Design Integration - a theroretical and empirical study of design integration in small and medium sized Danish companies

Bidragets oversatte titel: Design Integration

Pia Geisby Erichsen

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

542 Downloads (Pure)

Abstract

Designbegrebet har ændret sig i de seneste år fra at være associeret med møbler, produkter og grafisk design til også at omhandle nye måder at løse komplekse problemer. Derfor er mange virksomheder interesseret i at se nærmere på, hvordan design kan bidrage til udfordringer omhandlende øget innovation og skabelse af vækst. Denne ”omplantning” af design til en organisatorisk kontekst er imidlertid ikke så ligetil som det måske kan lyde. Faktisk indikerede indledende undersøgelser i denne ph.d.-afhandling, at der var problemer for de interesserede virksomheders ledere og medarbejdere med at forstå og svare på ”hvad er design” samt hvad bør der så gøres, når man som leder ønsker at integrere design i en organisation. Især små og mellemstore virksomheder har haft problemer med at integrere design. Denne ph.d.-afhandling omhandler derfor spørgsmålet om ’Hvorfor små og mellemstore virksomheder har problemer med at forstå og integrere design?’. Dette undersøges ved to underspørgsmål: ’Hvad er design set i en organisatorisk kontekst?’ Og ’hvilke barrierer og drivkræfter er der for at integrere design i små og mellemstore virksomheder?’ Det første underspørgsmål - ’Hvad er design i en organisatorisk kontekst?’ - blev søgt besvaret gennem to litteraturstudier af henholdsvis design management og design. Litteraturstudiet af design management gav imidlertid kun begrænsede svar på spørgsmålet ’hvad er design?’. Designfeltet derimod kunne give et mere nuanceret svar, hvilket resulterede i en ny model – Designkompasset. Designkompasset gav mulighed for at analysere virksomheders designintegration i en mere nuanceret form. De to litteraturstudier resulterede derfor også i en modificering af det første underspørgsmål til ’I hvilken retning peger designkompasset, når små og mellemstore virksomheder integrerer design?’ 8 Det andet underspørgsmål - ’Hvilke barrierer og drivkræfter er der for at integrere design i små og mellemstore virksomheder?’ - blev behandlet ved at foretage et eksplorativt observationsstudie, som blev valideret med opfølgende interviews af designledelseskonsultenter. Her blev det identificeret, at det var relevant, at se på barrierer og drivkræfter et dynamisk perspektiv. Via observationsstudiet blev designtrappen identificeret som relevant i forhold til forskningsspørgsmålet, men modellen havde også nogle indbyggede barrierer, hvorfor der blev søgt efter andre dynamiske modeller i ældre dele af design management litteraturen (som ikke blev identificeret i første litteratur studie a design management). Her blev Dumas & Mintzbergs (1989) forskning identificeret som en relevant model for at få en bedre forståelse af designintegration. Inddragelsen af disse to modeller gav belæg for at ændre det andet underspørgsmål til ’Hvad er barriererne for og drivkræfterne ved designintegration i et dynamisk perspektiv? De to modificerede underspørgsmål blev derefter brugt som udgangspunkt for et komparativt casestudie omfattende fem små og mellemstore virksomheder. Dette resulterede i, at der kunne peges på flere forskellige drivkræfter og barrierer i et dynamisk perspektiv – dvs. på de forskellige trin på Designtrappen og i forhold til Dumas & Mintzbergs (1989) forskning. Barrierene, som blev identificeret, var blandt andet mangel på ressourcer, et dominerende analytisk fokus i organisationen, manglende nuancer i forståelsen af designs mulige retninger, design blev forbundet med risiko, mangel på tid, og design kunne ikke differentieres fra andre teoretiske discipliner så som marketing. I case studiet indikeres imidlertid også at en drivkraft for at overkomme disse barrierer er, at ledere og medarbejdere udvider til nye retninger på design kompasset. Herunder har anvendelsen af form en central rolle og binder de forskellige retninger af design sammen. Yderligere indikerer 9 afhandlingen, at det er nødvendigt, at design integreres strategisk hvor topledelsen naturligt er drivkræft. Afhandlingen bidrager til design management feltet med en ny måde at tale om og forstå design integration. Yderligere bidrager den med ny viden omkring dynamikken omkring design integration. Sidst men ikke mindst biddrager den til, at designledelseskonsulenter samt små og mellemstore virksomheder nu bedre kan artikulere, hvad der sker, når en virksomhed skaber en mere udviklet design integration.
Bidragets oversatte titelDesign Integration
OriginalsprogEngelsk
Vejledere/rådgivere
  • Sørensen, Elin Brandi, Vejleder
  • Christensen, Poul Rind, Vejleder
Udgiver
ISBN'er, trykt978-87-7674-862-3
StatusUdgivet - 17. okt. 2014

Emneord

  • Design Management
  • Designledelse
  • Strategisk design
  • SMVere

Citationsformater