Abstract
BAGGRUND
Begreber som patientinvolvering og fælles beslutningstagning står i disse år højt på den sundhedspolitiske agenda. I bestræbelserne på at nå disse målsætninger, er kommunikationen mellem patient og sundhedspersonalet et helt centralt aspekt, som dog også kan volde problemer. For patienten kan det således være vanskeligt at forstå og ikke mindst huske den information, der bliver givet i f.eks. ambulatoriekonsultationen, hvilket vanskeliggør patientens muligheder for at deltage aktivt i sin behandling. Omdrejningspunktet for denne afhandling er således at undersøge to interventioner, der kan støtte patienten og dennes pårørende i kommunikationen med sundhedspersonalet.
FORMÅL
Formålet med studiet var at undersøge patienters anvendelse, udbytte og oplevelser, når de tilbydes en lydoptagelse af deres ambulatoriekonsultation og, for nogle patienternes vedkommende, en pjece omkring deres forberedelse til samtalen.
METODE
Det primære studie var en randomiseret kontrolleret undersøgelse (studie I), hvori et mindre studie baseret på kvalitative data (studie II) var integreret. Undersøgelsen blev gennemført i fire ambulatorier på Sygehus Lillebælt: pædiatrisk, ortopædkirurgisk, medicinsk og urologisk. I alt 4349 patienter besvarede det tilsendte spørgeskema, som blev anvendt til evaluering af både anvendelse og effekt af interventionerne. Fokus for studie II, var 35 patienters genkald af information. Dette blev undersøgt gennem sammenligning af interviewdata med den information, der blev givet i konsultationen.
RESULTATER
Hver tredje konsultation blev genhørt af enten patienten selv, dennes pårørende eller patient og pårørende i fællesskab. Genhør af samtalen var positivt associeret med høj patient alder (≥ 70 år),
konsultationslængde (15-30min.) og første konsultation i ambulatoriet. Anvendelsen af den forberedende pjece og genhør af samtalen medførte, at deltagerne i højere grad oplevede at have den information de havde brug for. Samtidig var de også mere tilfredse med deres deltagelse, behandlingen og relation til den sundhedsprofessionelle.
KONKLUSION
Lydoptagelse af ambulatoriekonsultationer og fokus på patientens forberedelse til samtalen har en positiv indflydelse på flere aspekter af kommunikationen og var tillige værdsat at de fleste af
patienterne. Afhandlingen bidrager således med viden, der kan danne grundlag for videreudvikling og implementering af lydoptagelse i klinisk praksis.
Begreber som patientinvolvering og fælles beslutningstagning står i disse år højt på den sundhedspolitiske agenda. I bestræbelserne på at nå disse målsætninger, er kommunikationen mellem patient og sundhedspersonalet et helt centralt aspekt, som dog også kan volde problemer. For patienten kan det således være vanskeligt at forstå og ikke mindst huske den information, der bliver givet i f.eks. ambulatoriekonsultationen, hvilket vanskeliggør patientens muligheder for at deltage aktivt i sin behandling. Omdrejningspunktet for denne afhandling er således at undersøge to interventioner, der kan støtte patienten og dennes pårørende i kommunikationen med sundhedspersonalet.
FORMÅL
Formålet med studiet var at undersøge patienters anvendelse, udbytte og oplevelser, når de tilbydes en lydoptagelse af deres ambulatoriekonsultation og, for nogle patienternes vedkommende, en pjece omkring deres forberedelse til samtalen.
METODE
Det primære studie var en randomiseret kontrolleret undersøgelse (studie I), hvori et mindre studie baseret på kvalitative data (studie II) var integreret. Undersøgelsen blev gennemført i fire ambulatorier på Sygehus Lillebælt: pædiatrisk, ortopædkirurgisk, medicinsk og urologisk. I alt 4349 patienter besvarede det tilsendte spørgeskema, som blev anvendt til evaluering af både anvendelse og effekt af interventionerne. Fokus for studie II, var 35 patienters genkald af information. Dette blev undersøgt gennem sammenligning af interviewdata med den information, der blev givet i konsultationen.
RESULTATER
Hver tredje konsultation blev genhørt af enten patienten selv, dennes pårørende eller patient og pårørende i fællesskab. Genhør af samtalen var positivt associeret med høj patient alder (≥ 70 år),
konsultationslængde (15-30min.) og første konsultation i ambulatoriet. Anvendelsen af den forberedende pjece og genhør af samtalen medførte, at deltagerne i højere grad oplevede at have den information de havde brug for. Samtidig var de også mere tilfredse med deres deltagelse, behandlingen og relation til den sundhedsprofessionelle.
KONKLUSION
Lydoptagelse af ambulatoriekonsultationer og fokus på patientens forberedelse til samtalen har en positiv indflydelse på flere aspekter af kommunikationen og var tillige værdsat at de fleste af
patienterne. Afhandlingen bidrager således med viden, der kan danne grundlag for videreudvikling og implementering af lydoptagelse i klinisk praksis.
| Bidragets oversatte titel | Lydoptagelse af ambulatoriekonsultationer: Et mixed methods studie af: Brug, effekt og anvendelighed i fire ambulatorier |
|---|---|
| Originalsprog | Engelsk |
| Udgiver | |
| Status | Udgivet - 2016 |
Note vedr. afhandling
Grad tildelt d. 28.06 2016Emneord
- Sundhedstjenesteforskning, Sundhedskommunikation, Lydoptagelse, Patienttilfredshed