Abstrakt

Aldringsundersøgelser er afhængige af detaljerede individbaserede langsgående data. Demografiske undersøgelser af planter har historisk set været afhængige af størrelsesstrukturerede modeller. Aldersbaseret plantedemografi har vist, at størrelse betyder meget, men alder og miljø påvirker også overlevelse, vækst og reproduktion. Plantedemografer er begyndt at indse, at planter ældes på forskellige måder.
Resultaterne af dette ph.d.-projekt bekræfter denne store variation i aldring mellem arter. I henhold til vores modeller spiller individuel størrelse og miljø en grundlæggende rolle i at forklare variationen i observerede demografiske mønste. I dette ph.d.-projekt undersøgte jeg de direkte virkninger af miljø på overlevelse, vækst og reproduktion i den vilde flerårige Plantago lanceolata og i den kultiverede Capsicum annuum. Desuden udforskede jeg de indirekte effekter af miljø på forventet levealder og aktuarmæssig aldring hos tolv Rhododendron arter, der er dyrket i UK. Jeg testede for faktorer som terrain højde, temperatur og nedbør i områdene i Himalaya, Nordamerika og Europa, hvor frøerne til de dyrkede planter blev opsamlet. Undersøgelserner var baseret på en række aldersspecifikke datasæt, indsamlet på forskellige måder. Det første blev indsamlet af mig selv over fire somre. Det andet blev samlet i en botanisk have i mere end et århundrede. Det tredje blev indsamlet over næsten to år på dyrkede planter af verdens længste og mest brugte krydderiafgrøder.
I alle tre studier undersøgtes taksa med forskellige levetider, der adskiller sig i varigheder fra den kortvarige Capsicum annuum, tit dyrket som en etårlig afgrøde, til den længere levede Rhododendron rubiginosum med en estimeret levealder på 200 år. I denne afhandling viser jeg, at området for demografisk aldring kan drage fordel af naturhistoriske samlinger. Levende samlinger giver data på individuelt niveau såvel som eksempler på evolutionsforhold mellem arter og data om de levesteder, hvor forældrene af dyrkede individuerne udviklede sig. Jeg viser, at økologiske gradienter i det forfædres miljø delvist kan forklare forventet levealder og aktuarmæssig aldring hos efterkommere, der dyrkes andetsteds. Det antyder, at tilpasninger til miljøet påvirker de observerede ældgamle mønste.
Jeg viser også, at demografisk overvågning skal vare tilstrækkelig langsigtet for at fortolke kortsigtet variation i miljøsvingninger som aldersafhængige vækselvirkninger. Mit arbejde behandler også, hvordan den nuværende landbrugspraksis kunne drage fordel af vores forskning i aldring af planter. For at reducere forbrug af pesticider og fossilt brændstof er det ønskværdig, at flere landmænd vil overveje forsøg med flerårige afgrøder. Vi skal naturligvis sikre tilfredsstillende høstning på lang sigt, og klimaet skal passe til den flerårige afgrøde, inden vi kan håbe at udveksle afgrøder, der kræver en årlig jordbearbejdning, med flerårig høstning. Mit arbejde præsenteret her kan bidrage til den fortsatte udforskning af mulighederne med flerårigt landbrug. Afslutningsvis viser jeg, at planter kan ældes på mange forskellige måder, og at miljøet kan have både direkte og indirekte effekter på aldring i planter. Disse indsigter udgør vigtig viden for vores forståelse af planlægningshistoriske strategier af planter og hvordan de udvikler sig.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Biologisk Institut
Vejledere/rådgivere
  • Dahlgren, Johan, Hovedvejleder
  • Colchero, Fernando, Bivejleder
Dato for forsvar1. sep. 2020
Udgiver
StatusUdgivet - 30. apr. 2020

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Demographic Ageing in Plants'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater