Eksistentielle overvejelser: sårbare relationer mellem sundhedsprofessionelle, patienter og pårørende

Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKapitel i bogUndervisningpeer review

Abstract

I interaktionen mellem sundhedsprofessionelle og patienter er et vigtigt fokus, hvad de sundhedsprofessionelle kan gøre for at styrke kvaliteten i samtaler og relationer. Ofte handler det om nærvær, og om at have modet til at være tilstede når eksistentielle temaer kommer op. Vi introducerer et udvidet perspektiv, som også fokuserer på det improviserede og mindre kontrollerende, som en central metode til at få mere kvalitet i samtalerne. Det kan opleves sårbart også for den sundhedsprofessionelle, men vi oplever et behov for at kunne dele den sårbarhed, netop som en forudsætning for at kunne tale om egne eksistentielle temaer.
For at sikre den bedst mulige omsorg og behandling er der behov for at udvikle nye læringsmetoder- og forløb med fokus på at styrke relationelle kompetencer, hvor sundhedsprofessionelles egne oplevelser af eksistens, mening og sårbarhed udforskes og integreres som vigtige faglige kompetencer. Men hvordan vækkes interessen og modet til at tale om eksistentielle og sårbare emner? I dette kapitel vil vi reflektere over, hvad der er på spil, hvis man ønsker at arbejde med læring vedrørende forhold, som berører vores identitet, herunder eksistentielle og fagprofessionelle opfattelser. Vi tager afsæt i både teori, forskningslitteratur og indsigter fra aktuelle læringsforløb for klinikere.
OriginalsprogDansk
TitelRelationer i sundhedsvæsenet : hvorfor og hvordan?
RedaktørerElisabeth Assing Hvidt, Jens Søndergaard, Anette Grønning
ForlagSamfundslitteratur
Publikationsdato15. aug. 2021
Sider191-208
Kapitel10
ISBN (Trykt)978-87-593-3683-0
ISBN (Elektronisk)978-87-593-3979-4
StatusUdgivet - 15. aug. 2021

Emneord

  • Relationer
  • sundhedsvæsenet

Citationsformater