Data og dialog må gå hånd i hånd

Data som grundlag for skoleudvikling

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskningpeer review

Resumé

Traditionen for at være optaget af god undervisning er på ingen måde ny i den danske folkeskole. Forældre er optaget af, at deres barn lærer. Lærere er optaget af at vide hvordan barnet lærer. Og skoleledelsen er optaget af at forbedre vilkårene for barnets læring. Uanset perspektiv, er der tale om en proces, hvor der er behov for informationer, viden og beslutninger for at kunne ændre på praksis i og omkring undervisning og dermed læring. Det er netop denne beslutningsproces, folkeskolereformen har rykket ved. Med reformen er der styrket fokus på, systematisk anvendelse af data i hverdagen på mange niveauer mellem skole, forvaltning og politisk udvalg. Dette kapitel bringer et konkret eksempel på data-anvendelse i skoleudvikling og afdækker, hvordan en kommunes skoleafdeling arbejder med at tænke skoleudvikling på nye måder gennem data-anvendelse. Der anlægges et retrospektivt og kritisk blik på skoleafdelingens tidlige reformarbejde, der involverer kommunens skoler, forvaltning og politiske udvalg. Kapitlets hovedargument er, at data-begrebet og lokal data-anvendelse skal defineres præcist. Data kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag, men må underbygges nøje gennem samtalefællesskaber i bestræbelserne på at arbejde data-informeret fremfor data-drevet.
OriginalsprogDansk
ForlagUnge Pædagoger
StatusAccepteret/In press - 2020

Fingeraftryk

school development
school
reform
municipality
learning
school administration
information process
Teaching
decision-making process
everyday life
parents
conversation
district
decision making
teacher

Citer dette

@book{817bc04e130f42a8adb11e2a4f15dfaa,
title = "Data og dialog m{\aa} g{\aa} h{\aa}nd i h{\aa}nd: Data som grundlag for skoleudvikling",
abstract = "Traditionen for at v{\ae}re optaget af god undervisning er p{\aa} ingen m{\aa}de ny i den danske folkeskole. For{\ae}ldre er optaget af, at deres barn l{\ae}rer. L{\ae}rere er optaget af at vide hvordan barnet l{\ae}rer. Og skoleledelsen er optaget af at forbedre vilk{\aa}rene for barnets l{\ae}ring. Uanset perspektiv, er der tale om en proces, hvor der er behov for informationer, viden og beslutninger for at kunne {\ae}ndre p{\aa} praksis i og omkring undervisning og dermed l{\ae}ring. Det er netop denne beslutningsproces, folkeskolereformen har rykket ved. Med reformen er der styrket fokus p{\aa}, systematisk anvendelse af data i hverdagen p{\aa} mange niveauer mellem skole, forvaltning og politisk udvalg. Dette kapitel bringer et konkret eksempel p{\aa} data-anvendelse i skoleudvikling og afd{\ae}kker, hvordan en kommunes skoleafdeling arbejder med at t{\ae}nke skoleudvikling p{\aa} nye m{\aa}der gennem data-anvendelse. Der anl{\ae}gges et retrospektivt og kritisk blik p{\aa} skoleafdelingens tidlige reformarbejde, der involverer kommunens skoler, forvaltning og politiske udvalg. Kapitlets hovedargument er, at data-begrebet og lokal data-anvendelse skal defineres pr{\ae}cist. Data kan ikke st{\aa} alene som beslutningsgrundlag, men m{\aa} underbygges n{\o}je gennem samtalef{\ae}llesskaber i bestr{\ae}belserne p{\aa} at arbejde data-informeret fremfor data-drevet.",
keywords = "Professional networks, Reform management, School management, Education, School development, Data analysis",
author = "Balslev, {Gitte Miller}",
year = "2020",
language = "Dansk",
publisher = "Unge P{\ae}dagoger",

}

Data og dialog må gå hånd i hånd : Data som grundlag for skoleudvikling. / Balslev, Gitte Miller.

Unge Pædagoger, 2020.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportAntologiForskningpeer review

TY - BOOK

T1 - Data og dialog må gå hånd i hånd

T2 - Data som grundlag for skoleudvikling

AU - Balslev, Gitte Miller

PY - 2020

Y1 - 2020

N2 - Traditionen for at være optaget af god undervisning er på ingen måde ny i den danske folkeskole. Forældre er optaget af, at deres barn lærer. Lærere er optaget af at vide hvordan barnet lærer. Og skoleledelsen er optaget af at forbedre vilkårene for barnets læring. Uanset perspektiv, er der tale om en proces, hvor der er behov for informationer, viden og beslutninger for at kunne ændre på praksis i og omkring undervisning og dermed læring. Det er netop denne beslutningsproces, folkeskolereformen har rykket ved. Med reformen er der styrket fokus på, systematisk anvendelse af data i hverdagen på mange niveauer mellem skole, forvaltning og politisk udvalg. Dette kapitel bringer et konkret eksempel på data-anvendelse i skoleudvikling og afdækker, hvordan en kommunes skoleafdeling arbejder med at tænke skoleudvikling på nye måder gennem data-anvendelse. Der anlægges et retrospektivt og kritisk blik på skoleafdelingens tidlige reformarbejde, der involverer kommunens skoler, forvaltning og politiske udvalg. Kapitlets hovedargument er, at data-begrebet og lokal data-anvendelse skal defineres præcist. Data kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag, men må underbygges nøje gennem samtalefællesskaber i bestræbelserne på at arbejde data-informeret fremfor data-drevet.

AB - Traditionen for at være optaget af god undervisning er på ingen måde ny i den danske folkeskole. Forældre er optaget af, at deres barn lærer. Lærere er optaget af at vide hvordan barnet lærer. Og skoleledelsen er optaget af at forbedre vilkårene for barnets læring. Uanset perspektiv, er der tale om en proces, hvor der er behov for informationer, viden og beslutninger for at kunne ændre på praksis i og omkring undervisning og dermed læring. Det er netop denne beslutningsproces, folkeskolereformen har rykket ved. Med reformen er der styrket fokus på, systematisk anvendelse af data i hverdagen på mange niveauer mellem skole, forvaltning og politisk udvalg. Dette kapitel bringer et konkret eksempel på data-anvendelse i skoleudvikling og afdækker, hvordan en kommunes skoleafdeling arbejder med at tænke skoleudvikling på nye måder gennem data-anvendelse. Der anlægges et retrospektivt og kritisk blik på skoleafdelingens tidlige reformarbejde, der involverer kommunens skoler, forvaltning og politiske udvalg. Kapitlets hovedargument er, at data-begrebet og lokal data-anvendelse skal defineres præcist. Data kan ikke stå alene som beslutningsgrundlag, men må underbygges nøje gennem samtalefællesskaber i bestræbelserne på at arbejde data-informeret fremfor data-drevet.

KW - Professional networks

KW - Reform management

KW - School management

KW - Education

KW - School development

KW - Data analysis

M3 - Antologi

BT - Data og dialog må gå hånd i hånd

PB - Unge Pædagoger

ER -