Abstract
Endometriose er en sygdom med ukendt ætiologi, hvor livmoderslimhinde også gror andre steder i kroppen, for eksempel på bugvæggen, på æggestokke eller æggeledere, på tarmen eller på blæren. Under menstruation bløder slimhinden ud i kroppen, hvilket skaber en permanent betændelsestilstand og med tiden dannes cyster og sammenvoksninger. Typiske symptomer er menstruationssmerter, smerter i underlivet, smerter ved samleje og for nogle også smerter ved vandladning og/eller afføring.
Man regner med, at sygdommen rammer mellem 6% og 10% af kvinder i den fødedygtige alder, men selvom sygdommen er udbredt, er den også ukendt. Desuden har flere internationale studier påvist en lang diagnoseforsinkelse, og for mange kvinder går der flere år fra de indledende symptomer til bekræftet
diagnose. Der findes fortsat kun begrænsede mængder samfundsvidenskabelig forskning i
diagnoseforsinkelse for endometriose, og intet af det er lavet i Danmark. Specialet bidrager dermed til at udfylde dette videnshul.
Med udgangspunkt i sensorisk antropologisk teori, og på baggrund af feltarbejde i Danmark, undersøger specialet diagnoseforsinkelse og lægesøgning for endometriose, med særligt fokus på hvornår
og hvordan kropslige oplevelser fortolkes som symptomer, der kræver lægehjælp.
Specialet udforsker, hvorfor menstruationssmerter alene sjældent leder til en endometriose diagnose, og hvordan dette hænger sammen med tabuer omkring menstruation, medicinske diskurser, normalisering
af menstruationssmerter og en overordnet medikalisering af menstruation. Yderligere kigger
specialet på, hvad der gør – eller forhindrer – at en kropslig oplevelse med forbindelse til endometriose
fortolkes som symptomer, herunder tabuer og de generelle principper om tidslighed, effekt på funktionalitet og evidens der styrer lægesøgning i Danmark. Specialet udforsker derudover de problemer,
der opstår i mødet mellem endometriose-patienterne og sundhedssystemet, med fokus på,
hvorfor endometriose er svær at genkende og diagnosticere.
Sidst men ikke mindst diskuteres og sammenholdes indsigterne fra specialet med eksisterende samfundsvidenskabelig
og medicinsk forskning om diagnoseforsinkelse for endometriose.
Man regner med, at sygdommen rammer mellem 6% og 10% af kvinder i den fødedygtige alder, men selvom sygdommen er udbredt, er den også ukendt. Desuden har flere internationale studier påvist en lang diagnoseforsinkelse, og for mange kvinder går der flere år fra de indledende symptomer til bekræftet
diagnose. Der findes fortsat kun begrænsede mængder samfundsvidenskabelig forskning i
diagnoseforsinkelse for endometriose, og intet af det er lavet i Danmark. Specialet bidrager dermed til at udfylde dette videnshul.
Med udgangspunkt i sensorisk antropologisk teori, og på baggrund af feltarbejde i Danmark, undersøger specialet diagnoseforsinkelse og lægesøgning for endometriose, med særligt fokus på hvornår
og hvordan kropslige oplevelser fortolkes som symptomer, der kræver lægehjælp.
Specialet udforsker, hvorfor menstruationssmerter alene sjældent leder til en endometriose diagnose, og hvordan dette hænger sammen med tabuer omkring menstruation, medicinske diskurser, normalisering
af menstruationssmerter og en overordnet medikalisering af menstruation. Yderligere kigger
specialet på, hvad der gør – eller forhindrer – at en kropslig oplevelse med forbindelse til endometriose
fortolkes som symptomer, herunder tabuer og de generelle principper om tidslighed, effekt på funktionalitet og evidens der styrer lægesøgning i Danmark. Specialet udforsker derudover de problemer,
der opstår i mødet mellem endometriose-patienterne og sundhedssystemet, med fokus på,
hvorfor endometriose er svær at genkende og diagnosticere.
Sidst men ikke mindst diskuteres og sammenholdes indsigterne fra specialet med eksisterende samfundsvidenskabelig
og medicinsk forskning om diagnoseforsinkelse for endometriose.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Publikationsdato | 2019 |
| Antal sider | 102 |
| Status | Udgivet - 2019 |