Abstract
Fra 1. januar 2018 blev det, med L 2017 1561's ikrafttræden, udgangspunktet, at lejer og udlejer i et privat (og alment) boliglejeforhold frit kan vælge kommunikationsform. De bestemmelser i lejeloven, henholdsvis almenlejeloven, som stiller skriftlighed som betingelse for, at en meddelelse har retsvirkning efter sit indhold, kan nu overholdes ved såvel fysiske som digitale meddelelser uden en særskilt aftale. Der knytter sig dog nogle væsentlige modifikationer til dette udgangspunkt, som i praksis kan give anledning til udfordringer - både ud fra et praksisnært synspunkt, men ligeledes fra et retsfortolkende synspunkt. Disse problemstillinger behandles i denne artikel.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Tidsskrift | Tidsskrift for Bolig- og Byggeret |
| Udgave nummer | 4 |
| Sider (fra-til) | 389-398 |
| ISSN | 1398-1021 |
| Status | Udgivet - 11. jul. 2019 |