Elevernes fællesskab og trivsel i skolen. Analyser af Den Nationale Trivselsmåling.

Baggrund og formål
Denne rapport fokuserer på fællesskab i grundskolen. Megen forskning og teori peger på, at oplevelse af fællesskab er afgørende for, hvorvidt eleverne trives og lærer
i skolen, men der er brug for mere nuancerede forståelser af, hvilke aspekter af fællesskab som hænger sammen med aspekter af trivsel og læring. Nærværende rapport beskriver således en undersøgelse af fællesskab, trivsel og læring blandt danske
skoleelever fra 4. til 9. klasse – baseret på data fra Den Nationale Trivselsmåling
2016. Der er fem forskningsspørgsmål: 1) Hvor mange elever i fjerde til niende
klasse i den danske folkeskole oplever et stærkt elevfællesskab og elev-lærerfællesskab? 2) Hvorledes er sammenhængen mellem elevernes oplevelse af elevfællesskab
og en lang række indikatorer på trivsel og læring? 3) Hvorledes er sammenhængen
mellem elevernes oplevelse af elev-lærer-fællesskab og de samme indikatorer på
trivsel og læring? 4) Er der en kombinationseffekt (synergieffekt) mellem oplevet
elevfællesskab og elev-lærer-fællesskab på disse indikatorer på trivsel og læring?
5) Hvad skal der til for at være blandt de hundrede bedste skoler mht. fællesskab?

Teoretisk grundlag
Rapportens første del gennemgår teori om fællesskab. Helt grundlæggende handler
fællesskab om, at man er del af, og således deler, en helhed. Det er afgørende for et
menneskes trivsel at opleve sig som integreret del af noget større – i et og alt. Vi definerer fællesskab som kendetegn, der deles af flere individer, fx familier, venskaber,
klubber, byer, samfund – og derfor også skoler. De fælles kendetegn kan være fælles
grundantagelser, værdier, interesser, politiske overbevisninger, at være fælles om
en boligkarre, et villakvarter eller en skole. Godt fællesskab er både meningsfuldt og
frigørende for den enkelte. Men fællesskab er ikke et utvetydigt gode. Fællesskaber
kan være undertrykkende og føre til udelukkelse.
Rapporten bygger på to teoretiske perspektiver. Det ene er selvbestemmelsesteori,
som afgrænser de mest fundamentale menneskelige behov: frihed til at handle
hensigtsmæssigt inden for de givne rammer, social forbundenhed med mennesker
man ønsker at være forbundet med og troen på at man kan mestre kommende
udfordringer, hvis man gør sig umage. Teorien kobler begreberne selvbestemmelse
og fællesskab, idet oplevelser af godt fællesskab og passende selvbestemmelse er
gensidigt forstærkende aspekter af et godt liv.
Det andet er social kapital -teori, som ser fællesskab som udtryk for tillid og
samvirke. Social kapital er billedligt talt den lim og olie, der gør det muligt for fællesskabet at fungere. Det handler om at have tillid til hinanden og til at andre elever
og lærere vil en det godt, at gøre noget sammen (fx deltage aktivt i undervisning
sammen), og at have fælles normer og værdier at styre efter i hverdagen (fx Folkeskolens formål).
Desuden trækkes på relevante indsigter vedrørende fællesskab fra evolutionsteori,
socialpsykologi, positiv psykologi og pædagogik.

Studiepopulation, datamateriale og måling af fællesskab.
Undersøgelsen er baseret på data fra Den Nationale Trivselsmåling 2016. Den
omfatter elever i fjerde til niende klasse i 1.320 skoler fra alle landets kommuner,
i alt 290.882 elever. Eleverne har besvaret et spørgeskema med 40 spørgsmål om
elevernes trivsel. Elevens oplevelse af fællesskab med andre elever måles med et
indeks for elevfællesskab dannet ud fra elevernes besvarelse af fire spørgsmål: 1) Er
du glad for din klasse? 2) Jeg føler, jeg hører til på min skole. 3) De fleste af eleverne
i min klasse er venlige og hjælpsomme. 4) Andre elever accepterer mig som jeg er.
Elevens oplevelse af fællesskab med lærerne måles med et indeks for elev-lærer
fællesskab dannet ud fra elevernes besvarelse af fire andre spørgsmål: 5) Hjælper
dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 6) Hvad synes dine lærere
om dine fremskridt i skolen? 7) Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 8)
Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det.

Hovedresultater
1. Der er generelt høj skoletrivsel i den danske grundskole, ca. 75 % har høj skoletrivsel.
2. De fleste elever oplever et stærkt elevfællesskab i skolen, mens de færreste oplever et stærkt elev-lærer-fællesskab.
3. Fællesskab, både mellem eleverne og mellem elever og lærere, viser statistisk
sammenhæng med alle indikatorer på trivsel: skoletrivsel, læring, involvering i
undervisningen, oplevet kompetence, tryghed og at være uden smerter. Sammenhængene er stærke og konsistente.
4.De elever, som både oplever stærke elevfællesskaber og elev-lærer-fællesskaber
har i særklasse høj trivsel, uanset hvilken indikator for trivsel, vi ser på. Omvendt
er elever, som både oplever en lav grad af elevfællesskab og en lav grad af fællesskab med lærerne, tilbøjelige til at mistrives på alle de nævnte indikatorer for
trivsel. Og vice-versa: De skoler, der er kendetegnede af høj trivsel, vil også have
elever, som oplever at høre til i det større fællesskab på deres skole.

Forbehold
Det er en styrke, at undersøgelsen er baseret på Den Nationale Trivselsmåling, altså
data fra næsten 300.000 elever i hele landet, med en passende høj svarprocent og
med et spørgeskema, som giver valide data. Men en tværsnitsundersøgelse som
denne kan ikke afgøre, hvad der er årsag og virkning i en statistisk sammenhæng.
Vi kan altså ikke vide, om det er fællesskab som styrker trivslen eller trivslen som
styrker fællesskabet. Vi har gode teoretiske begrundelser for, at de to fænomener
styrker hinanden gensidigt, og det betyder så også, at et stærkere fællesskab vil give
bedre trivsel, læring og personlig udvikling.
Der er et bortfald, som måske svækker undersøgelsens repræsentativitet, men de
stærke sammenhænge, vi har fundet mellem fællesskab og trivsel, er formentlig
helt upåvirkede af bortfaldet. Endnu en begrænsning kan være operationaliseringen
af fællesskab: Fællesskab er et mangfoldigt begreb, som kan anskues og måles på
mange måder. Den måling, vi har valgt, er ikke nødvendigvis den bedste, men den er
vort bedste bud baseret på de tilgængelige data i Den Nationale Trivselsmåling, og
den omfatter mange vigtige facetter.

Anbefalinger
Undersøgelsen har implikationer for både forskning, praksis og uddannelse. Forskningsmæssigt efterlyser vi udvikling af andre og flere mål for fællesskab. Vi efterlyser undersøgelser, som studerer sammenhængen mellem fællesskab og objektive
mål for læring, og vi efterlyser kvalitative undersøgelser, som kan give mere indsigt i
de processer i skolen, som ligger bag de mange resultater.
Rapportens centrale anbefaling er, at det betaler sig at styrke frigørende fællesskaber i skolen som en effektiv måde til at fremme læring og trivsel, og at det ligeledes
betaler sig at styrke trivselsarbejdet som en effektiv vej til fremme af læring og
oplevelser af frigørende fællesskab. Alle skolens aktører (elever, lærere, ledelse,
forældre, forvaltning, politikere og journalister) kan bidrage til en sådan udvikling.
De sidste sider i rapporten giver anbefalinger til hvordan.