Distal Intraarticular Tibial Fractures: Two-stage Open Reduction Internal Fixation versus External Fixation

Distale intra-artikulære tibia frakturer (DIATF) forbliver udfordrende for enhver ortopædkirurg. De foretrukne operationsmetoder er enten ekstern fiksation (EF) eller to-stadie åben reduktion med intern fiksation (ORIF). Det er vist at fysisk funktion og livskvalitet som følge af en DIATF, afhænger af frakturens sværhedsgrad, håndtering af bløddele og frakturen, samt komplikationer opstået efter operation. Det er desuden vist at generiske spørgeskemaer kan være negativt påvirket op til
8 år efter en operation sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Dog er den aktuelle viden og evidens begrænset og retrospektive studier dominerer. Dette PhD studie består af tre studier: Studie I. Udarbejdelse af et systematisk review (SR) med meta-analyse. Vi evaluerede den aktuelle
evidens for at operere en DIATF med enten EF eller ORIF med fokus på fysisk funktion, livskvalitet og komplikationer efter operationen. Studiet viste at uanset operationsmetode var der nedsat fysisk funktion og livskvalitet efter en DIATF. Ved hjælp af metaanalyser så vi en lavere risiko for overfladisk infektion og heling i en ikke-anatomisk stilling (malunion) i ORIF-gruppen
sammenlignet med EF gruppen. Heterogeniteten var lav. Den overordnede evidens var begrænset og vi kunne ikke anbefale ORIF frem for EF som den operative behandling af DIATF.
Studie II. Vi gennemførte et prospektivt kohorte studie med 59 danske patienter med en DIATF opereret med enten EF eller ORIF og med fokus på fysisk funktion efter 52 uger som primært
effektmål. Sekundære effektmål var fysisk funktion, livskvalitet, komplikationer og arbejdsforhold 6, 12, 24, 36 og 52 uger efter operationen. Studiet viste at ORIF-gruppen havde bedre fysisk
funktion 52 uger efter operationen og at de oplevede bedre livskvalitet og færre smerter end EFgruppen. Dobbelt så mange ORIF behandlet patienter var tilbage på arbejdsmarkedet 52 uger
efter operationen. Studie III. Vi oversatte den selv-rapporteret fod-ankel score (SEFAS) og testede dennes clinimetriske egenskaber på 125 patienter med et ankel-relateret brud. Vi viste at den danske version af SEFAS udviser god reliabilitet, validitet og lydhørhed (responsiveness) sammenlignet med den fod-ankel scoren, AOFAS. Vi konkluderede at den danske SEFAS kan bruges til at evaluere fysisk funktion hos patienter med et ankel-relateret brud.