Abstract
Denne artikel analyserer det offentlige aftalesystem med særlig henblik på den meget begrænsede tendens til decentralisering af bl.a. løndannelsen, og den påviser, hvordan systemets stadig meget centraliserede karakter vanskeliggør en række af de ændringer, forskellige aktører i systemet har fremført. Til vanskelighederne hører, at arbejdsgiversiden på den ene side ønsker mere decentral løndannelse, men samtidig på den anden stadig har en stærk central lønstyring. En anden vanskelighed er, at lønmodtagersiden i forbindelse med den begrænsede decentralisering af løndannelsen har fået indført en række garantier i løndannelsen, som reelt modvirker systemets rationale, og som også synes at ”outcrowde” organisationerne selv, idet der er så meget automatik i den lokale løndannelse, at der ikke er meget tilbage at forhandle om. Samtidig trækker det mere makroorientede krav om ligeløn klart i retning af centraliserede løsninger i aftalefornyelsen.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Samfundsoekonomen |
Udgave nummer | 4 |
Sider (fra-til) | 33-38 |
ISSN | 0108-3937 |
Status | Udgivet - 2010 |
Emneord
- løndannelse
- overenskomster
- offentlig sektor
- lønrelativiteter