Elucidating bleeding episodes and the clinical impact of bleeding

Rasmus Søgaard Hansen

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

82 Downloads (Pure)

Abstract

Det overordnede formål med dette ph.d.-projekt var at belyse blødningstendens ved hjælp afforskellige metoder og bestemme den kliniske betydning af blødning. Formålene var at (1) udvikleen dansk version af det patient administrerede blødningsværktøj (selv-BAT), (2) bestemmegrænsen mellem unormal og normal generel blødningstendens, samt forekomsten af blødning iDanmark, (3) bestemme forekomsten af blødning fra ethvert anatomisk sted hos personer medblærekræft ved hjælp af en kunstig intelligens (AI) model, og (4) bestemme forekomsten afprostatakræft hos personer med blod i urinen (hæmaturi).

Studie 1: Self-BAT er et engelsk valideret spørgeskema til at indhente en detaljeret blødningshistorie. Der findes dog ingen dansk self-BAT. Vi udviklede derfor en dansk version af self-BAT og sammenlignede den med det internationalt anerkendte blødningsværktøj fra det internationale samfund for trombose og hæmostase (ISTH-BAT) for 106 personer.

Stude 2: Der mangler store kohortestudier af self-BAT appliceret på personer der anses for at være raske, samt viden om forekomsten af blødninger i Danmark. Vi inviterede bloddonorer og 33.800 personer repræsentative for den danske befolkning til at gennemføre self-BAT. Vi fandt at grænsen for unormal total self-BAT score var højere end den eksisterende grænse, og vi fastlagde grænsen for unormal total self-BAT score hos børn. Vi fandt, at blødningsepisoder var meget almindelige hos både danske børn og voksne, hvor blødning fra næsen, kraftig
menstruationsblødning, hud blødning og blødning fra mindre sår var de mest almindelige steder at opleve blødning.

Studie 3: Udover spørgeskemaer som self-BAT kan patienters blødningshistorie indhentes fra den elektroniske patientjournal (EPJ). Desværre er det en tidskrævende proces at afdække alle
blødningsepisoder i EPJ, med risiko for at overse vigtig information, hvorfor der er behov for nye metoder til at identificere blødningsepisoder i EPJ. Derfor blev en AI model til identifikation af sætninger, der indikerer blødning i EPJ-tekst, udviklet af ingeniører i tæt samarbejde med vores team. Urologisk blødning er kendt for at være forbundet med blærekræft, men viden om risikofaktorer for blødning og viden om den samlede blødningstendens hos personer med blærekræft mangler. Vi anvendte AI-modellen på EPJ fra et år før diagnosen blærekræft til to år efter diagnosen blærekræft hos 162 personer. Vi fandt ud af, at alder, køn og rygning på tidspunktet for diagnosen ikke øgede risikoen for at udvikle blødning efter diagnosen blærekræft.
Vi fandt, at 26% af personer med blærekræft havde mindst én ikke-urologisk blødning før diagnosen. Men kun 1.8% oplevede ikke-urologisk blødning uden også at opleve urologisk blødning før diagnosen, hvorfor ensom ikke-urologisk blødning ikke kan bruges til at identificere personer med udiagnosticeret blærekræft. Desuden fandt vi, at blødningsrisikoen steg med tumorbyrden, men metastaser syntes ikke at øge risikoen for blødning.

Studie 4: Hæmaturi kan opstå på grund af lokale kræfteffekter, og mange undersøgelser af hæmaturi fokuserer på blære- eller nyrekræft. Hæmaturi kan dog også opstå fra prostatacancer, men der er ikke blevet udført systematisk gennemgang eller meta-analyse af forekomsten af prostatacancer hos mænd med hæmaturi. Vi granskede 4252 titler og tilgængelige abstracts om
hæmaturi og prostatacancer, af vurderede 350 poster i fuld tekst, hvoraf 65 undersøgelser blev inkluderet i en systematisk gennemgang og meta-analyse. Vi fandt ud af, at 3 % af mændene, der gik til behandling for hæmaturi, havde prostatakræft, hvilket indikerer, at mænd med hæmaturi bør undersøges for prostatacancer.

Afslutningsvis rykkede dette ph.d.-projekt området for blødningsforskning frem ved (1) at udvikle et dansk spørgeskema til belysning af blødningsepisoder, (2) at etablere kønsspecifikke
grænseværdier for abnorm og normal generel blødningstendens hos voksne og børn, samtidig med at det blev fastslået, at blødning er udbredt i Danmark, især epistaxis, menorragi, kutan
blødning og blødning fra mindre sår, (3) ved hjælp af en AI-model til at fastslå, at blødning er almindelig hos personer med blærekræft, men at den eneste ikke-urologiske blødning ikke
forudsiger blærekræft, og (4) at fastslå, at mænd med hæmaturi bør gennemgå tests for prostatacancer, da forekomsten af prostatacancer hos mænd med hæmaturi er omkring 3 %.

Næste skridt er at teste den danske selv-BAT i forskellige kliniske omgivelser og bruge AImodellen til at bestemme den kliniske effekt af blødning hos personer med prostatakræft.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Vinholt, Pernille Just, Hovedvejleder
  • Poulsen, Mads Hvid Aaberg, Vejleder
  • Savarimuthu, Thiusius R., Vejleder
  • Sheik, Søren Paludan, Vejleder
Dato for forsvar2. jun. 2023
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 27. apr. 2023

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Elucidating bleeding episodes and the clinical impact of bleeding'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater