Projekter pr. år
Abstract
Mange overgrebsramte oplever komplicerede og sameksisterende problematikker i tillæg til selve overgrebet som for eksempel misbrug af alkohol eller stoffer, psykisk sygdom og funktionsnedsættelser. En del af disse overgrebsramte søger psykologbehandling hos et af de ni danske Centre for Voldtægtsofre (CfV), men det er ikke alle overgrebsramte, der tilbydes behandling. Nogle overgrebsramte henvises videre til behandling andetsteds eller anbefales at fortsætte og inkludere overgrebet i eksisterende behandling i andet regi. Når der viderehenvises til behandling andetsteds, kan det for eksempel være til misbrugsbehandling, behandling i psykiatrien eller på bosteder. Det overordnede formål med forskningsprojektet ”Forglem-mig-ej” er at skabe viden om hjælpen til overgrebsramte med sameksisterende problematikker. Projektet består af tre dele: Del 1 er en dokumentanalyse af CfVs skriftlige kriterier2 for, at overgrebsramte kan modtage psykolog/psykoterapeutbehandling3. Del 2 er en undersøgelse af, hvad der karakteriserer overgrebsramte, som tilbydes et forløb med psykologbehandling ved CfV, og hvad der karakteriserer de overgrebsramte, som ikke tilbydes et sådant forløb. Del 3 undersøger, hvordan overgrebsramte, som ikke tilbydes et forløb, oplever behandlingsforløbet uden for centrene, og hvorvidt denne behandling inkluderer et fokus på det seksuelle overgreb. Nærværende rapport formidler projektets Del 1.
Projektgruppen på projektets første del består af projektleder lektor Maj Hansen, projektkoordinator lektor Nina Beck Hansen, adjunkt Maria Hardeberg Bach og videnskabelig assistent Laura Sommer Christoffersen. Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med de ni CfV. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
Projektgruppen på projektets første del består af projektleder lektor Maj Hansen, projektkoordinator lektor Nina Beck Hansen, adjunkt Maria Hardeberg Bach og videnskabelig assistent Laura Sommer Christoffersen. Projektet er udarbejdet i tæt samarbejde med de ni CfV. Projektet er finansieret af Novo Nordisk Fonden.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|
| Udgivelsessted | Odense |
|---|---|
| Forlag | Syddansk Universitet |
| Antal sider | 25 |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 2025 |
Finansiering
Udført med støtte fra Novo Nordisk Fonden bevilling NNF23OC0083098
Fingeraftryk
Dyk ned i forskningsemnerne om 'En kortlægning af kriterier for psykologbehandling ved de danske Centre for Voldtægtsofre'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.Relaterede projekter
- 1 Igangværende
-
Forglem-mig-ej : Forglem-mig-ej: Et forskningsprojekt om ulig adgang til hjælp efter seksuelle overgreb
Hansen, M. (PI), Bach, M. H. (Co-PI) & Hansen, N. B. (Co-PI)
01/08/2023 → 31/03/2028
Projekter: Projekt › Forskning