Elever undersøger akustik i klasselokaler: Faglig rapport om resultatet af Masseeksperiment 2010

Publikation: AndetAndet bidragFormidling

Abstrakt

Masseeksperiment 2010 handlede om akustik i klasselokaler. Akustik er populært sagt læren om lyd og støj. Fagområdet indeholder både viden om, hvordan lyd frembringes og udbreder sig i luft og i byg-ningsdele, og viden om hvordan mennesker opfatter og påvirkes af lyd og støj. Hørelsen er en af kroppens vigtigste sanser og er sammen med talen den altovervejende formidler af kommunikation mellem lærer og elev.
Deltagerne i Masseeksperimentet fik tilsendt identiske forsøgsmaterialer, så de kunne undersøge de
akustiske forhold i klasselokalet på samme måde landet rundt. I eksperimentet målte eleverne på taleforståelighed, som er et akustisk parameter. Eksperimentet handlede i korte træk om at simulere en undervisningssituation i klasselokalet ved at afspille lydfiler fra et lydanlæg. Anlægget var placeret det sted i klassen, hvor læreren typisk ville befinde sig i en undervisningssituation (ved katederet eller ved tavlen). Lydfilerne var tilsat kunstig støj i form af skratten og kratten for at simulere en normal undervisningssituation med den baggrundsstøj, der uundgåeligt følger med fra elever, naboklasser, larm fra gaden, græsslåning, udsugningsanlæg, computere og projektor etc.
OriginalsprogDansk
Publikationsdatonov. 2010
Antal sider17
StatusUdgivet - nov. 2010

Citationsformater