En pilotinterviewundersøgelse om brugeres perspektiv på og oplevelse af det grønlandske sundhedsvæsen

Ingelise Olesen, Nanna Lund Hansen (Medlem af forfattergruppering), Christine Ingemann (Medlem af forfattergruppering), Christina Viskum Lytken Larsen (Medlem af forfattergruppering)

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceFormidling

Abstrakt

Baggrund og Formål: Center for Folkesundhed Grønland har i sommeren 2019, med et opdrag fra Departementet for Sundhed, gennemført et pilotprojekt der sætter fokus på at undersøge befolkningens oplevelser af- og perspektiv på det grønlandske sundhedsvæsen. Formålet med undersøgelsen er at give et indblik i, hvad der er vigtigt for brugerne af sundhedsvæsenet og hvordan adgangen til sundhedsvæsenet opleves. Metode: Projektet er deltagerorienteret, hvilket forudsætter brugerens aktive deltagelse i undersøgelsen, der sikres gennem individuelle kvalitative interviews og fokusgruppeinterview/Sharing Circle i de pågældende byer. Der er desuden etableret en referencegruppe som består af en række personer, der alle hver især gennem deres arbejde repræsenterer sundhedsvæsenet eller brugerne. referencegruppen følger, giver input til og forholder sig til undersøgelsens fokus, metoder og resultater. Det empiriske datamateriale består af 23 semistrukturerede kvalitative interviews med informanter af forskellige køn og alder, 6 interviews med nøglepersoner, som repræsenterer forskellige institutioner, der har berøring med sundhedsvæsenet. Interviewene er gennemført ved hjælp af en interviewguide, der er udarbejdet med inspiration fra undersøgelsens referencegruppe. Resultater: De foreløbige resultater peger på følgende overordnede temaer, der kan arbejdes videre med. Det drejer sig bl.a. om kulturel relevans og sikkerhed, dialog, kommunikation, mistillid, værdier og sprog. Konklusion: Pilotundersøgelsen vil fremkomme med forslag og anbefalinger til både det politiske niveau og sundhedsvæsenet med henblik på øget inddragelse af brugerperspektivet i Grønland i fremtiden.
OriginalsprogDansk
Publikationsdatookt. 2019
StatusUdgivet - okt. 2019
BegivenhedNUNAMED 2019 - en grønlandsmedicinsk konference: Bevægelse i Sundhed - Nuuk, Grønland
Varighed: 5. okt. 20197. okt. 2019
Konferencens nummer: 10
https://www.nunamed.org/

Konference

KonferenceNUNAMED 2019 - en grønlandsmedicinsk konference
Nummer10
LandGrønland
ByNuuk
Periode05/10/201907/10/2019
Internetadresse

Aktiviteter

  • 1 Myndighedsbetjening
  • 1 Konferenceoplæg

Community of practice in the Arctic: Patient engagement in Greenland and the Northwest Territories

Christina Viskum Lytken Larsen (Paneldeltager), , Christine Ingemann (Paneldeltager), , Ingelise Olesen (Paneldeltager), & Kimberly Fairman (Paneldeltager)

11. okt. 2019

Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidragKonferenceoplæg

Brugerperspektiv på det Grønlandske Sundhedsvæsen

Christine Ingemann (Konsulent)

jun. 2018jan. 2020

Aktivitet: Myndighedsbetjening og konsulentarbejdeMyndighedsbetjening

Citationsformater