En kantiansk teori om sandhed og objektivitet

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Abstract

Formålet med denne artikel er at skitsere en teori om sandhed og objektivitet med afsæt i Kants filosofi. Jeg vil foreslå en definition af begreberne sandhed og objektivitet, som gør det muligt at anvende dem på tværs af forskellige diskursdomæner (lige fra domme om molekyler til musik og moral). Accepterer man min udlægning, accepterer man også, at der ikke nødvendigvis findes et absolut diskursdomæne (for eksempel naturvidenskabens), som alene er berettiget til at tale objektivt om virkeligheden. Jeg tager udgangspunkt i Kants filosofi og anbefaler at læse hans udlægning af objektivitet og sandhed som en normativ teori. Teorien er normativ, fordi den insisterer på, at en diskurs – en mere eller mindre afgrænset måde at tale om virkeligheden på, for eksempel igennem bestemte videnskaber, religiøse symboler eller moralske termer – er objektiv og sandhedsduelig (består af udsagn, som kan være sande eller falske) hvis og kun hvis den indeholder nogle intersubjektivt acceptable og for diskursen særegne normer eller betingelser for at vurdere, om udsagn inden for diskursen er sande eller falske.
OriginalsprogDansk
TidsskriftParadoks
ISSN2597-3185
StatusUdgivet - 24. sep. 2020
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Kant
  • Sandhed
  • Objektivitet
  • Normativitet

Citationsformater