Elevoptimisme og trivsel i skolen: Analyser af Den Nationale Trivselsmåling 2017

Hans Henrik Knoop, Bjørn Evald Holstein, Hanne Viskum, Jannie Moon Lindskov, Rune Vinther Pedersen

Publikation: Bog/rapportRapportForskning

Abstract

Baggrund og formål
Denne rapport fokuserer på elevoptimisme, dvs. på elevernes tro på sig selv og
deres muligheder for at lykkes i skolen. Det er med årene blevet stadigt tydeligere,
at forventninger til livet har en ganske betydelig indflydelse på, hvordan livet faktisk
folder sig ud, og hvordan man lykkes, eller ikke lykkes, med tingene. Det bedst kendte
eksempel på, hvor stor effekt forventninger har på mennesker, er nok placeboeffekten.
Denne effekt har vist sig at være så betydningsfuld, at man i forskningen
med mennesker ofte betragter det som en generel metodisk kvalitet, at man har
kontrolgrupper, som kan bidrage til at skelne mellem forventningseffekter og reelle
effekter af fx ny medicin eller anden form for behandling. Forventningseffekter er
reelle, og som vi viser i denne rapport, gælder det også i høj grad for elever i skolen.
Succes, som skyldes meningsfuld umage med skolearbejdet, avler succes for eleverne.
Og nederlag, som efterlader elever med indtryk af ikke at kunne bruge dem til
noget godt, sandsynliggør yderligere nederlag.
Rapporten er en undersøgelse af elevoptimisme, trivsel og læring blandt danske skoleelever
fra 4. til 9. klasse – baseret på data fra Den nationale trivselsmåling 2017 og
analyseret på baggrund af anerkendt teori samt et originalt mål for elevoptimisme.
Konkret har vi søgt svar på følgende spørgsmål:
1. I hvilken grad oplever elever i 4. til 9. klasse i den danske grundskole optimisme,
og er der forskelle mellem piger og drenge og forskellige klassetrin?
2. Hvilke sammenhænge er der mellem elevernes oplevelse af optimisme og en række
nøgleindikatorer på trivsel og læring?
Teoretisk grundlag
I rapportens første del gennemgås nogle af de vigtigste indsigter, som den videnskabelige
udforskning af optimisme og tilgrænsende områder hidtil har frembragt
– dels som dokumentation af hvor vigtig optimisme er, dels som analytisk baggrund
for at forstå, hvad Den nationale trivselsmåling fortæller os om elevernes optimisme.
De teoretiske bidrag omfatter antropologiske forståelser af selve livet som udtryk
for grundlæggende optimisme; psykologiske effekter af optimisme og pessimisme;
betydningen af forventningsglæde samt en kombination af optimisme og realisme;
forhold mellem optimisme og pessimisme og hvornår det bliver for meget; placeboog
nocebo-effekter som udtryk for, hvordan forventninger både fungerer bevidst
og ubevidst; hvordan elever lærer, som de forventer – og som lærerne forventer;
hvordan man kan lære optimisme og at tro på sig selv; og hvordan man i passende
grad kan være sin egen lykkes elevsmed, uden at undervisningsmiljøets betydning
nedtones.
9
Disse teoretiske aspekter kan også ses i lyset af den såkaldte selvbestemmelsesteori
(Ryan & Deci, 2017), som blandt andet har vist, at alle mennesker har tre
grundlæggende behov, som skal tilfredsstilles, hvis de skal kunne trives – behovet
for ikke-fastlåsthed, behovet for social forbundenhed og behovet for kompetence
i mødet med livets udfordringer. Nærværende rapport fokuserer således i høj
grad på sidstnævnte behov – dvs. elevernes tro på at kunne klare sig i mødet med
udfordringerne i skolen, mens de to foregående rapporter i denne serie fra Dansk
Trivselsforum i høj grad fokuserede på de to første – dvs. på længerevarende/usund
kedsomhed som udtryk for fastlåsthed i undervisningen (Knoop et al., 2016) og fællesskab
som udtryk for social forbundenhed (Knoop et al., 2017).
Studiepopulation, datamateriale og måling af fællesskab
Den nationale trivselsmåling 2017 blev gennemført januar-marts 2017 blandt alle
elever i folkeskolens 0. til 9. klasse. Det datamateriale, som indgår i denne rapport,
omfatter 292.739 elever i almindelige folkeskoler (dvs. uden specialskoler og behandlingshjem),
som har besvaret spørgeskemaet i Den nationale trivselsmåling. Det svarer
til 92,5 % af eleverne i folkeskolens 4. til 9. klasse og 72,8 % af alle 10-15-årige.
Datamaterialet rummer elever fra samtlige 98 kommuner i Danmark.
Vi har med afsæt i det teoretiske grundlag konstrueret et indeks (et mål) for elevers
optimisme, som kombinerer oplevelsen af at lykkes med at klare faglige og pædagogiske
udfordringer i skolen med oplevelsen af tro på egne evner mere generelt og på
oplevelsen af at se lyst på fremtiden, forstået som det at have lyst til at lære mere.
Hovedresultater
• Både den teoretiske og den empiriske del af denne rapport viser, at optimisme er
en afgørende livskvalitet i elevers liv – som det er for alle andre. Og at optimisme,
der ikke overdrives, til en vis grad fungerer som selvopfyldende profeti – ligesom
det er tilfældet med pessimisme.
• Konkret indebærer optimisme typisk en større tilbøjelighed til at sætte sig udfordrende
mål, til øget udholdenhed i forhold til at forfølge disse mål, til bedre
sociale relationer samt til en lang række andre aspekter af trivsel, som de er
undersøgt i Den nationale trivselsmåling. Optimisme går således hånd i hånd med
både fysisk og mental sundhed – også i skolen.
• Den nationale trivselsmåling fra 2017 viser, at skolen både har store styrker og
vigtige udfordringer, hvad angår elevernes trivsel og optimisme.
• Der er meget høj skoletrivsel i den danske folkeskole. Omkring 80 % af eleverne
er glade for deres skole og klasse, og i mange andre af spørgsmålene finder man
meget høje tal for tilfredshed. Skoletrivslen har endda været stigende fra 2015 til
2016 til 2017.
Der er dog udbredt utilfredshed på fire områder: toiletforholdene, forstyrrelser i
timerne, elevernes involvering i undervisningen og kedsomhed. Dette billede har
ikke ændret sig meget fra 2015 til 2017.
• Omkring 10 % af eleverne oplever stort set ikke optimisme i skolen, som vi har
defineret det.
• Omkring 25 % af eleverne oplever en skolehverdag fyldt med optimisme, som vi
har defineret det.
• Der er meget stærke sammenhænge mellem optimisme og alle vore undersøgte
aspekter af trivsel. Jo mere optimisme,
• desto større glæde ved skolen og klassen
• desto større følelse af at høre til på skolen
• desto større oplevelse af at lærerne hjælper dem
• desto mindre frygt for at blive til grin
• desto mindre mobning
• desto større glæde ved pauserne i skolen
• desto større oplevelse af at blive involveret i tilrettelæggelse af undervisningen
• desto mindre ensomhed
• desto mindre smerter
• desto større tilfredshed med undervisningslokaler og toiletforhold
• desto højere social kompetence
• desto mindre kedsomhed
• desto større oplevelse af elevfællesskab.
• Man kan således være næsten sikker på, at en optimistisk elev trives bedre i
skolen end en pessimistisk – dvs. har det bedre og fungerer bedre – både fagligt,
socialt og personligt.
• Hvorvidt en elev er mere eller mindre optimistisk, ser imidlertid ud til i meget høj
grad at bero på skolen. Nogle skoler er bedre end andre til at fremme elevernes
optimisme, og disse gode skoler er kendetegnet ved, at deres elever i alle henseender
har det bedre i skolen end elever i skoler, der ikke formår at fremme elevernes
optimisme.
• Med denne viden er man med andre ord på sikker pædagogisk grund, hvis man
arbejder for, at hver eneste elev oplever en optimistisk-livsbekræftende hverdag.
Uanset hvor utopisk dette måtte forekomme. Hverken tidligere eller nærværende
undersøgelser indikerer, at det er forsvarligt at forhindre elever i at opleve tilstrækkelig
glæde og succes i læreprocesserne til, at de bevarer troen på, at det er
umagen værd at gøre sig umage i skolen – fagligt, socialt og personligt.
• Der er ikke nogen større forskel på optimisme blandt piger og drenge, heller ikke
mellem de forskellige klassetrin.
• Der er stor forskel mellem skoler, og omfanget af optimisme i en skole synes at
afspejle eller præge hele skolens etos. Der er ligeledes stor forskel i optimisme
mellem kommuner. Selvom der er afvigelser og undtagelser, så er det sådan, at jo
større disponibel indkomst hos familierne i kommunen, desto flere elever ligger i
top mht. optimisme.
Resumé
11
Forbehold
Det er vigtigt at fortolke og anvende ovenstående resultater med varsomhed,
ydmyghed og respekt for, at der er tale om gennemsnit, som ikke nødvendigvis
siger så meget om enkeltpersoner. Nøglen til at anvende resultaterne med omhu
er således blandt andet at bruge dem som inspiration til at undersøge, hvorvidt de
livskvaliteter, som hænger sammen med optimisme, er til stede i den enkelte elevs
liv, samt hvilke styrker og behov man finder på egen skole.
Det er vigtigt at bemærke to sammenhængende pointer, nemlig:
1. at optimismeforskningen ikke er normativ i den betydning, at udgangspunktet
for den (ikke) har været, at ”man skal være optimistisk” (hvilket ville svare til, at
lægen sagde til patienten, at vedkommende skulle være rask)
2. at optimismeforskningens resultater med tiden har tegnet et stadigt tydeligere
billede af, at det er godt for ens fysiske og psykiske helbred at være optimistisk –
hvilket i dag så giver anledning til at anbefale optimisme i tilstrækkeligt omfang.
Det er vigtigt at forstå detaljerne i dette, fordi det kan klinge hult, bare sådan at ”anbefale
optimisme”. Men ret beset er det ikke mere hult end at anbefale fysisk motion
og sunde interesser – fordi det ganske enkelt er svært at fungere ordentligt uden.
Anbefalinger
Undersøgelsen har implikationer for såvel forskning, praksis som uddannelse. Forskningsmæssigt
giver undersøgelsen blandt andet anledning til nærmere undersøgelser
af kendetegn ved skoler med særlig høj elevoptimisme samt skoler med særlig
lav elevoptimisme. Praksis- og uddannelsesmæssigt lægger undersøgelsen op til
forskellige typer forskningsbaserede udviklingsarbejder. Som det gælder for samtlige
de livskvaliteter, Den nationale trivselsmåling måler, gælder det også for optimisme,
at det er vigtigt, at lærere, pædagoger og studerende forstår disse livskvaliteter godt
nok til at kunne fremme dem i hverdagen og undervise i dem. Rapporten afsluttes
med en række konkrete anbefalinger til, hvordan elever, lærere, pædagoger, ledere,
forældre, forvaltninger, politikere og journalister kan bidrage til, og samarbejde om,
at fremme elevoptimisme.
OriginalsprogDansk
ForlagDansk Center for Undervisningsmiljø
Antal sider82
ISBN (Trykt)978-87-92007-93-3
StatusUdgivet - sep. 2018

Citationsformater