Det er ikke slut, før den fede dame taber sig: En form- og normkritik af tv-programmet "Min krop til skræk og advarsel"

Artiklen undersøger populære narrativer og visuelle repræsentationer af tykke kroppe som de kommer til udtryk i tv-programmet: Min krop til skræk og advarsel (2014) med det formål at vise, hvordan forestillinger om ’tykhed’ er indvævet i normative sundheds- og skønhedsidealer og ideologier om lykke, heteroseksuelt begær og løftet om en bedre fremtid. Med brug af affekt teori og kritisk disability-teori foreslår jeg narrativer som performative, identitetsskabende og magtfulde konstruktioner – men også, at bestemte narrativer om lykke og sundhed ikke nødvendigvis er tilgængelige for alle. Derudover undersøger jeg, hvordan brugen af ’bekendelsen’ i Foucauldiansk forstand hjælper til at forme affektive narrativer om tyk subjektivitet og forbinde dem med sygdom, ensomhed og ulykke, mens den tynde og slanke krop i samme bevægelse gøres til et indiskutabelt ideal. Slutteligt peger jeg på vægttab som et tidsligt pejlemærke, der skubber og guider den tykke krop ligesom fortællingen om den fremad og i retningen af en ’lykkelig fremtid’.