Digital kommunikation i boliglejeforhold efter 1. januar 2018

Patrick Viggo Møller, Daniel Skov

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Fra 1. januar 2018 blev det, med L 2017 1561's ikrafttræden, udgangspunktet, at lejer og udlejer i et privat (og alment) boliglejeforhold frit kan vælge kommunikationsform. De bestemmelser i lejeloven, henholdsvis almenlejeloven, som stiller skriftlighed som betingelse for, at en meddelelse har retsvirkning efter sit indhold, kan nu overholdes ved såvel fysiske som digitale meddelelser uden en særskilt aftale. Der knytter sig dog nogle væsentlige modifikationer til dette udgangspunkt, som i praksis kan give anledning til udfordringer - både ud fra et praksisnært synspunkt, men ligeledes fra et retsfortolkende synspunkt. Disse problemstillinger behandles i denne artikel.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Bolig- og Byggeret
Udgave nummer4
Sider (fra-til)389-398
ISSN1398-1021
StatusUdgivet - 11. jul. 2019

Citer dette

@article{da1c9d7601e54da197af83d1b8015055,
title = "Digital kommunikation i boliglejeforhold efter 1. januar 2018",
abstract = "Fra 1. januar 2018 blev det, med L 2017 1561's ikrafttr{\ae}den, udgangspunktet, at lejer og udlejer i et privat (og alment) boliglejeforhold frit kan v{\ae}lge kommunikationsform. De bestemmelser i lejeloven, henholdsvis almenlejeloven, som stiller skriftlighed som betingelse for, at en meddelelse har retsvirkning efter sit indhold, kan nu overholdes ved s{\aa}vel fysiske som digitale meddelelser uden en s{\ae}rskilt aftale. Der knytter sig dog nogle v{\ae}sentlige modifikationer til dette udgangspunkt, som i praksis kan give anledning til udfordringer - b{\aa}de ud fra et praksisn{\ae}rt synspunkt, men ligeledes fra et retsfortolkende synspunkt. Disse problemstillinger behandles i denne artikel.",
author = "M{\o}ller, {Patrick Viggo} and Daniel Skov",
year = "2019",
month = "7",
day = "11",
language = "Dansk",
pages = "389--398",
journal = "Tidsskrift for Bolig- og Byggeret",
issn = "1398-1021",
number = "4",

}

Digital kommunikation i boliglejeforhold efter 1. januar 2018. / Møller, Patrick Viggo; Skov, Daniel.

I: Tidsskrift for Bolig- og Byggeret, Nr. 4, 11.07.2019, s. 389-398.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Digital kommunikation i boliglejeforhold efter 1. januar 2018

AU - Møller, Patrick Viggo

AU - Skov, Daniel

PY - 2019/7/11

Y1 - 2019/7/11

N2 - Fra 1. januar 2018 blev det, med L 2017 1561's ikrafttræden, udgangspunktet, at lejer og udlejer i et privat (og alment) boliglejeforhold frit kan vælge kommunikationsform. De bestemmelser i lejeloven, henholdsvis almenlejeloven, som stiller skriftlighed som betingelse for, at en meddelelse har retsvirkning efter sit indhold, kan nu overholdes ved såvel fysiske som digitale meddelelser uden en særskilt aftale. Der knytter sig dog nogle væsentlige modifikationer til dette udgangspunkt, som i praksis kan give anledning til udfordringer - både ud fra et praksisnært synspunkt, men ligeledes fra et retsfortolkende synspunkt. Disse problemstillinger behandles i denne artikel.

AB - Fra 1. januar 2018 blev det, med L 2017 1561's ikrafttræden, udgangspunktet, at lejer og udlejer i et privat (og alment) boliglejeforhold frit kan vælge kommunikationsform. De bestemmelser i lejeloven, henholdsvis almenlejeloven, som stiller skriftlighed som betingelse for, at en meddelelse har retsvirkning efter sit indhold, kan nu overholdes ved såvel fysiske som digitale meddelelser uden en særskilt aftale. Der knytter sig dog nogle væsentlige modifikationer til dette udgangspunkt, som i praksis kan give anledning til udfordringer - både ud fra et praksisnært synspunkt, men ligeledes fra et retsfortolkende synspunkt. Disse problemstillinger behandles i denne artikel.

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 389

EP - 398

JO - Tidsskrift for Bolig- og Byggeret

JF - Tidsskrift for Bolig- og Byggeret

SN - 1398-1021

IS - 4

ER -