Dementia education and work life of nursing assistants in eldercare in Denmark: Self-efficacy in dementia care and influencing factors

Indledning: Denne ph.d.-afhandling fokuserer på hvordan et kompetenceløft i demens for socialog sundhedshjælpere og -assistenters (SOSU’er) påvirker deres daglige arbejdsliv. Til dette bruges self-efficacy i demenspleje som indikator for arbejdsliv. Borgere med demens har komplekse behov, hvilket kræver kompetent plejepersonale, der er i stand til at levere individuelt og skræddersyet pleje gennem en anerkendende tilgang. Samtidig skal SOSU’er kontinuerligt udforske nye plejeløsninger. Det er dermed vigtigt for SOSU’er konstant at udvikle sig professional. Kommunerne kan understøtte SOSU’erne ved at tilbyde efteruddannelse og kompetenceløft i demens. 

Hoved- og delformål: Det overordnede formål med ph.d.-afhandlingen er at undersøge kompetenceløft i demens og hvilke elementer i undervisningen samt kontekstuelle faktorer der påvirker SOSU’ernes arbejdsliv. Dette bliver gjort for at kunne videregive konkrete guidelines omkring kompetenceløft i demens til praksis ude i kommunerne. Afhandlingen er baseret på tre videnskabelige artikler med følgende delformål: 

Studie 1: Effekt af kompetenceløft i demens - Hvad er effekten af et kompetenceløft I demens for personale-relaterede effektmål og hvilke faktorer influerer effektiviteten af et kompetenceløft i demens?

Studie 2: Self-efficacy i demenspleje - Hvilke oplevelser I dagligdagen faciliterer self-efficacy i demenspleje for SOSU’er og hvordan oplever de positive ændringer i self-efficacy?

Studie 3: Positive ændringer i self-efficacy I demenspleje grundet kompetenceløft i demens - Hvilke positive ændringer oplever SOSU’er I ældreplejen, når de deltager I et kompetenceløft I demens? Hvilke faktorer faciliterer eller modarbejder disse ændringer?

Metode: Det første studie er en oversigt over systematiske litteraturstudier og inkluderer 17 litteraturstudier som omhandler effekt og faktorer, der påvirker effektiviteten af kompetenceløft i demens for plejepersonale. De to følgende studier er baseret på semistrukturerede interviews med 18 SOSU’er i den kommunale ældrepleje. Studie 2 tager afsæt i Max Van Manens hermeneutisk fænomenologiske tilgang til at udforske livsverdener, mens studie 3 benytter Braun og Clarkes refleksive tematiske analysemetode.

Resultater: Studie 1 afslører gennem de systematiske litteraturoversigter, som er inkluderet, at kompetenceløft i demens er effektiv til at øge viden og self-efficacy, ændre attitude til borgere med demens samt forbedre kommunikation og SOSU’ers håndtering af symptomer på demens. Adskillige karakteristika for kompetenceløft i demens påvirker effektiviteten positivt; kombination af klasseundervisning og tid ude i praksis sammen med borgere med demens, aktive undervisningsmetoder, feedback fra undervisere, Ligesom indhold i undervisningen bør være direkte anvendelig i praksis og underviserne bør være engagerede og tilpasse sig deltagernes behov. Resultater viste også at organisationen bør understøtte deltagerne og den efterfølgende implementering af ny viden i praksis. Samtidig er det nødvendigt at SOSU’erne er engagerede. 

Studie 2 viser, at self-efficacy i demenspleje reflekterer kerneopgaverne i plejen; detektivarbejde, følelsesmæssigt anknytning til borgerne, kommunikation og deres ønske om at gøre en forskel for borgere med demens. Specielt arbejdsfokus og selvtillid er definerende for hvilke situationer, der fremkalder følelsen af self-efficacy hos SOSU’er. Resultater indikerer, at et borger-centeret arbejdsfokus kan medføre højere self-efficacy. Dette arbejdsfokus er dog sårbar overfor organisatoriske faktorer såsom arbejdskultur og tidspres.

Studie 3 viser, at positive ændringer i self-efficacy på grund af et kompetenceløft i demens skyldes specifikke elementer i undervisningen. Aktiv undervisning, en kombination af klasseundervisning og tid i praksis samt relevant og direkte anvendeligt indhold faciliterer ’egne succesfulde oplevelser’, ’inspiration fra ligesindede’ og ’øvelse og forberedelse’. Manglende motivation og villighed bland SOSU’er blev identificeret som vigtige barrierer til positive ændringer. Både villighed of motivation bliver let påvirket af SOSU’ernes egen personlighed og faktorer i program og organisationen.

Konklusion: SOSU’ers self-efficacy in demenspleje reflekterer vigtige kompetencer i både traditionel og person-centeret pleje. Deres arbejdsfokus påvirker, hvilke situationer der fremkalder følelsen af self-efficacy. Kompetenceløft I demens er et brugbart redskab til at øge SOSU’ers self-efficacy, ikke desto mindre er det afgørende at anerkende kompleksiteten af kompetenceløft i demens og at resultater afhænger af mere end selve kompetenceløft, men også kontekst. Specielt arbejdsfokus, kultur på arbejdspladsen og tidspres påvirker betydningen af et kompetenceløft i demens. Hvis et kompetenceløft I demens skal være effektivt, bør de organisatoriske strukturer understøtte og lette implementeringen af ny viden. Fremtidig forskning bør videre undersøge betydningen af SOSU’ers arbejdsfokus og dets implikationer i selve demensplejen.