Development, feasibility, and evaluation of HIP fracture REhabilitation Program based on daily activities for older adults with hip fracture

Introduktion
Evnen til at udføre daglige aktiviteter (ADL) er afgørende for at opretholde et selvstændigt hverdagsliv og deltage i meningsfulde aktiviteter. Ældre personer med hoftebrud (HF) har et tab af uafhængighed og fald i ADL-evne, hvilket ofte fortsætter 3 måneder efter operationen. Med dette øges risikoen for social isolation og depression, som derved kan resultere i nedsat livskvalitet. Derfor er en intervention, der sigter mod at reducere fald i ADL-evnen, afgørende for ældre personer med HF. Danske kliniske retningslinjer anbefaler, at genoptræningen påbegyndes på sygehuset i den akutte fase og fortsætter ved udskrivningen til et kommunalt genoptræningscenter. Dette indebærer at der sikres en glidende overgang fra den ene sektor til den anden. I Danmark omfatter rehabiliteringen ofte et tværfagligt team bestående af fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor fokus på genoptræning i udførelse af ADL-opgaver ofte er en udfordring for mange ældre med HF. Genoptræning til ældre over 65 år med HF, hvor der dagligt blev trænet ADL (fx at udføre aktiviteter som at bade og klæde sig på) og gennemført hjemmebesøg, har vist lovende resultater ift. udførsel af ADL. At opnå funktionsmæssigt habituelt niveau for den ældre med HF er en udfordring og der synes derfor at være potentiale for at udvikle et individuelt tilpasset tværsektorielt interventionsprogram, som tillæg til standard genoptræning, baseret på ADL.

Formål
Det overordnede formål med ph.d.-projektet var at udvikle et rehabiliteringsprogram for ældre med HF, der fokuserer på at sætte dem i stand til sikkert og selvstændigt at udføre ADL-opgaver og derved øge deres livskvalitet. Formålene for de konkrete studier var følgende: Studie I: At udvikle et rehabiliteringsprogram for ældre med HF baseret på perspektiver fra ældre med HF samt sundhedsprofessionelle; Studie II: At evaluere gennemførligheden af HIP-REP  udviklet i studie I; Studie III: At evaluere effekten af HIP-REP på kvaliteten og selvstændighed i ADL-funktion

Design
For at besvare det overordnede formål er der gennemført tre studier inspireret af MRC retningslinjer for udvikling og evaluering af komplekse interventioner. Studie I, udvikling af intervention (fase I), studie II, test af interventionen (fase 2), studie III, evaluering af effekten af interventionen (fase III). Projektets tre delstudier byggede videre på de foregående studiers resultater.

Resultater
Studie I identificerede generiske kategorier gennem analysen: 1. Udfordr ældre med HF-målrettede ADL-opgaver, 2. Implementer strategier for at forbedre selvstændighed og sikkerhed i udførelse af ADL-opgave, 3. Formidl vigtig information til målgruppen og til sundhedsfagligt personale på tværs af sektorer. Baseret herpå blev der udviklet et tværsektorielt program omfattende en individuelt tilpasset intervention bestående af fem sessioner baseret på ADL-opgaver, som tillæg til eksisterende genoptræning.
 Studie II viste, at rekrutteringsraten for deltagere var 4.5 personer pr. måned. Samlet set gennemførte 13 ud af 18 deltagere studiet, mens tre droppede ud og to døde. Adherence blandt de resterende 13 deltagere var 100%. Fokusgruppen afslørede problemer relateret til koordinering af interventionen, sikring af proceduremæssige processer på tværs af sektorer vedrørende deltagerrekruttering og dokumentation i databasen. Deltagerne udtrykte tilfredshed med interventionen og tryghed under gennemførelsen af denne. AMPS viste en gennemsnitlig stigning i ADL motor (fra 0.0 til 0.9) og ADL proces (fra 0.5 til 1.0).
I studie III det kliniske forsøg blev 80 deltagere rekrutteret (39 i interventionsgruppen, 41 i kontrolgruppen). Data fra 49 deltagere (61.3%) blev analyseret efter 3 måneder, på grund af stort frafald. Af de 39 deltagere allokeret til interventionsgruppen modtog 23 (59%) interventionen. Selvom der ikke var forskel i forbedringer fra baseline mellem grupperne, viste post-hoc subgruppe analyse, at deltagere i interventionsgruppen, der blev udskrevet til rehabiliteringscenter, opnåede en større stigning i både motoriske og processuelle score efter 3 måneder sammenlignet med interventionsgruppen, der blev udskrevet fra hospital til eget hjem.

Konklusion
Under udvikling af HIP-REP fremhævede de ældre med HFs behov for at sætte individuelle mål og blive udfordret gennem vejledende strategier for at forbedre sikkerhed og selvstændighed i udførelsen af ADL-opgaver. Ydermere var det også afgørende at give skriftlig og mundtlig information om målsætning ved udskrivelse til rehabilitering i kommunen. Test af den tværsektorielle intervention viste tilstrækkelig rekruttering, fastholdelse og gennemførsel af resultatmål, og at den kunne gennemføres sikkert og selvstændigt. Det kliniske forsøg viste at interventionen ikke øgede de ældres evne til at udføre selvstændig og sikker udførsel af ADL. Det, selvom interventionen oplevedes relevant af ældre med HF og sundhedspersonalet samt var sikker og feasible.