Abstract
Skatter har gennem tiden været opkrævet med det hovedformål at finansiere det offentliges udgifter. I nyere tid er udskrivning af skatter imidlertid også blevet anvendt som instrument i de skiftende regeringers ønsker om adfærdsregulering i forskellige politiske sammenhænge, bl.a. til konjunkturpolitiske, finanspolitiske og miljøpolitiske formål.
Skatter kan inddeles i to kategorier, de direkte og de indirekte skatter. Sondringen mellem direkte og indirekte skatter går ved, hvem der betaler dem. Betales skatten af den, der i sidste ende skal bære dem, kaldes de direkte; betales de derimod af én, der overvælter dem til efterfølgende led, kaldes de indirekte.
Til de direkte skatter henregnes indkomstskatter, boafgift, gaveafgift, realrenteafgift, afgift af visse pensionskapitaler og ejendomsskat.
Til de indirekte skatter henregnes merværdiafgift, told og punktafgifter.
En punktafgift er en enkeltleddet afgift, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves én gang under varens vej fra producent til forbruger.
På punktafgiftsområdet er Danmark et af de lande i verden, der har flest afgifter. Bl.a. havde Danmark i år 2000 21 miljørelaterede afgifter, sammenlignet med mellem 10og 12 i de andre nordiske lande. Lande som England, Spanien og Grækenland havde kun mellem 2 og 4.
Der er til trods for denne udbredte brug af miljøafgifter i Danmark ikke på nuværende tidspunkt foretaget en egentlig retsvidenskabelig analyse af miljøafgifter.
Da der således er mangel på juridisk litteratur inden for miljøafgifternes område i Danmark, skal denne afhandling ses som det første bidrag til en sådan. Da det er det første bidrag på området, er det valgt at foretage en definition af begrebet miljøafgift. Samtidig er det valgt at vægte en analyse af EU rettens indflydelse på medlemsstaternes mulighed for at indføre nationale miljøafgifter.
Afhandlingens emne, formål og opbygning.Afhandlingens emne er emballageafgift - i en miljø- og afgiftsretligbelysning.
Hovedformålet med afhandlingen er at analysere gældende ret på emballageafgiftsområdet. Før selve analysen foretages er det nødvendigt at forstå, hvad miljøafgifter er, og hvorfor de er indført. Derfor er der i del 2 fokuseret på baggrunden for indførslen af miljøafgifter samt udarbejdet en definition på miljøafgifter.
I afhandlingen vil en miljøafgift blive defineret som "Afgifter der har et afgiftsgrundlag med en miljøpåvirkning. Afgifterne er adfærdsregulerende i en miljømæssigt fordelagtig retning og tjener som en fiskal indtægtskilde for staten." Denne definition anvendes, da den afspejler miljøafgifternes tostrengede fordele.
Herefter er der i del 3 fokuseret på de danske miljøafgifters forhold til EU-retten. De fiskale kompetencer ligger som udgangspunkt hos de enkelte medlemsstater i EU, men med medlemskabet af EU følger forpligtelser til at overholde en række regler. De EU-retlige rammer for udformningen og gennemførslen af skatte- og afgiftslovgivningen defineres af EUF-traktaten, den afledte fællesskabsret, EU-Domstolens praksis samt Kommissionens gennemførselsafgørelser. Fokus er i denne del rettet mod en analyse af de danske miljøafgifters overholdelse af relevante EU-regler. Reglerne i EUF-traktaten, der er relevante i denne forbindelse, er art. 28-30 og 34-36 om varernes frie bevægelighed, art. 107 om statsstøtte, art. 110 om de fiskale regler og art. 191-193 om EU's miljøpolitik.
Analysen viser, at den danske emballageafgift ikke er i strid med EU-reglerne. Der er således tale om en intern afgift, som ikke er diskriminerende, og som på ingen måde udgør statsstøtte.
I del 4 analyseres gældende ret på emballageafgiftsområdet. Analysen tager udgangspunkt i de fortolkningstvister, der er i lov om afgift af visse emballager, poser af papir og plast, engangsservice og pvc-folie. Analysen tager udgangspunkt i de bestemmelser, der omhandler det afgiftspligtige vareområde, da det er disse bestemmelser, der medfører fortolkningstvister.
Efterfølgende foretages gennem en belysning af administrativ praksis og domstolsafgørelser en analyse af, hvordan fortolkningstvisterne er løst i praksis, for herigennem at finde frem til, om praksis er i overensstemmelse med gældende ret.
Analysen er deles op i følgende hovedpunkter:
1. Hvornår er en emballage en afgiftspligtig salgsemballage?
Det er konstateret, at en emballage anses for at være en salgsemballage, når den fremstår som en salgsenhed på salgsstedet uanset hvilke andre egenskaber den måtte have.
2. Afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde for styk- og vægtafgiftspligtigt emballage.
Der er ikke problemer med fortolkningen af det afgiftspligtige vareområde for stykafgiftspligtigt emballage. Det vægtafgiftspligtige vareområde afgrænses af varernes toldtarifnummer, og da disse ikke altid er entydige, kan det give anledning til problemer. Det er valgt at fokusere på tre vareområder: Tomatpuré, fritureolie og mælk.
3. Afgiftspligtigt vareområde for engangsservice.
Det kan konstateres, at en afgrænsning af det afgiftspligtige vareområde kræver svar på følgende spørgsmål: Hvornår er et produkt et service og hvornår er det en del af varen? Hvordan skal "benytter, når man spiser og drikker", samt "sædvanligvis er beregnet til bortkastning ..." fortolkes? Og endelig hvordan afgrænses engangsservice fra transportemballage?
4. Afgiftspligtigt vareområde for pvc-folier.
Det afgiftspligtige vareområde giver ikke anledning til fortolkningstvister.
5. Afgiftspligtigt vareområde for poser.
Det kan konstateres, at en analyse af det afgiftspligtige vareområde kræver, et svar på følgende spørgsmål. Hvordan skal "papir og plast m.v." og begrebet" hank o.l." fortolkes? Har posernes anvendelse betydning for afgrænsningen, og endelig hvordan afgrænses afgiftspligtige poser fra afgiftsfrie tasker?
Afslutningsvis er det konkluderes, at emballageafgiftsloven ikke er optimal, som den er udformet i dag. Begrebsanvendelsen i lovteksten er i mange tilfælde for upræcis til at kunne danne grundlag for en entydig fortolkning af loven. Dette bevirker, at der i afhandlingen ikke i alle de opstillede scenarier er fremkommet med en konklusion på, hvad der skal anses for at være gældende ret.
Inden for afhandlingens område træffes en væsentlig del af afgørelserne af de administrative myndigheder. Kun en brøkdel af disse indbringes for domstolene. Dermed får de administrative afgørelser betydning i praksis.
Der er imidlertid ikke et krav om, at de administrative afgørelser skal offentliggøres, hvilket kan medføre, at vigtige administrative afgørelser overses i praksis. Derfor er der udarbejdet en analyse af den manglende offentliggørelses påvirkning af praksis.
Endelig er der tilkendegivet en række forslag til ændring af loven samt forslag til hvordan formålet med loven opfyldes.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | København |
---|---|
Forlag | Djøf Forlag |
Antal sider | 224 |
ISBN (Trykt) | 978-87-574-2427-0 |
Status | Udgivet - 2010 |
Udgivet eksternt | Ja |