Effects of Glucagon-like peptide-1 receptor agonist treatment on pulmonary function and quality of life in obese patients with chronic obstructive pulmonary disease

Ayse Dudu Altintas Dogan

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

122 Downloads (Pure)

Abstract

Fedme og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er begge inflammatorisketilstande med stigende udbredelse på verdensplan. Glukagon-lignendepeptid 1 (GLP-1) er et inkretinhormon, der dannes i tarmen og, som deltageri glukosehomeostasen. GLP-1-receptoragonister (GLP-1 RA) er indiceret tilbehandling af T2D og som vægttabsbehandling. Nylige undersøgelser harvist, at GLP-1-receptorer er til stede i forskellige væv i kroppen. GLP-1 RAhar således potentialet til at modvirke effekten af inflammation. Detteunderstøttes af undersøgelser på dyr, mennesker og laboratoriemiljøer.

Vi gennemførte et randomiseret klinisk forsøg med 40 personer med fedme og KOL over en undersøgelsesperiode på 44 uger. Vi evaluerede effekten af behandling med liraglutid på vægt, lungefunktion, inflammation, obstruktiv søvnapnø og helbredsrelateret livskvalitet.

Først undersøgte vi effekten af behandling med liraglutid på forskellige respiratoriske resultater afledt af spirometri, kropsplethysmografi, COPD assessment test (CAT-score) og 6 minutters gang test. Vi fandt, at behandling med liraglutid forbedrede FVC, DLCO og CAT-score, men vi fandt ingen signifikante ændringer i FEV1, FEV1/FVC og 6 minutters gangtest.

Sekundært undersøgte vi effekten af behandling med liraglutid på
inflammation lokalt i lugerne ved at kvantificere inflammation med FDGPET/CT og måle systemiske inflammationsmarkører. FDG-PET/CT bruges i stigende grad til at påvise infektions- og inflammatoriske sygdomme ved at vurdere metabolisk aktivitet i vævene. Vi antog, at behandling med liraglutid ville reducere inflammationen både lokalt og systemisk. Vi brugte SUV, SUL og TLG som surrogat mål for inflammation i lungerne før og efter behandling. Der var ingen signifikante ændringer i SUV, SUL eller
TLG efter behandling med liragutid. I modsætning til andre undersøgelser fandt vi ud af, at FDG-PET/CT ikke er nyttig til at kvantificere inflammation i denne population. Vi målte inflammationsmarkører regelmæssigt gennem hele undersøgelsen. CRP og MCP-1 var i normalområdet, og IL-6 var kun let forhøjet før, under og efter behandling med liraglutid. Vi fandt ingen signifikante ændringer i inflammationsmarkører efter behandling med liraglutid.

For det tredje undersøgte vi effekten af behandling med liraglutid på obstruktiv søvnapnø (OSA) og helbredsrelateret livskvalitet. Vi fandt en høj forekomst af obstruktiv søvnapnø (OSA) i vores studiepopulation. Ved at stratificere dem i undergrupper afhængigt af sværhedsgraden og behandlingen af OSA fandt vi, at behandling med liraglutid forbedrede apnø hypopnø indekset hos mennesker med mild OSA og reducerede oxygen desaturation indekset hos personer med moderat til svær OSA. Ved hjælp af
SF-36v2 undersøgte vi effekten af behandling på helbredsrelateret livskvalitet. Vi fandt ikke signifikante ændringer i de overordnede opsummerende mål, men vi fandt en signifikant forbedring i to af de otte sundhedsdomæner, herunder generel helbredsopfattelse og fysisk helbredsopfattelse.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Juhl, Claus Bogh, Hovedvejleder
  • Hilberg, Ole, Bivejleder
  • Hess, Søren, Bivejleder
Dato for forsvar20. jan. 2023
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 15. dec. 2022

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Effects of Glucagon-like peptide-1 receptor agonist treatment on pulmonary function and quality of life in obese patients with chronic obstructive pulmonary disease'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater