tid og famler i blinde for at forstå progressionen mellem uddannelsesniveauer i STEM-fagene.
Bidragets oversatte titel | Transversal STEM-teaching: Developing teaching through co-creation and addressing the burden of transfer |
---|---|
Originalsprog | Dansk |
Publikationsdato | 30. sep. 2021 |
Udgiver | Folkeskolen |
Status | Udgivet - 30. sep. 2021 |
Emneord
- STEM
- Overgange
- Folkeskole
- Transfer
- Samskabelse