“Det er jo bare Roskilde”: En undersøgelse af tryghed og utryghed på Roskilde Festival

På RF 2018 og 2019 gennemførte vi et studie af, hvad der skaber tryghed og utryghed på Roskilde Festival. Rapporten er blevet til som følge af en bevilling fra Roskilde Fonden, der havde til formål at skabe viden om hvad der skaber hh. tryghed og utryghed på festivalen. I alt foretog vi 51 interviews på festivalen med 159 festivalgæster i alderen 16-27 år. Vores fokus har været campingområderne L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Gennem observationer, semistrukturerede gruppeinterviews og fokusgruppeinterviews har vi identificeret visse former for adfærd, der skaber utryghed. Den indledende undersøgelse i 2018 gav et billede af, at festivalgæsterne overordnet oplevede festivalen som tryg, men også at særligt de kvindelige festivalgæster benytter strategier for at undgå uønskede møder med andre. Vores undersøgelse i 2019 fokuserede derfor på utryghedsskabende fænomener på Roskilde Festival, samt på strategier til at fremme oplevelsen af tryghed. Nærværende rapport bidrager således primært med viden om, hvordan festivalgæsterne tager stilling til og oplever tryghed og utryghed på festivalen. Denne viden sætter vi i perspektiv til antallet af politianmeldte hændelser, som relaterer sig til utryghedsskabende adfærd.
Midt- og Vestsjællands Politi har offentliggjort en opgørelse over anmeldelser på Roskilde Festival i perioden 2011-2019 som viser, at der i de seneste tre år er sket et fald i anmeldelser for blufærdighedskrænkelser, forskellige former for tyveri samt beslaglæggelse af euforiserende stoffer (Midt og Vestsjællands Politi 2019). I de seneste tre år er der samtidig sket en stigning i anmeldelser af vold og voldtægter, om end disse tal fortsat er meget lave til sammenligning med festivalens størrelse og intensitet. Det lave antal af anmeldelser står i modsætning til nogle mediers skildring af en overgrebs- og voldskultur på festivalen. Der er imidlertid en mulighed for store mørketal, viser vores undersøgelse. Måder uønskede hændelser håndteres på viser en meget tolerant og imødekommende festivalkultur, hvor konflikter nedtrappes for at beskytte den investering, som den gode festivaloplevelse er for festivalgæsterne. Vores interviews vidner også om, at festivalgæsterne ikke genkender mediebilledet, og i visse interviews kommer det op, at gæsternes forestilling om festivalen var væsentlig anderledes, før festivalen, alene på grund af mediernes fremstilling.
Vores studie har vist, at der på Roskilde Festival eksisterer en kultur, der afføder og fremmer solidaritet, imødekommenhed og tryghed. Festivalgæsterne forbinder ord som frihed, fællesskab, omsorg, respekt, plads til alle, frigørelse og åbenhed med følelsen af at være på Roskilde Festival. Festivalgæsterne skaber og opretholder en venligtsindet og omsorgsfuld festivalkultur. Brugen af begrebet festivalkultur betyder, at der er tale om en normativ og fællesskabende adfærd som praktiseres af flertallet af festivalgæster. Indenfor rammerne af denne festivalkultur låner gæsterne hinanden campingudstyr, deles om alkohol og mad og drager omsorg for hinanden, særligt i situationer, hvor nogle gæster har drukket for meget, været for længe i solen eller får det ubehageligt under koncerter. Nogle gæster låner og giver endda fremmede festivalgæster penge, når de har mistet deres hævekort. Vi ser, hvordan især kvindelige gæster også forsøger at passe på hinanden, når de er utrygge. Følelsen af at have et socialt sikkerhedsnet er for mange en forudsætning for den gode festivaloplevelse. Festivalkulturens normer og værdier italesættes i stort set alle interviews, og mange af de interviewede udtrykker en følelse af fællesskab med de andre festivalgæster. Dette fællesskab italesættes ofte som Orange Feeling og bliver sammen med de orange veste central for følelsen af tryghed.
Midt i denne tryghed ser vi imidlertid, at et ikke ubetydeligt antal festivalgæster ”holder ferie fra deres moral”, i sociologien kaldet en moralsk ferie, hvor de eksperimenterer med adfærd, der bryder med hverdagens normer og regler. Der eksperimenteres både med egne og andres grænser, og for andre gæster indebærer det, at festivalen kommer til at byde på irriterende, utrygge og farlige oplevelser. Selvom der ikke eksisterer mange anmeldelser af tyveri, narkotika og grænseoverskridende seksuel adfærd, så viser undersøgelsen at disse fænomener skaber utryghed.
I 55% af undersøgelsens interviews nævntes tyveri som et vilkår, der skabte utryghed for festivalgæsterne. Tyveri af campingudstyr synes til en vis grad at være accepteret – eller måske snarere tålt - og denne ”accept” synes at generere mere tyveri. Noget tyder på, at fænomenet kan betragtes som en moralsk glidebane, der over årene er kommet til at inkludere tyveri af personlige ejendele, ting af større værdi og overskridelse andre typer af grænser for samvær. Det synes at være mest udbredt i L og N, hvor de yngste deltagere ligger. Tyveri fra telte er den største kilde til utryghed blandt festivalgæsterne og foranstaltninger som låse på telte og etablering af godt naboskab har vist sig at være ineffektive præventive strategier mod tyveri.
I 37% af studiets interviews italesatte festivalgæsterne narkotika som utryghedsskabende. Festivalgæsterne beretter ligeledes om, at de bliver utrygge af at møde narkotikapåvirkede festivalgæster. Festivalgæster, som er påvirkede, opleves som utilregnelige, ”for meget”, overdrevne, voldelige og farlige. Der er desuden en frygt for “drugging” blandt festivalgæsterne, uden at vi dog kan sætte tal på hvor mange, der er ude for det. Vi har imidlertid eksempler på festivalgæster, der er blevet “drugget” af venner eller af fremmede. Narkotika skaber således utryghed og frygt blandt festivalgæsterne.
I 2017 gennemførte Take Care en undersøgelse, der viste at 20 % af de kvindelige gæster oplevede at blive berørt på en ubehagelig måde (Take Care 2015-2017). Vores undersøgelse viser, at kampagnen Orange Together har en effekt, selvom der på festivalen stadig eksisterer en særlig grænseoverskridende seksualitetskultur. Den kommer til udtryk gennem seksualiserende ølbowling-regler, og at der stemples ”dislike” på unge kvinders kroppe. Desuden smides unge kvinder over ryggen og løbes afsted med for sjov, og nogle festivalgæster går ind i fremmede menneskers telte uden tilladelse og er krænkende i deres adfærd. Denne kultur praktiseres ikke af alle, men især af nogle mandlige gæster. Vores data viser, at det primært er kvindelige festivalgæster, som udvikler tryghedsstrategier i forhold til grænseoverskridende adfærd. Mange forsøger altid at have en opladt telefon i tilfælde af, at en veninde har brug for hjælp. Til campingfester og koncerter fortæller kvindelige gæster, at de går tættere sammen eller bytter plads, når andre gæster bliver for nærgående. Når de skal hjem om natten, forsøger de at undgå at gå alene, og hvis de ikke kan undgå det, følger de efter større grupper af mennesker for at føle sig trygge. De kvindelige gæsters festivaloplevelse og seksualitet begrænses, og det skaber en ulige festivaloplevelse.

I sammenhæng med grænseoverskridende adfærd beskrives hele campingpladsen og især L som et ”slaraffenland”. Vores resultater rejser spørgsmålet, om hvorvidt den eksperimenterende, frigjorte og løsslupne festivalkultur er med til at legitimere grænseoverskridende adfærd. Her er vores konklusion, at den gør det muligt for de få at gå til grænsen eller lige over, og det bør vække bekymring. Til slut bidrager rapporten med anbefalinger, som kan modvirke denne grænseoverskridende adfærd.