En introduktion til personcentreret omsorg i psykiatrisk sygepleje

Rhonda Wilson, Ellen Tingleff (Oversætter), Frederik Gildberg (Oversætter)

Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKapitel i bogFormidling

Abstrakt

Dette kapitel vil introducere læseren til begrebet personcentreret
omsorg og sætte begrebet i forhold til en klinisk psykiatrisk
sygeplejepraksis. Til dette formål vil vi udforske en række tilgange og praksisser. Læseren vil blive opmuntret til at overveje de tilgængelige teoretiske referencerammer til at underbygge det, at patienten sættes i centrum, og til at konstruere et sygeplejenarrativ der bringer principperne for personcenteret
omsorg til anvendelse i de praktiske aspekter af en klinisk psykiatrisk sygepleje. Læseren vil blive opmuntret til at reflektere grundigt over egen praksis, og til at overveje deres egen kapacitet som et terapeutisk virkemiddel til at
influere på sundhed, trivsel og sundhedsfremme. På samme måde er formålet med dette kapitel at bidrage til en refleksion over egen rolle i forhold til at opnå en terapeutisk virkning for de mennesker, de udøver omsorg for i deres virke som sygeplejersker i psykiatrien. Recovery-baserede begreber vil blive identificeret og diskuteret sammen med vigtigheden af at fremme resiliens (robusthed) til at lindre oplevelsen af psykisk lidelse. Principperne i traumeinformeret pleje vil blive beskrevet, og læseren vil blive opmuntret til at overveje sammenhængen mellem traume og lidelse samt deres egen
kapacitet som sygeplejersker i forhold til at fremme psykisk velbefindende og recovery. Afslutningsvis vil en styrkebaseret tilgang til at fremme recovery blive introduceret og diskuteret og dermed afslutte denne indføring og diskussion af de brede koncepter inden for en personcentreret tilgang til psykiatrisk
sygepleje.
OriginalsprogDansk
TitelGrundbog i klinisk psykiatrisk sygepleje
RedaktørerFrederik Gildberg, Louise Ahrendt, Gitte Munksgaard, Kristian Alexander Jul Paaske
ForlagFADL's Forlag
Publikationsdato21. jan. 2021
Udgave1
Kapitel13
ISBN (Trykt)9788793590281
StatusUdgivet - 21. jan. 2021

Citationsformater