Det retlige sprog som virkelighedsskabende - graviditetsvært kontra surrogatmoder

Frank Høgholm Pedersen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

I dag er det undtagelsen, at kvinden, der bærer graviditeten og føder barnet i et surrogati-arrangement, er genetisk relateret til barnet. I artiklen foreslås som en supplerende betegnelse til surrogatmoder derfor betegnelsen: graviditetsvært. Valget af en retlig betegnelse til beskrivelse af faktiske forhold, fx surrogatmoder, kan have stor betydning for forståelsen af det underliggende forhold. Den valgte betegnelse vil skabe andre associationer ved fx ordet »vært« end »moder«. Fokus i artiklen er på, hvordan den valgte betegnelse dermed er med til at forme forståelsen af det underliggende fænomen og kan føre den retlige forståelse i forskelligartede retninger. Supplering af det retlige sprog med betegnelsen graviditetsvært øger derfor indsigten i de underliggende faktiske forhold og forbedrer grundlaget for retlige vurderinger i konkrete sager samt for retspolitiske refleksioner.

I artiklen foreslås supplementært, at der i valget af term til beskrivelsen af den graviditetsbærende kvinde i et surrogati-arrangement indføres en skelnen baseret på, hvorvidt den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, eller om hun faktisk er. Det foreslås følgelig at anvende den nye betegnelse graviditetsvært for det i dag mest sædvanligt forekommende, at den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, og den gamle betegnelse surrogatmoder, hvis hun er genetisk relateret. Ved at have to betegnelser bliver det muligt at have mere nuancerede beskrivelser af de faktiske forhold, og det danske sprog får mulighed for samme præcision som den internationale terminologi på området.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Familie- og Arveret
Vol/bind2018
Udgave nummer1
Antal sider8
ISSN1397-4599
StatusUdgivet - 2018

Emneord

  • Graviditetsvært
  • Graviditetsværtskab
  • surrogatmoder
  • surrogatmoderskab
  • surrogatmødre
  • surrogati
  • rugemoder
  • rugemoderskab
  • det retlige sprog
  • ret og sprog
  • retslingvistik
  • moderskab

Citer dette

@article{7574f20689cc4a51a2e85f3b26872591,
title = "Det retlige sprog som virkelighedsskabende - graviditetsv{\ae}rt kontra surrogatmoder",
abstract = "I dag er det undtagelsen, at kvinden, der b{\ae}rer graviditeten og f{\o}der barnet i et surrogati-arrangement, er genetisk relateret til barnet. I artiklen foresl{\aa}s som en supplerende betegnelse til surrogatmoder derfor betegnelsen: graviditetsv{\ae}rt. Valget af en retlig betegnelse til beskrivelse af faktiske forhold, fx surrogatmoder, kan have stor betydning for forst{\aa}elsen af det underliggende forhold. Den valgte betegnelse vil skabe andre associationer ved fx ordet »v{\ae}rt« end »moder«. Fokus i artiklen er p{\aa}, hvordan den valgte betegnelse dermed er med til at forme forst{\aa}elsen af det underliggende f{\ae}nomen og kan f{\o}re den retlige forst{\aa}else i forskelligartede retninger. Supplering af det retlige sprog med betegnelsen graviditetsv{\ae}rt {\o}ger derfor indsigten i de underliggende faktiske forhold og forbedrer grundlaget for retlige vurderinger i konkrete sager samt for retspolitiske refleksioner.I artiklen foresl{\aa}s supplement{\ae}rt, at der i valget af term til beskrivelsen af den graviditetsb{\ae}rende kvinde i et surrogati-arrangement indf{\o}res en skelnen baseret p{\aa}, hvorvidt den graviditetsb{\ae}rende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, eller om hun faktisk er. Det foresl{\aa}s f{\o}lgelig at anvende den nye betegnelse graviditetsv{\ae}rt for det i dag mest s{\ae}dvanligt forekommende, at den graviditetsb{\ae}rende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, og den gamle betegnelse surrogatmoder, hvis hun er genetisk relateret. Ved at have to betegnelser bliver det muligt at have mere nuancerede beskrivelser af de faktiske forhold, og det danske sprog f{\aa}r mulighed for samme pr{\ae}cision som den internationale terminologi p{\aa} omr{\aa}det.",
keywords = "Graviditetsv{\ae}rt, Graviditetsv{\ae}rtskab, surrogatmoder, surrogatmoderskab, surrogatm{\o}dre, surrogati, rugemoder, rugemoderskab, det retlige sprog, ret og sprog, retslingvistik, moderskab",
author = "Pedersen, {Frank H{\o}gholm}",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "2018",
journal = "Tidsskrift for Familie- og Arveret",
issn = "1397-4599",
number = "1",

}

Det retlige sprog som virkelighedsskabende - graviditetsvært kontra surrogatmoder. / Pedersen, Frank Høgholm.

I: Tidsskrift for Familie- og Arveret, Bind 2018, Nr. 1, 2018.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Det retlige sprog som virkelighedsskabende - graviditetsvært kontra surrogatmoder

AU - Pedersen, Frank Høgholm

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I dag er det undtagelsen, at kvinden, der bærer graviditeten og føder barnet i et surrogati-arrangement, er genetisk relateret til barnet. I artiklen foreslås som en supplerende betegnelse til surrogatmoder derfor betegnelsen: graviditetsvært. Valget af en retlig betegnelse til beskrivelse af faktiske forhold, fx surrogatmoder, kan have stor betydning for forståelsen af det underliggende forhold. Den valgte betegnelse vil skabe andre associationer ved fx ordet »vært« end »moder«. Fokus i artiklen er på, hvordan den valgte betegnelse dermed er med til at forme forståelsen af det underliggende fænomen og kan føre den retlige forståelse i forskelligartede retninger. Supplering af det retlige sprog med betegnelsen graviditetsvært øger derfor indsigten i de underliggende faktiske forhold og forbedrer grundlaget for retlige vurderinger i konkrete sager samt for retspolitiske refleksioner.I artiklen foreslås supplementært, at der i valget af term til beskrivelsen af den graviditetsbærende kvinde i et surrogati-arrangement indføres en skelnen baseret på, hvorvidt den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, eller om hun faktisk er. Det foreslås følgelig at anvende den nye betegnelse graviditetsvært for det i dag mest sædvanligt forekommende, at den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, og den gamle betegnelse surrogatmoder, hvis hun er genetisk relateret. Ved at have to betegnelser bliver det muligt at have mere nuancerede beskrivelser af de faktiske forhold, og det danske sprog får mulighed for samme præcision som den internationale terminologi på området.

AB - I dag er det undtagelsen, at kvinden, der bærer graviditeten og føder barnet i et surrogati-arrangement, er genetisk relateret til barnet. I artiklen foreslås som en supplerende betegnelse til surrogatmoder derfor betegnelsen: graviditetsvært. Valget af en retlig betegnelse til beskrivelse af faktiske forhold, fx surrogatmoder, kan have stor betydning for forståelsen af det underliggende forhold. Den valgte betegnelse vil skabe andre associationer ved fx ordet »vært« end »moder«. Fokus i artiklen er på, hvordan den valgte betegnelse dermed er med til at forme forståelsen af det underliggende fænomen og kan føre den retlige forståelse i forskelligartede retninger. Supplering af det retlige sprog med betegnelsen graviditetsvært øger derfor indsigten i de underliggende faktiske forhold og forbedrer grundlaget for retlige vurderinger i konkrete sager samt for retspolitiske refleksioner.I artiklen foreslås supplementært, at der i valget af term til beskrivelsen af den graviditetsbærende kvinde i et surrogati-arrangement indføres en skelnen baseret på, hvorvidt den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, eller om hun faktisk er. Det foreslås følgelig at anvende den nye betegnelse graviditetsvært for det i dag mest sædvanligt forekommende, at den graviditetsbærende kvinde ikke er genetisk relateret til barnet, og den gamle betegnelse surrogatmoder, hvis hun er genetisk relateret. Ved at have to betegnelser bliver det muligt at have mere nuancerede beskrivelser af de faktiske forhold, og det danske sprog får mulighed for samme præcision som den internationale terminologi på området.

KW - Graviditetsvært

KW - Graviditetsværtskab

KW - surrogatmoder

KW - surrogatmoderskab

KW - surrogatmødre

KW - surrogati

KW - rugemoder

KW - rugemoderskab

KW - det retlige sprog

KW - ret og sprog

KW - retslingvistik

KW - moderskab

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2018

JO - Tidsskrift for Familie- og Arveret

JF - Tidsskrift for Familie- og Arveret

SN - 1397-4599

IS - 1

ER -