Danske bosættelser i Amerika 1850-1950: Hvor søgte udvandrerne hen, og hvad betød valget?

Oversigt over de danske immigranter og efterkommere i Amerika, analyser af bosættelsesmønstre og særligt fokus på kolonier og enklaver, samt historierne om ti udvalgte, repræsentative danske bosættelser. Bogen afsluttes med at analysere, hvad det betød for assimileringen, om de danske immigranter valgte at bosætte sig sammen med landsmænd eller blandt andre immigranter og amerikanere.

Forord 7
1. Etniske kolonier eller spredt bosættelse? 11
1.1 Samtidens debat 12
1.2 Nutidens debat 22
1.3 Dansk og amerikansk forskningshistorik 26
1.4 Målsætning for dette studie 30
2. Sammenfatning af tidligere studier 37
2.1 Kolonien Dannebrog – et mikrostudium 38
2.2 Danske i USA – et kvantitativt makrostudium 42
2.3 Skandinaviske efterkommere i nutidens USA 47
2.4 Teori og empiri om assimileringsprocessen 51
3. De danske immigranter og deres efterkommere 1850-1950 63
3.1 Datagrundlag og repræsentativitet 63
3.2 Indvandringstal fra amerikanske immigrationsmyndigheder 72
3.3 Udviklingen i antallet danske immigranter (1.generation) 74
3.4 Den danske 2.generation 83
3.5 Den danske 3.generation 86
3.6 Sammenfatning 1850-1950 87
4. Danske kolonier og enklaver – udskillelse og oversigt 91
4.1 Definition på koloni og enklave 91
4.2 Danske landkolonier og byenklaver 1880 93
4.3 Danske landkolonier og byenklaver 1910 100
4.4 Danske landkolonier og byenklaver 1940 106
4.5 Sammenfatning 110
5. Fortællinger fra udvalgte kolonier og enklaver 113
5.1 Indledning 113
5.2 De udvalgte kolonier 118
5.2.1 Little Denmark, Montcalm County 120
5.2.2 West Denmark, Polk County, Wisconsin 133
5.2.3 Dannebrog, Howard County, Nebraska 152
5.2.4 Daneville/Viborg, Turner County, South Dakota 163
5.2.5 Chicago, Cook County, Illinois 181
5.2.6 Racine City, Racine County, Wisconsin 204
5.2.7 Ephraim (Little Denmark), Sanpete County, Utah 221
5.2.8 Perth Amboy, Middlesex County, New Jersey 237
5.2.9 Junction City, Lane County, Oregon 255
5.2.10 Solvang, Santa Barbara County, Californien 262
6. Analyser af kolonier og enklaver 275
6.1 Landkolonier i Midtvesten opstået før 1880 277
6.2 Landkolonier i Utah og Idaho opstået før 1880 294
6.3 Enklaver i byer mellem 25.000 og 50.000 indbyggere 307
6.4 Enklaver i storbyer på 100.000 indbyggere og derover 316
6.5 Nye landkolonier i Nordvest opstået omkring 1910 324
7. Oversigt over spredt bosættelse i forhold til kolonier og enklaver 333
7.1 Bosættelsesfordeling i USA's fire hovedregioner 333
7.2 Bosættelse på landet, i mindre byer og i større byer 335
8. Assimilering i kolonier og enklaver kontra i den spredte bosættelse 337
8.1 Ægteskab, socioøkonomisk status og uddannelse 337
8.2 Geografisk og social mobilitet 345
9. Afsluttende sammenfatning 351
Anvendt litteratur og databaser 369

Forord

Denne bog er en fortsættelse af mine tidligere studier af danske immigranters og efterkommeres vej ind i det amerikanske samfund. Fokus sættes på den del af danskerne, der for en kortere eller længere tid valgte at slå sig ned i bosættelser sammen. Her kunne livet næsten fortsættes som derhjemme blandt landsmænd, modersmålet bruges og den danske kultur opretholdes. Man kunne gå til gudstjenester i danske kirker og mødes i foreninger, hvor danskheden dyrkedes. I hvert fald for en tid.
Bogen er ikke alene skrevet om disse danske kolonier på landet og enklaver i byerne, men således at der drages sammenligninger til danskere, der valgte et liv uden for danske bosættelser. Et centralt spørgsmål er, hvorvidt etniske kolonier og enklaver fremmede eller modvirkede assimileringen set over tid og generationer. Hvad var det rigtigste valg, når danskerne ankom til USA? Skulle de søge sammen med landsmænd, eller fra starten blande sig med amerikanere og andre immigrantgrupper? Effekten af valget analyseres på grundlag af graden af assimilering målt gennem sproglig kunnen, socioøkonomisk status og ægteskabsmønster. Det er interessant at se, at udviklingen i flere af de danske bosættelser, hvor hægen om dansk sprog, kirke og kultur kan findes, har tydelige paralleller til nutidens ghettoer i Danmark. Dermed giver danskernes udvandringshistorie bidrag til den generelle debat om integrationsforløb.
Som indledning tegnes et samlet billede af udvandringen til Amerika og de man- ge forskelle, som det store land bød på alt efter, om immigranterne bosatte sig på landet, i små eller i store byer, og hvor på det amerikanske kontinent, de slog sig ned. Udover samlede oversigter over og statistiske analyser af de danske bosættelser beskriver bogen ti koloniers og enklavers opståen og udvikling. Valget af disse er foretaget således, at de er repræsentative for forskelligheden og samtidig giver en bred viden om det amerikanske samfund, som immigranterne mødte. Det gælder eksempelvis på den ene side rejsen til det nye land, ankomsten til det nye land, hvordan man fandt jord at dyrke, frygten for indianere, nødvendigheden af kontakt til amerikanere, hvis man ville sikre stærke kolonier, og på den anden side kampen for at fastholde danskheden, det danske sprog og den danske kirke.
Bogen er tillige en afrunding på mine over 25 års studier af danske immigranters og deres efterkommeres liv og integration i det amerikanske samfund. Det hele indledtes med en udstilling på et af museerne under Odense Bys Museer i 1997 med titlen Danskere på den amerikanske prærie. I kølvandet herpå fulgte min bog Dannebrog på den amerikanske prærie, hvor historien om tilblivelsen af en dansk koloni i Nebraska i 1870’erne og 1880’erne fortælles. Denne bog blev startskuddet til et firårigt forskningsprojekt finansieret af en stor bevilling fra Carlsbergfondet. I dette projekt indsamledes i hundredtusindvis af data om danske immigranter fra de amerikanske folketællinger (census). Nærværende forfatter arbejdede med dette projekt, når tiden ved siden af mit job som direktør for Odense Bys Museer tillod det, og under et års ophold som Fulbright Visiting Scholar ved University of Wisconsin-Madison. Resultatet af projektet publiceredes i afhandlingen Danske i USA 1850-2000. Nogle år senere fulgtes arbejdet op med bogen Skandinaviske efterkommere i USA. Da undertegnede blev udnævnt til adjungeret professor ved Syddansk Universitet i 2012, skrev det faglige bedømmelsesudvalg i indstillingen, at afhandlingen Danske i USA 1850-2000 var på disputatsniveau. Inden indgivelse af afhandlingen udarbejdedes et supplement i form af bogen Fra skandinavisk immigrant til amerikaner med fokus på teori og empiri om assimilationsprocessen. Den samlede afhandling forsvaredes ved Syddansk Universitet i 2017, hvor doktorgraden blev opnået.
I 2018 åbnede en særudstilling på Ellis Island National Museum of Immigration, New York, baseret på mine forskningsresultater. Denne og doktordisputatsen var højdepunkter for min forskning og for mig personligt.
Det er valgt at give fyldige oversigter over mine tidligere fire afhandlinger i kapitel 2 dels for at undgå gentagne gange at skulle henvise hertil i noterne og dels – og ikke mindst – fordi denne bog gerne skal stå som en samlet afslutning på mit mangeårige forskningsarbejde i feltet.
Bogen er skrevet så den overholder krav til en akademisk afhandling, det vil sige baseret på dokumenterbare data og kilder, men samtidig i en form og et sprog som gør det muligt for en bredere kreds at læse den. Således er alle engelske citater oversat til dansk, noter primært anvendt til at henvise til anvendt litteratur, anvendte databaser og historiske kilder. Ved læsning af bogen kan man efter interesse enten dykke ned i tal, tabeller og diagrammer, eller blot følge de uddrag og konklusioner, som teksten bringer. Med beslutningen om at udforme bogen på denne måde er det håbet både at kunne supplere min doktordisputats med yderligere viden og samtidig skrive bredt om de danske immigranter og deres efterkommere i Amerika. Gennem årene har jeg holdt en mængde foredrag i hele landet om emnet og næsten altid blevet spurgt, hvor man kunne læse den historie, som jeg berettede om. Forhåbentlig vil nærværende bog dække dette behov – udover at bringe helt ny viden frem baseret på et enormt datamateriale, der er blevet tilgængeligt i de seneste år takket være en enorm indsats af Minnesota Population Center ved University of Minnesota.

Torben Grøngaard Jeppesen