En introduktion til ikke-finansielle regnskaber

Publikation: Working paperForskning

Resumé

Målgruppen for dette arbejdspapir er revisorer, regnskabskonsulenter og andre professionelle rådgivere med såvel direkte som indirekte interesse for det ikke-finansielle område, og som ikke har beskæftiget sig med området før, men som ønsker en kort og klar, indførende beskrivelse af udviklingen på området og de tre forskellige ikke-finansielle regnskaber. Dertil kommer også forskere og undervisere som ønsker at sætte sig ind i det ikke-finansielle regnskabsområde. Papiret er specielt velegnet som introduktionsundervisningsmateriale til studerende indenfor feltet.

Formålet med dette arbejdspapir er dobbelt. For det første giver det en kort historisk rids over udviklingen af ikke-finansielle regnskaber fra sidst i 1960-erne til nu. Papiret tager udgangspunkt i principal-agent problemet fra de traditionelle, finansielle regnskaber og skitserer derefter kort overgangen fra det industrielle samfund til vidensamfundet. Denne overgang er påvirket af globale drivkræfter såsom globaliseringen, den informations- og kommunikationsteknologiske revolution, øget privatisering, velstand og uddannelsesniveau. Den nye virksomhedsopfattelse, som er opstået på baggrund af de nævnte drivkræfter, gør, at flere og flere nationale og internationale virksomheder udarbejder en eller anden form for ikke-finansiel rapportering. Først skitseres den historiske udvikling i Danmark, hvorefter de internationale udviklinger illustreres ved hjælp af en beskrivelse af lovgivning og andre supra-nationale initiativer, ligesom initiativer fra virksomhedsorganisationer, tænketanke, standardudviklende organisationer og andre Non-Govermental Organisations (NGO) kort behandles. Denne del af papiret afsluttes med en kort beskrivelse af forskellige tilgange til ikke-finansiel rapportering og en introduktion af de forskellige sæt kvalitetskriterier, som præger området.

 

For det andet beskriver papiret kort og tydeligt tre forskellige former for ikke-finansielle regnskaber, nemlig videnregnskabet, bæredygtighedsregnskabet og det (social)etiske regnskab. Ikke-finansielle regnskaber gøres på den måde mere konkrete ved at kigge på de forskellige rapporteringsformers definitioner og modeller, rapporteringens indhold og proces, og de respektive relevante kvalitetskriterier. Grunden til at vælge disse tre rapporteringsformer er, at bæredygtighedsregnskaber internationalt set for tiden er den mest anvendte form for ikke-finansiel rapportering, mens Danmark som moderne vidensamfund også fokuserer en del på videnressourcer (se for eksempel Årsregnskabslovens § 99). Selv om etiske regnskaber nok er den mindst udbredte form for regnskaber, medtages det her alligevel, fordi udviklingen i ikke-finansiel rapportering viser en tydelig tendens til øget brugerinvolvering i udarbejdelse af rapporterne. Det etiske regnskab kan bruges som en god model for, hvordan denne brugerinvolvering kan se ud. Miljøregnskaber er her blevet fravalgt, fordi de er mere lovbundne og standardiserede i praksis, og forventes derfor at være mere kendte.

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKolding
UdgiverCenter for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet
Udgave1
Sider1-56
Antal sider56
StatusUdgivet - 2007

Emneord

  • ikke-finansielle regnskaber
  • videnregskab
  • etiske regnskaber
  • bæredygtighedsregnskaber

Citer dette

Liempd, D. V. (2007). En introduktion til ikke-finansielle regnskaber. (1 udg.) (s. 1-56). Kolding: Center for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet.
Liempd, Dennis van. / En introduktion til ikke-finansielle regnskaber. 1. udg. Kolding : Center for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet, 2007. s. 1-56
@techreport{20c2bea0e65311dc9a76000ea68e967b,
title = "En introduktion til ikke-finansielle regnskaber",
abstract = "M{\aa}lgruppen for dette arbejdspapir er revisorer, regnskabskonsulenter og andre professionelle r{\aa}dgivere med s{\aa}vel direkte som indirekte interesse for det ikke-finansielle omr{\aa}de, og som ikke har besk{\ae}ftiget sig med omr{\aa}det f{\o}r, men som {\o}nsker en kort og klar, indf{\o}rende beskrivelse af udviklingen p{\aa} omr{\aa}det og de tre forskellige ikke-finansielle regnskaber. Dertil kommer ogs{\aa} forskere og undervisere som {\o}nsker at s{\ae}tte sig ind i det ikke-finansielle regnskabsomr{\aa}de. Papiret er specielt velegnet som introduktionsundervisningsmateriale til studerende indenfor feltet. Form{\aa}let med dette arbejdspapir er dobbelt. For det f{\o}rste giver det en kort historisk rids over udviklingen af ikke-finansielle regnskaber fra sidst i 1960-erne til nu. Papiret tager udgangspunkt i principal-agent problemet fra de traditionelle, finansielle regnskaber og skitserer derefter kort overgangen fra det industrielle samfund til vidensamfundet. Denne overgang er p{\aa}virket af globale drivkr{\ae}fter s{\aa}som globaliseringen, den informations- og kommunikationsteknologiske revolution, {\o}get privatisering, velstand og uddannelsesniveau. Den nye virksomhedsopfattelse, som er opst{\aa}et p{\aa} baggrund af de n{\ae}vnte drivkr{\ae}fter, g{\o}r, at flere og flere nationale og internationale virksomheder udarbejder en eller anden form for ikke-finansiel rapportering. F{\o}rst skitseres den historiske udvikling i Danmark, hvorefter de internationale udviklinger illustreres ved hj{\ae}lp af en beskrivelse af lovgivning og andre supra-nationale initiativer, ligesom initiativer fra virksomhedsorganisationer, t{\ae}nketanke, standardudviklende organisationer og andre Non-Govermental Organisations (NGO) kort behandles. Denne del af papiret afsluttes med en kort beskrivelse af forskellige tilgange til ikke-finansiel rapportering og en introduktion af de forskellige s{\ae}t kvalitetskriterier, som pr{\ae}ger omr{\aa}det. For det andet beskriver papiret kort og tydeligt tre forskellige former for ikke-finansielle regnskaber, nemlig videnregnskabet, b{\ae}redygtighedsregnskabet og det (social)etiske regnskab. Ikke-finansielle regnskaber g{\o}res p{\aa} den m{\aa}de mere konkrete ved at kigge p{\aa} de forskellige rapporteringsformers definitioner og modeller, rapporteringens indhold og proces, og de respektive relevante kvalitetskriterier. Grunden til at v{\ae}lge disse tre rapporteringsformer er, at b{\ae}redygtighedsregnskaber internationalt set for tiden er den mest anvendte form for ikke-finansiel rapportering, mens Danmark som moderne vidensamfund ogs{\aa} fokuserer en del p{\aa} videnressourcer (se for eksempel {\AA}rsregnskabslovens § 99). Selv om etiske regnskaber nok er den mindst udbredte form for regnskaber, medtages det her alligevel, fordi udviklingen i ikke-finansiel rapportering viser en tydelig tendens til {\o}get brugerinvolvering i udarbejdelse af rapporterne. Det etiske regnskab kan bruges som en god model for, hvordan denne brugerinvolvering kan se ud. Milj{\o}regnskaber er her blevet fravalgt, fordi de er mere lovbundne og standardiserede i praksis, og forventes derfor at v{\ae}re mere kendte.",
keywords = "ikke-finansielle regnskaber, videnregskab, etiske regnskaber, b{\ae}redygtighedsregnskaber, non-financial accounting, intellectual capital reports, ethical reports, sustainability reports",
author = "Liempd, {Dennis van}",
year = "2007",
language = "Dansk",
pages = "1--56",
publisher = "Center for Sm{\aa}virksomhedsforskning, Syddansk Universitet",
edition = "1",
type = "WorkingPaper",
institution = "Center for Sm{\aa}virksomhedsforskning, Syddansk Universitet",

}

Liempd, DV 2007 'En introduktion til ikke-finansielle regnskaber' 1 udg, Center for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet, Kolding, s. 1-56.

En introduktion til ikke-finansielle regnskaber. / Liempd, Dennis van.

1. udg. Kolding : Center for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet, 2007. s. 1-56.

Publikation: Working paperForskning

TY - UNPB

T1 - En introduktion til ikke-finansielle regnskaber

AU - Liempd, Dennis van

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Målgruppen for dette arbejdspapir er revisorer, regnskabskonsulenter og andre professionelle rådgivere med såvel direkte som indirekte interesse for det ikke-finansielle område, og som ikke har beskæftiget sig med området før, men som ønsker en kort og klar, indførende beskrivelse af udviklingen på området og de tre forskellige ikke-finansielle regnskaber. Dertil kommer også forskere og undervisere som ønsker at sætte sig ind i det ikke-finansielle regnskabsområde. Papiret er specielt velegnet som introduktionsundervisningsmateriale til studerende indenfor feltet. Formålet med dette arbejdspapir er dobbelt. For det første giver det en kort historisk rids over udviklingen af ikke-finansielle regnskaber fra sidst i 1960-erne til nu. Papiret tager udgangspunkt i principal-agent problemet fra de traditionelle, finansielle regnskaber og skitserer derefter kort overgangen fra det industrielle samfund til vidensamfundet. Denne overgang er påvirket af globale drivkræfter såsom globaliseringen, den informations- og kommunikationsteknologiske revolution, øget privatisering, velstand og uddannelsesniveau. Den nye virksomhedsopfattelse, som er opstået på baggrund af de nævnte drivkræfter, gør, at flere og flere nationale og internationale virksomheder udarbejder en eller anden form for ikke-finansiel rapportering. Først skitseres den historiske udvikling i Danmark, hvorefter de internationale udviklinger illustreres ved hjælp af en beskrivelse af lovgivning og andre supra-nationale initiativer, ligesom initiativer fra virksomhedsorganisationer, tænketanke, standardudviklende organisationer og andre Non-Govermental Organisations (NGO) kort behandles. Denne del af papiret afsluttes med en kort beskrivelse af forskellige tilgange til ikke-finansiel rapportering og en introduktion af de forskellige sæt kvalitetskriterier, som præger området. For det andet beskriver papiret kort og tydeligt tre forskellige former for ikke-finansielle regnskaber, nemlig videnregnskabet, bæredygtighedsregnskabet og det (social)etiske regnskab. Ikke-finansielle regnskaber gøres på den måde mere konkrete ved at kigge på de forskellige rapporteringsformers definitioner og modeller, rapporteringens indhold og proces, og de respektive relevante kvalitetskriterier. Grunden til at vælge disse tre rapporteringsformer er, at bæredygtighedsregnskaber internationalt set for tiden er den mest anvendte form for ikke-finansiel rapportering, mens Danmark som moderne vidensamfund også fokuserer en del på videnressourcer (se for eksempel Årsregnskabslovens § 99). Selv om etiske regnskaber nok er den mindst udbredte form for regnskaber, medtages det her alligevel, fordi udviklingen i ikke-finansiel rapportering viser en tydelig tendens til øget brugerinvolvering i udarbejdelse af rapporterne. Det etiske regnskab kan bruges som en god model for, hvordan denne brugerinvolvering kan se ud. Miljøregnskaber er her blevet fravalgt, fordi de er mere lovbundne og standardiserede i praksis, og forventes derfor at være mere kendte.

AB - Målgruppen for dette arbejdspapir er revisorer, regnskabskonsulenter og andre professionelle rådgivere med såvel direkte som indirekte interesse for det ikke-finansielle område, og som ikke har beskæftiget sig med området før, men som ønsker en kort og klar, indførende beskrivelse af udviklingen på området og de tre forskellige ikke-finansielle regnskaber. Dertil kommer også forskere og undervisere som ønsker at sætte sig ind i det ikke-finansielle regnskabsområde. Papiret er specielt velegnet som introduktionsundervisningsmateriale til studerende indenfor feltet. Formålet med dette arbejdspapir er dobbelt. For det første giver det en kort historisk rids over udviklingen af ikke-finansielle regnskaber fra sidst i 1960-erne til nu. Papiret tager udgangspunkt i principal-agent problemet fra de traditionelle, finansielle regnskaber og skitserer derefter kort overgangen fra det industrielle samfund til vidensamfundet. Denne overgang er påvirket af globale drivkræfter såsom globaliseringen, den informations- og kommunikationsteknologiske revolution, øget privatisering, velstand og uddannelsesniveau. Den nye virksomhedsopfattelse, som er opstået på baggrund af de nævnte drivkræfter, gør, at flere og flere nationale og internationale virksomheder udarbejder en eller anden form for ikke-finansiel rapportering. Først skitseres den historiske udvikling i Danmark, hvorefter de internationale udviklinger illustreres ved hjælp af en beskrivelse af lovgivning og andre supra-nationale initiativer, ligesom initiativer fra virksomhedsorganisationer, tænketanke, standardudviklende organisationer og andre Non-Govermental Organisations (NGO) kort behandles. Denne del af papiret afsluttes med en kort beskrivelse af forskellige tilgange til ikke-finansiel rapportering og en introduktion af de forskellige sæt kvalitetskriterier, som præger området. For det andet beskriver papiret kort og tydeligt tre forskellige former for ikke-finansielle regnskaber, nemlig videnregnskabet, bæredygtighedsregnskabet og det (social)etiske regnskab. Ikke-finansielle regnskaber gøres på den måde mere konkrete ved at kigge på de forskellige rapporteringsformers definitioner og modeller, rapporteringens indhold og proces, og de respektive relevante kvalitetskriterier. Grunden til at vælge disse tre rapporteringsformer er, at bæredygtighedsregnskaber internationalt set for tiden er den mest anvendte form for ikke-finansiel rapportering, mens Danmark som moderne vidensamfund også fokuserer en del på videnressourcer (se for eksempel Årsregnskabslovens § 99). Selv om etiske regnskaber nok er den mindst udbredte form for regnskaber, medtages det her alligevel, fordi udviklingen i ikke-finansiel rapportering viser en tydelig tendens til øget brugerinvolvering i udarbejdelse af rapporterne. Det etiske regnskab kan bruges som en god model for, hvordan denne brugerinvolvering kan se ud. Miljøregnskaber er her blevet fravalgt, fordi de er mere lovbundne og standardiserede i praksis, og forventes derfor at være mere kendte.

KW - ikke-finansielle regnskaber

KW - videnregskab

KW - etiske regnskaber

KW - bæredygtighedsregnskaber

KW - non-financial accounting

KW - intellectual capital reports

KW - ethical reports

KW - sustainability reports

M3 - Working paper

SP - 1

EP - 56

BT - En introduktion til ikke-finansielle regnskaber

PB - Center for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet

CY - Kolding

ER -

Liempd DV. En introduktion til ikke-finansielle regnskaber. 1 udg. Kolding: Center for Småvirksomhedsforskning, Syddansk Universitet. 2007, s. 1-56.