“Det er jo bare Roskilde”

En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival

Emilie Holse, Mette Kousholt, Malthe Rye Thomsen, Annette Michelsen la Cour

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

16 Downloads (Pure)

Resumé

På RF 2018 og 2019 gennemførte vi et studie af, hvad der skaber tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Rapporten er blevet til som følge af en bevilling fra Roskilde Fonden, der havde til formål at skabe viden om hvad der skaber hh. tryghed og utryghed på festivalen. I alt foretog vi 51 interviews på festivalen med 159 festivalgæster i alderen 16-27 år. Vores fokus har været campingområderne L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Gennem observationer, semistrukturerede gruppeinterviews og fokusgruppeinterviews har vi identificeret visse former for adfærd, der skaber utryghed. Den indledende undersøgelse i 2018 gav et billede af, at festivalgæsterne overordnet oplevede festivalen som tryg, men også at særligt de kvindelige festivalgæster benytter strategier for at undgå uønskede møder med andre. Vores undersøgelse i 2019 fokuserede derfor på utryghedsskabende fænomener på Roskilde Festival, samt på strategier til at fremme oplevelsen af tryghed. Nærværende rapport bidrager således primært med viden om, hvordan festivalgæsterne tager stilling til og oplever tryghed og utryghed på festivalen. Denne viden sætter vi i perspektiv til antallet af politianmeldte hændelser, som relaterer sig til utryghedsskabende adfærd.
Midt- og Vestsjællands Politi har offentliggjort en opgørelse over anmeldelser på Roskilde Festival i perioden 2011-2019 som viser, at der i de seneste tre år er sket et fald i anmeldelser for blufærdighedskrænkelser, forskellige former for tyveri samt beslaglæggelse af euforiserende stoffer (Midt og Vestsjællands Politi 2019). I de seneste tre år er der samtidig sket en stigning i anmeldelser af vold og voldtægter, om end disse tal fortsat er meget lave til sammenligning med festivalens størrelse og intensitet. Det lave antal af anmeldelser står i modsætning til nogle mediers skildring af en overgrebs- og voldskultur på festivalen. Der er imidlertid en mulighed for store mørketal, viser vores undersøgelse. Måder uønskede hændelser håndteres på viser en meget tolerant og imødekommende festivalkultur, hvor konflikter nedtrappes for at beskytte den investering, som den gode festivaloplevelse er for festivalgæsterne. Vores interviews vidner også om, at festivalgæsterne ikke genkender mediebilledet, og i visse interviews kommer det op, at gæsternes forestilling om festivalen var væsentlig anderledes, før festivalen, alene på grund af mediernes fremstilling.
Vores studie har vist, at der på Roskilde Festival eksisterer en kultur, der afføder og fremmer solidaritet, imødekommenhed og tryghed. Festivalgæsterne forbinder ord som frihed, fællesskab, omsorg, respekt, plads til alle, frigørelse og åbenhed med følelsen af at være på Roskilde Festival. Festivalgæsterne skaber og opretholder en venligtsindet og omsorgsfuld festivalkultur. Brugen af begrebet festivalkultur betyder, at der er tale om en normativ og fællesskabende adfærd som praktiseres af flertallet af festivalgæster. Indenfor rammerne af denne festivalkultur låner gæsterne hinanden campingudstyr, deles om alkohol og mad og drager omsorg for hinanden, særligt i situationer, hvor nogle gæster har drukket for meget, været for længe i solen eller får det ubehageligt under koncerter. Nogle gæster låner og giver endda fremmede festivalgæster penge, når de har mistet deres hævekort. Vi ser, hvordan især kvindelige gæster også forsøger at passe på hinanden, når de er utrygge. Følelsen af at have et socialt sikkerhedsnet er for mange en forudsætning for den gode festivaloplevelse. Festivalkulturens normer og værdier italesættes i stort set alle interviews, og mange af de interviewede udtrykker en følelse af fællesskab med de andre festivalgæster. Dette fællesskab italesættes ofte som Orange Feeling og bliver sammen med de orange veste central for følelsen af tryghed.
Midt i denne tryghed ser vi imidlertid, at et ikke ubetydeligt antal festivalgæster ”holder ferie fra deres moral”, i sociologien kaldet en moralsk ferie, hvor de eksperimenterer med adfærd, der bryder med hverdagens normer og regler. Der eksperimenteres både med egne og andres grænser, og for andre gæster indebærer det, at festivalen kommer til at byde på irriterende, utrygge og farlige oplevelser. Selvom der ikke eksisterer mange anmeldelser af tyveri, narkotika og grænseoverskridende seksuel adfærd, så viser undersøgelsen at disse fænomener skaber utryghed.
I 55% af undersøgelsens interviews nævntes tyveri som et vilkår, der skabte utryghed for festivalgæsterne. Tyveri af campingudstyr synes til en vis grad at være accepteret – eller måske snarere tålt - og denne ”accept” synes at generere mere tyveri. Noget tyder på, at fænomenet kan betragtes som en moralsk glidebane, der over årene er kommet til at inkludere tyveri af personlige ejendele, ting af større værdi og overskridelse andre typer af grænser for samvær. Det synes at være mest udbredt i L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Tyveri fra telte er den største kilde til utryghed blandt festivalgæsterne og foranstaltninger som låse på telte og etablering af godt naboskab har vist sig at være ineffektive præventive strategier mod tyveri.
I 37% af studiets interviews italesatte festivalgæsterne narkotika som utryghedsskabende. Festivalgæsterne beretter ligeledes om, at de bliver utrygge af at møde narkotikapåvirkede festivalgæster. Festivalgæster, som er påvirkede, opleves som utilregnelige, ”for meget”, overdrevne, voldelige og farlige. Der er desuden en frygt for “drugging” blandt festivalgæsterne, uden at vi dog kan sætte tal på hvor mange, der er ude for det. Vi har imidlertid eksempler på festivalgæster, der er blevet “drugget” af venner eller af fremmede. Narkotika skaber således utryghed og frygt blandt festivalgæsterne.
I 2017 gennemførte Take Care en undersøgelse, der viste at 20 % af de kvindelige gæster oplevede at blive berørt på en ubehagelig måde (Take Care 2015-2017). Vores undersøgelse viser, at kampagnen Orange Together har en effekt, selvom der på festivalen stadig eksisterer en særlig grænseoverskridende seksualitetskultur. Den kommer til udtryk gennem seksualiserende ølbowling-regler, og at der stemples ”dislike” på unge kvinders kroppe. Desuden smides unge kvinder over ryggen og løbes afsted med for sjov, og nogle festivalgæster går ind i fremmede menneskers telte uden tilladelse og er krænkende i deres adfærd. Denne kultur praktiseres ikke af alle, men især af nogle mandlige gæster. Vores data viser, at det primært er kvindelige festivalgæster, som udvikler tryghedsstrategier i forhold til grænseoverskridende adfærd. Mange forsøger altid at have en opladt telefon i tilfælde af, at en veninde har brug for hjælp. Til campingfester og koncerter fortæller kvindelige gæster, at de går tættere sammen eller bytter plads, når andre gæster bliver for nærgående. Når de skal hjem om natten, forsøger de at undgå at gå alene, og hvis de ikke kan undgå det, følger de efter større grupper af mennesker for at føle sig trygge. De kvindelige gæsters festivaloplevelse og seksualitet begrænses, og det skaber en ulige festivaloplevelse.

I sammenhæng med grænseoverskridende adfærd beskrives hele campingpladsen og især L som et ”slaraffenland”. Vores resultater rejser spørgsmålet, om hvorvidt den eksperimenterende, frigjorte og løsslupne festivalkultur er med til at legitimere grænseoverskridende adfærd. Her er vores konklusion, at den gør det muligt for de få at gå til grænsen eller lige over, og det bør vække bekymring. Til slut bidrager rapporten med anbefalinger, som kan modvirke denne grænseoverskridende adfærd.
OriginalsprogDansk
ForlagSyddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi
Antal sider68
Rekvirerende organisationForeningen Roskilde Festival
StatusUdgivet - 28. okt. 2019
BegivenhedNetværksmøde - Havsteensvej 11, Roskilde, Danmark
Varighed: 14. nov. 201914. nov. 2019

Seminar

SeminarNetværksmøde
LokationHavsteensvej 11
LandDanmark
ByRoskilde
Periode14/11/201914/11/2019

Emneord

  • Roskilde Festival, tryghed/utryghed, grænseoverskridende adfærd, tolerance, ungekvinders festivaloplevelse, sexualitet

Citer dette

Holse, E., Kousholt, M., Rye Thomsen, M., & Michelsen la Cour, A. (2019). “Det er jo bare Roskilde”: En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Syddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi.
Holse, Emilie ; Kousholt, Mette ; Rye Thomsen, Malthe ; Michelsen la Cour, Annette. / “Det er jo bare Roskilde” : En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Syddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, 2019. 68 s.
@book{cacb912f959e46fa895c2f8070dba0f5,
title = "“Det er jo bare Roskilde”: En unders{\o}gelse af tryghed og utryghed p{\aa} Roskilde Festival",
abstract = "P{\aa} RF 2018 og 2019 gennemf{\o}rte vi et studie af, hvad der skaber tryghed og utryghed p{\aa} Roskilde Festival. Rapporten er blevet til som f{\o}lge af en bevilling fra Roskilde Fonden, der havde til form{\aa}l at skabe viden om hvad der skaber hh. tryghed og utryghed p{\aa} festivalen. I alt foretog vi 51 interviews p{\aa} festivalen med 159 festivalg{\ae}ster i alderen 16-27 {\aa}r. Vores fokus har v{\ae}ret campingomr{\aa}derne L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Gennem observationer, semistrukturerede gruppeinterviews og fokusgruppeinterviews har vi identificeret visse former for adf{\ae}rd, der skaber utryghed. Den indledende unders{\o}gelse i 2018 gav et billede af, at festivalg{\ae}sterne overordnet oplevede festivalen som tryg, men ogs{\aa} at s{\ae}rligt de kvindelige festivalg{\ae}ster benytter strategier for at undg{\aa} u{\o}nskede m{\o}der med andre. Vores unders{\o}gelse i 2019 fokuserede derfor p{\aa} utryghedsskabende f{\ae}nomener p{\aa} Roskilde Festival, samt p{\aa} strategier til at fremme oplevelsen af tryghed. N{\ae}rv{\ae}rende rapport bidrager s{\aa}ledes prim{\ae}rt med viden om, hvordan festivalg{\ae}sterne tager stilling til og oplever tryghed og utryghed p{\aa} festivalen. Denne viden s{\ae}tter vi i perspektiv til antallet af politianmeldte h{\ae}ndelser, som relaterer sig til utryghedsskabende adf{\ae}rd. Midt- og Vestsj{\ae}llands Politi har offentliggjort en opg{\o}relse over anmeldelser p{\aa} Roskilde Festival i perioden 2011-2019 som viser, at der i de seneste tre {\aa}r er sket et fald i anmeldelser for bluf{\ae}rdighedskr{\ae}nkelser, forskellige former for tyveri samt beslagl{\ae}ggelse af euforiserende stoffer (Midt og Vestsj{\ae}llands Politi 2019). I de seneste tre {\aa}r er der samtidig sket en stigning i anmeldelser af vold og voldt{\ae}gter, om end disse tal fortsat er meget lave til sammenligning med festivalens st{\o}rrelse og intensitet. Det lave antal af anmeldelser st{\aa}r i mods{\ae}tning til nogle mediers skildring af en overgrebs- og voldskultur p{\aa} festivalen. Der er imidlertid en mulighed for store m{\o}rketal, viser vores unders{\o}gelse. M{\aa}der u{\o}nskede h{\ae}ndelser h{\aa}ndteres p{\aa} viser en meget tolerant og im{\o}dekommende festivalkultur, hvor konflikter nedtrappes for at beskytte den investering, som den gode festivaloplevelse er for festivalg{\ae}sterne. Vores interviews vidner ogs{\aa} om, at festivalg{\ae}sterne ikke genkender mediebilledet, og i visse interviews kommer det op, at g{\ae}sternes forestilling om festivalen var v{\ae}sentlig anderledes, f{\o}r festivalen, alene p{\aa} grund af mediernes fremstilling. Vores studie har vist, at der p{\aa} Roskilde Festival eksisterer en kultur, der aff{\o}der og fremmer solidaritet, im{\o}dekommenhed og tryghed. Festivalg{\ae}sterne forbinder ord som frihed, f{\ae}llesskab, omsorg, respekt, plads til alle, frig{\o}relse og {\aa}benhed med f{\o}lelsen af at v{\ae}re p{\aa} Roskilde Festival. Festivalg{\ae}sterne skaber og opretholder en venligtsindet og omsorgsfuld festivalkultur. Brugen af begrebet festivalkultur betyder, at der er tale om en normativ og f{\ae}llesskabende adf{\ae}rd som praktiseres af flertallet af festivalg{\ae}ster. Indenfor rammerne af denne festivalkultur l{\aa}ner g{\ae}sterne hinanden campingudstyr, deles om alkohol og mad og drager omsorg for hinanden, s{\ae}rligt i situationer, hvor nogle g{\ae}ster har drukket for meget, v{\ae}ret for l{\ae}nge i solen eller f{\aa}r det ubehageligt under koncerter. Nogle g{\ae}ster l{\aa}ner og giver endda fremmede festivalg{\ae}ster penge, n{\aa}r de har mistet deres h{\ae}vekort. Vi ser, hvordan is{\ae}r kvindelige g{\ae}ster ogs{\aa} fors{\o}ger at passe p{\aa} hinanden, n{\aa}r de er utrygge. F{\o}lelsen af at have et socialt sikkerhedsnet er for mange en foruds{\ae}tning for den gode festivaloplevelse. Festivalkulturens normer og v{\ae}rdier itales{\ae}ttes i stort set alle interviews, og mange af de interviewede udtrykker en f{\o}lelse af f{\ae}llesskab med de andre festivalg{\ae}ster. Dette f{\ae}llesskab itales{\ae}ttes ofte som Orange Feeling og bliver sammen med de orange veste central for f{\o}lelsen af tryghed.Midt i denne tryghed ser vi imidlertid, at et ikke ubetydeligt antal festivalg{\ae}ster ”holder ferie fra deres moral”, i sociologien kaldet en moralsk ferie, hvor de eksperimenterer med adf{\ae}rd, der bryder med hverdagens normer og regler. Der eksperimenteres b{\aa}de med egne og andres gr{\ae}nser, og for andre g{\ae}ster indeb{\ae}rer det, at festivalen kommer til at byde p{\aa} irriterende, utrygge og farlige oplevelser. Selvom der ikke eksisterer mange anmeldelser af tyveri, narkotika og gr{\ae}nseoverskridende seksuel adf{\ae}rd, s{\aa} viser unders{\o}gelsen at disse f{\ae}nomener skaber utryghed. I 55{\%} af unders{\o}gelsens interviews n{\ae}vntes tyveri som et vilk{\aa}r, der skabte utryghed for festivalg{\ae}sterne. Tyveri af campingudstyr synes til en vis grad at v{\ae}re accepteret – eller m{\aa}ske snarere t{\aa}lt - og denne ”accept” synes at generere mere tyveri. Noget tyder p{\aa}, at f{\ae}nomenet kan betragtes som en moralsk glidebane, der over {\aa}rene er kommet til at inkludere tyveri af personlige ejendele, ting af st{\o}rre v{\ae}rdi og overskridelse andre typer af gr{\ae}nser for samv{\ae}r. Det synes at v{\ae}re mest udbredt i L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Tyveri fra telte er den st{\o}rste kilde til utryghed blandt festivalg{\ae}sterne og foranstaltninger som l{\aa}se p{\aa} telte og etablering af godt naboskab har vist sig at v{\ae}re ineffektive pr{\ae}ventive strategier mod tyveri. I 37{\%} af studiets interviews italesatte festivalg{\ae}sterne narkotika som utryghedsskabende. Festivalg{\ae}sterne beretter ligeledes om, at de bliver utrygge af at m{\o}de narkotikap{\aa}virkede festivalg{\ae}ster. Festivalg{\ae}ster, som er p{\aa}virkede, opleves som utilregnelige, ”for meget”, overdrevne, voldelige og farlige. Der er desuden en frygt for “drugging” blandt festivalg{\ae}sterne, uden at vi dog kan s{\ae}tte tal p{\aa} hvor mange, der er ude for det. Vi har imidlertid eksempler p{\aa} festivalg{\ae}ster, der er blevet “drugget” af venner eller af fremmede. Narkotika skaber s{\aa}ledes utryghed og frygt blandt festivalg{\ae}sterne. I 2017 gennemf{\o}rte Take Care en unders{\o}gelse, der viste at 20 {\%} af de kvindelige g{\ae}ster oplevede at blive ber{\o}rt p{\aa} en ubehagelig m{\aa}de (Take Care 2015-2017). Vores unders{\o}gelse viser, at kampagnen Orange Together har en effekt, selvom der p{\aa} festivalen stadig eksisterer en s{\ae}rlig gr{\ae}nseoverskridende seksualitetskultur. Den kommer til udtryk gennem seksualiserende {\o}lbowling-regler, og at der stemples ”dislike” p{\aa} unge kvinders kroppe. Desuden smides unge kvinder over ryggen og l{\o}bes afsted med for sjov, og nogle festivalg{\ae}ster g{\aa}r ind i fremmede menneskers telte uden tilladelse og er kr{\ae}nkende i deres adf{\ae}rd. Denne kultur praktiseres ikke af alle, men is{\ae}r af nogle mandlige g{\ae}ster. Vores data viser, at det prim{\ae}rt er kvindelige festivalg{\ae}ster, som udvikler tryghedsstrategier i forhold til gr{\ae}nseoverskridende adf{\ae}rd. Mange fors{\o}ger altid at have en opladt telefon i tilf{\ae}lde af, at en veninde har brug for hj{\ae}lp. Til campingfester og koncerter fort{\ae}ller kvindelige g{\ae}ster, at de g{\aa}r t{\ae}ttere sammen eller bytter plads, n{\aa}r andre g{\ae}ster bliver for n{\ae}rg{\aa}ende. N{\aa}r de skal hjem om natten, fors{\o}ger de at undg{\aa} at g{\aa} alene, og hvis de ikke kan undg{\aa} det, f{\o}lger de efter st{\o}rre grupper af mennesker for at f{\o}le sig trygge. De kvindelige g{\ae}sters festivaloplevelse og seksualitet begr{\ae}nses, og det skaber en ulige festivaloplevelse. I sammenh{\ae}ng med gr{\ae}nseoverskridende adf{\ae}rd beskrives hele campingpladsen og is{\ae}r L som et ”slaraffenland”. Vores resultater rejser sp{\o}rgsm{\aa}let, om hvorvidt den eksperimenterende, frigjorte og l{\o}sslupne festivalkultur er med til at legitimere gr{\ae}nseoverskridende adf{\ae}rd. Her er vores konklusion, at den g{\o}r det muligt for de f{\aa} at g{\aa} til gr{\ae}nsen eller lige over, og det b{\o}r v{\ae}kke bekymring. Til slut bidrager rapporten med anbefalinger, som kan modvirke denne gr{\ae}nseoverskridende adf{\ae}rd.",
keywords = "Roskilde Festival, tryghed/utryghed, gr{\ae}nseoverskridende adf{\ae}rd, tolerance, ungekvinders festivaloplevelse, sexualitet",
author = "Emilie Holse and Mette Kousholt and {Rye Thomsen}, Malthe and {Michelsen la Cour}, Annette",
year = "2019",
month = "10",
day = "28",
language = "Dansk",
publisher = "Syddansk Universitet. Institut for Milj{\o}- og Erhvervs{\o}konomi",

}

Holse, E, Kousholt, M, Rye Thomsen, M & Michelsen la Cour, A 2019, “Det er jo bare Roskilde”: En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Syddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi.

“Det er jo bare Roskilde” : En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival. / Holse, Emilie ; Kousholt, Mette; Rye Thomsen, Malthe; Michelsen la Cour, Annette.

Syddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, 2019. 68 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportRådgivning

TY - RPRT

T1 - “Det er jo bare Roskilde”

T2 - En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival

AU - Holse, Emilie

AU - Kousholt, Mette

AU - Rye Thomsen, Malthe

AU - Michelsen la Cour, Annette

PY - 2019/10/28

Y1 - 2019/10/28

N2 - På RF 2018 og 2019 gennemførte vi et studie af, hvad der skaber tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Rapporten er blevet til som følge af en bevilling fra Roskilde Fonden, der havde til formål at skabe viden om hvad der skaber hh. tryghed og utryghed på festivalen. I alt foretog vi 51 interviews på festivalen med 159 festivalgæster i alderen 16-27 år. Vores fokus har været campingområderne L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Gennem observationer, semistrukturerede gruppeinterviews og fokusgruppeinterviews har vi identificeret visse former for adfærd, der skaber utryghed. Den indledende undersøgelse i 2018 gav et billede af, at festivalgæsterne overordnet oplevede festivalen som tryg, men også at særligt de kvindelige festivalgæster benytter strategier for at undgå uønskede møder med andre. Vores undersøgelse i 2019 fokuserede derfor på utryghedsskabende fænomener på Roskilde Festival, samt på strategier til at fremme oplevelsen af tryghed. Nærværende rapport bidrager således primært med viden om, hvordan festivalgæsterne tager stilling til og oplever tryghed og utryghed på festivalen. Denne viden sætter vi i perspektiv til antallet af politianmeldte hændelser, som relaterer sig til utryghedsskabende adfærd. Midt- og Vestsjællands Politi har offentliggjort en opgørelse over anmeldelser på Roskilde Festival i perioden 2011-2019 som viser, at der i de seneste tre år er sket et fald i anmeldelser for blufærdighedskrænkelser, forskellige former for tyveri samt beslaglæggelse af euforiserende stoffer (Midt og Vestsjællands Politi 2019). I de seneste tre år er der samtidig sket en stigning i anmeldelser af vold og voldtægter, om end disse tal fortsat er meget lave til sammenligning med festivalens størrelse og intensitet. Det lave antal af anmeldelser står i modsætning til nogle mediers skildring af en overgrebs- og voldskultur på festivalen. Der er imidlertid en mulighed for store mørketal, viser vores undersøgelse. Måder uønskede hændelser håndteres på viser en meget tolerant og imødekommende festivalkultur, hvor konflikter nedtrappes for at beskytte den investering, som den gode festivaloplevelse er for festivalgæsterne. Vores interviews vidner også om, at festivalgæsterne ikke genkender mediebilledet, og i visse interviews kommer det op, at gæsternes forestilling om festivalen var væsentlig anderledes, før festivalen, alene på grund af mediernes fremstilling. Vores studie har vist, at der på Roskilde Festival eksisterer en kultur, der afføder og fremmer solidaritet, imødekommenhed og tryghed. Festivalgæsterne forbinder ord som frihed, fællesskab, omsorg, respekt, plads til alle, frigørelse og åbenhed med følelsen af at være på Roskilde Festival. Festivalgæsterne skaber og opretholder en venligtsindet og omsorgsfuld festivalkultur. Brugen af begrebet festivalkultur betyder, at der er tale om en normativ og fællesskabende adfærd som praktiseres af flertallet af festivalgæster. Indenfor rammerne af denne festivalkultur låner gæsterne hinanden campingudstyr, deles om alkohol og mad og drager omsorg for hinanden, særligt i situationer, hvor nogle gæster har drukket for meget, været for længe i solen eller får det ubehageligt under koncerter. Nogle gæster låner og giver endda fremmede festivalgæster penge, når de har mistet deres hævekort. Vi ser, hvordan især kvindelige gæster også forsøger at passe på hinanden, når de er utrygge. Følelsen af at have et socialt sikkerhedsnet er for mange en forudsætning for den gode festivaloplevelse. Festivalkulturens normer og værdier italesættes i stort set alle interviews, og mange af de interviewede udtrykker en følelse af fællesskab med de andre festivalgæster. Dette fællesskab italesættes ofte som Orange Feeling og bliver sammen med de orange veste central for følelsen af tryghed.Midt i denne tryghed ser vi imidlertid, at et ikke ubetydeligt antal festivalgæster ”holder ferie fra deres moral”, i sociologien kaldet en moralsk ferie, hvor de eksperimenterer med adfærd, der bryder med hverdagens normer og regler. Der eksperimenteres både med egne og andres grænser, og for andre gæster indebærer det, at festivalen kommer til at byde på irriterende, utrygge og farlige oplevelser. Selvom der ikke eksisterer mange anmeldelser af tyveri, narkotika og grænseoverskridende seksuel adfærd, så viser undersøgelsen at disse fænomener skaber utryghed. I 55% af undersøgelsens interviews nævntes tyveri som et vilkår, der skabte utryghed for festivalgæsterne. Tyveri af campingudstyr synes til en vis grad at være accepteret – eller måske snarere tålt - og denne ”accept” synes at generere mere tyveri. Noget tyder på, at fænomenet kan betragtes som en moralsk glidebane, der over årene er kommet til at inkludere tyveri af personlige ejendele, ting af større værdi og overskridelse andre typer af grænser for samvær. Det synes at være mest udbredt i L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Tyveri fra telte er den største kilde til utryghed blandt festivalgæsterne og foranstaltninger som låse på telte og etablering af godt naboskab har vist sig at være ineffektive præventive strategier mod tyveri. I 37% af studiets interviews italesatte festivalgæsterne narkotika som utryghedsskabende. Festivalgæsterne beretter ligeledes om, at de bliver utrygge af at møde narkotikapåvirkede festivalgæster. Festivalgæster, som er påvirkede, opleves som utilregnelige, ”for meget”, overdrevne, voldelige og farlige. Der er desuden en frygt for “drugging” blandt festivalgæsterne, uden at vi dog kan sætte tal på hvor mange, der er ude for det. Vi har imidlertid eksempler på festivalgæster, der er blevet “drugget” af venner eller af fremmede. Narkotika skaber således utryghed og frygt blandt festivalgæsterne. I 2017 gennemførte Take Care en undersøgelse, der viste at 20 % af de kvindelige gæster oplevede at blive berørt på en ubehagelig måde (Take Care 2015-2017). Vores undersøgelse viser, at kampagnen Orange Together har en effekt, selvom der på festivalen stadig eksisterer en særlig grænseoverskridende seksualitetskultur. Den kommer til udtryk gennem seksualiserende ølbowling-regler, og at der stemples ”dislike” på unge kvinders kroppe. Desuden smides unge kvinder over ryggen og løbes afsted med for sjov, og nogle festivalgæster går ind i fremmede menneskers telte uden tilladelse og er krænkende i deres adfærd. Denne kultur praktiseres ikke af alle, men især af nogle mandlige gæster. Vores data viser, at det primært er kvindelige festivalgæster, som udvikler tryghedsstrategier i forhold til grænseoverskridende adfærd. Mange forsøger altid at have en opladt telefon i tilfælde af, at en veninde har brug for hjælp. Til campingfester og koncerter fortæller kvindelige gæster, at de går tættere sammen eller bytter plads, når andre gæster bliver for nærgående. Når de skal hjem om natten, forsøger de at undgå at gå alene, og hvis de ikke kan undgå det, følger de efter større grupper af mennesker for at føle sig trygge. De kvindelige gæsters festivaloplevelse og seksualitet begrænses, og det skaber en ulige festivaloplevelse. I sammenhæng med grænseoverskridende adfærd beskrives hele campingpladsen og især L som et ”slaraffenland”. Vores resultater rejser spørgsmålet, om hvorvidt den eksperimenterende, frigjorte og løsslupne festivalkultur er med til at legitimere grænseoverskridende adfærd. Her er vores konklusion, at den gør det muligt for de få at gå til grænsen eller lige over, og det bør vække bekymring. Til slut bidrager rapporten med anbefalinger, som kan modvirke denne grænseoverskridende adfærd.

AB - På RF 2018 og 2019 gennemførte vi et studie af, hvad der skaber tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Rapporten er blevet til som følge af en bevilling fra Roskilde Fonden, der havde til formål at skabe viden om hvad der skaber hh. tryghed og utryghed på festivalen. I alt foretog vi 51 interviews på festivalen med 159 festivalgæster i alderen 16-27 år. Vores fokus har været campingområderne L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Gennem observationer, semistrukturerede gruppeinterviews og fokusgruppeinterviews har vi identificeret visse former for adfærd, der skaber utryghed. Den indledende undersøgelse i 2018 gav et billede af, at festivalgæsterne overordnet oplevede festivalen som tryg, men også at særligt de kvindelige festivalgæster benytter strategier for at undgå uønskede møder med andre. Vores undersøgelse i 2019 fokuserede derfor på utryghedsskabende fænomener på Roskilde Festival, samt på strategier til at fremme oplevelsen af tryghed. Nærværende rapport bidrager således primært med viden om, hvordan festivalgæsterne tager stilling til og oplever tryghed og utryghed på festivalen. Denne viden sætter vi i perspektiv til antallet af politianmeldte hændelser, som relaterer sig til utryghedsskabende adfærd. Midt- og Vestsjællands Politi har offentliggjort en opgørelse over anmeldelser på Roskilde Festival i perioden 2011-2019 som viser, at der i de seneste tre år er sket et fald i anmeldelser for blufærdighedskrænkelser, forskellige former for tyveri samt beslaglæggelse af euforiserende stoffer (Midt og Vestsjællands Politi 2019). I de seneste tre år er der samtidig sket en stigning i anmeldelser af vold og voldtægter, om end disse tal fortsat er meget lave til sammenligning med festivalens størrelse og intensitet. Det lave antal af anmeldelser står i modsætning til nogle mediers skildring af en overgrebs- og voldskultur på festivalen. Der er imidlertid en mulighed for store mørketal, viser vores undersøgelse. Måder uønskede hændelser håndteres på viser en meget tolerant og imødekommende festivalkultur, hvor konflikter nedtrappes for at beskytte den investering, som den gode festivaloplevelse er for festivalgæsterne. Vores interviews vidner også om, at festivalgæsterne ikke genkender mediebilledet, og i visse interviews kommer det op, at gæsternes forestilling om festivalen var væsentlig anderledes, før festivalen, alene på grund af mediernes fremstilling. Vores studie har vist, at der på Roskilde Festival eksisterer en kultur, der afføder og fremmer solidaritet, imødekommenhed og tryghed. Festivalgæsterne forbinder ord som frihed, fællesskab, omsorg, respekt, plads til alle, frigørelse og åbenhed med følelsen af at være på Roskilde Festival. Festivalgæsterne skaber og opretholder en venligtsindet og omsorgsfuld festivalkultur. Brugen af begrebet festivalkultur betyder, at der er tale om en normativ og fællesskabende adfærd som praktiseres af flertallet af festivalgæster. Indenfor rammerne af denne festivalkultur låner gæsterne hinanden campingudstyr, deles om alkohol og mad og drager omsorg for hinanden, særligt i situationer, hvor nogle gæster har drukket for meget, været for længe i solen eller får det ubehageligt under koncerter. Nogle gæster låner og giver endda fremmede festivalgæster penge, når de har mistet deres hævekort. Vi ser, hvordan især kvindelige gæster også forsøger at passe på hinanden, når de er utrygge. Følelsen af at have et socialt sikkerhedsnet er for mange en forudsætning for den gode festivaloplevelse. Festivalkulturens normer og værdier italesættes i stort set alle interviews, og mange af de interviewede udtrykker en følelse af fællesskab med de andre festivalgæster. Dette fællesskab italesættes ofte som Orange Feeling og bliver sammen med de orange veste central for følelsen af tryghed.Midt i denne tryghed ser vi imidlertid, at et ikke ubetydeligt antal festivalgæster ”holder ferie fra deres moral”, i sociologien kaldet en moralsk ferie, hvor de eksperimenterer med adfærd, der bryder med hverdagens normer og regler. Der eksperimenteres både med egne og andres grænser, og for andre gæster indebærer det, at festivalen kommer til at byde på irriterende, utrygge og farlige oplevelser. Selvom der ikke eksisterer mange anmeldelser af tyveri, narkotika og grænseoverskridende seksuel adfærd, så viser undersøgelsen at disse fænomener skaber utryghed. I 55% af undersøgelsens interviews nævntes tyveri som et vilkår, der skabte utryghed for festivalgæsterne. Tyveri af campingudstyr synes til en vis grad at være accepteret – eller måske snarere tålt - og denne ”accept” synes at generere mere tyveri. Noget tyder på, at fænomenet kan betragtes som en moralsk glidebane, der over årene er kommet til at inkludere tyveri af personlige ejendele, ting af større værdi og overskridelse andre typer af grænser for samvær. Det synes at være mest udbredt i L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Tyveri fra telte er den største kilde til utryghed blandt festivalgæsterne og foranstaltninger som låse på telte og etablering af godt naboskab har vist sig at være ineffektive præventive strategier mod tyveri. I 37% af studiets interviews italesatte festivalgæsterne narkotika som utryghedsskabende. Festivalgæsterne beretter ligeledes om, at de bliver utrygge af at møde narkotikapåvirkede festivalgæster. Festivalgæster, som er påvirkede, opleves som utilregnelige, ”for meget”, overdrevne, voldelige og farlige. Der er desuden en frygt for “drugging” blandt festivalgæsterne, uden at vi dog kan sætte tal på hvor mange, der er ude for det. Vi har imidlertid eksempler på festivalgæster, der er blevet “drugget” af venner eller af fremmede. Narkotika skaber således utryghed og frygt blandt festivalgæsterne. I 2017 gennemførte Take Care en undersøgelse, der viste at 20 % af de kvindelige gæster oplevede at blive berørt på en ubehagelig måde (Take Care 2015-2017). Vores undersøgelse viser, at kampagnen Orange Together har en effekt, selvom der på festivalen stadig eksisterer en særlig grænseoverskridende seksualitetskultur. Den kommer til udtryk gennem seksualiserende ølbowling-regler, og at der stemples ”dislike” på unge kvinders kroppe. Desuden smides unge kvinder over ryggen og løbes afsted med for sjov, og nogle festivalgæster går ind i fremmede menneskers telte uden tilladelse og er krænkende i deres adfærd. Denne kultur praktiseres ikke af alle, men især af nogle mandlige gæster. Vores data viser, at det primært er kvindelige festivalgæster, som udvikler tryghedsstrategier i forhold til grænseoverskridende adfærd. Mange forsøger altid at have en opladt telefon i tilfælde af, at en veninde har brug for hjælp. Til campingfester og koncerter fortæller kvindelige gæster, at de går tættere sammen eller bytter plads, når andre gæster bliver for nærgående. Når de skal hjem om natten, forsøger de at undgå at gå alene, og hvis de ikke kan undgå det, følger de efter større grupper af mennesker for at føle sig trygge. De kvindelige gæsters festivaloplevelse og seksualitet begrænses, og det skaber en ulige festivaloplevelse. I sammenhæng med grænseoverskridende adfærd beskrives hele campingpladsen og især L som et ”slaraffenland”. Vores resultater rejser spørgsmålet, om hvorvidt den eksperimenterende, frigjorte og løsslupne festivalkultur er med til at legitimere grænseoverskridende adfærd. Her er vores konklusion, at den gør det muligt for de få at gå til grænsen eller lige over, og det bør vække bekymring. Til slut bidrager rapporten med anbefalinger, som kan modvirke denne grænseoverskridende adfærd.

KW - Roskilde Festival, tryghed/utryghed, grænseoverskridende adfærd, tolerance, ungekvinders festivaloplevelse, sexualitet

UR - https://www.sdu.dk/da/om_sdu/institutter_centre/i_miljo_og_erhvervsoekonomi/nyhedime/ny+forskning+undersoeger+tryghed+og+graenseoverskridende+adfaerd+paa+roskilde+festival

M3 - Rapport

BT - “Det er jo bare Roskilde”

PB - Syddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi

ER -

Holse E, Kousholt M, Rye Thomsen M, Michelsen la Cour A. “Det er jo bare Roskilde”: En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Syddansk Universitet. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi, 2019. 68 s.