Daily fluctuations in low-back pain, fatigue, and stress among warehouse and construction workers

Rúni Bláfoss*

*Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

223 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund: Både fysiske og mentale faktorer har en betydning for velværen blandt arbejdere. Lager- og bygningsarbejde indeholder fysisk betonede arbejdsopgaver, som indeholder mange løft, hvilket øger risikoen for at udvikle lænderygsmerter. Lænderygsmerter er den mest invaliderende og omkostningstunge form for muskelskeletbesvær, både i Danmark og globalt. Udover at øge risikoen for smerter, øger fysisk betonet arbejde symptomer som træthed i kroppen og mental stress.

Formål: Denne ph.d.-afhandling undersøger sammenhængen mellem daglige løftemængder (kg) og lænderygsmerter, træthed i kroppen og mental stress (Paper 2) samt effekten af sammenhængende arbejdsdage og fridage på ovenstående udfaldsmål (Paper 3). Derudover undersøger indeværende ph.d.-afhandling, om den nedre smertetærskel ved tryk (engelsk: ’pressure pain threshold’) er lavere ved arbejdsugens afslutning sammenlignet ved i starten af arbejdsugen, og hvilke individuelle, biomekaniske og funktionelle parametre er forbundet medændringer og gennemsnitsværdier af smertetærsklen ved tryk (Paper 4).

Metoder: Indeværende prospektive kohorteundersøgelse inviterede 383 lager- og bygningsarbejdere til at besvare et indledende spørgeskema om generelle karakteristika, livstil, helbred og arbejdsmiljø, hvor 278 besvarede spørgeskemaet (72,6%). Efterfølgende modtog deltagerne korte, daglige spørgeskemaer før og efter arbejdsdagen i 21 sammenhængende dage (også på fridage) om grad af lænderygsmerter, træthed i kroppen og mental stress (alle spørgsmål anvendte numerisk vurderingsskala fra 0-10). Efter arbejde indeholdt spørgeskemaerne et yderligere spørgsmål om antal arbejdstimer den dag. I løbet af disse 21 dage leverede lederne på lagrene arbejdslister med informationer om daglige løftemængder (kg) per dag for hver lagerarbejder. Derudover blev en mindre gruppe inviteret til at måle den nedre smertetærskel ved tryk i m. erector spinae med m. tibialis anterior som en uafhængig smertefri referencemuskel, og at måle den maksimale muskelstyrke i ryggen samt maksimal rygudholdenhed. Lineære mixede modeller blev anvendte til at undersøge sammenhænge i Paper 2 og Paper 3, hvor analyserne blev justerede for relevante konfoundere. Parret t-test undersøgte forskellen i smertetærsklen ved tryk indenfor individer mellem starten og slutningen af arbejdsugen, mens multipel lineær regression undersøgte, om rygstyrke og rygudholdenhed havde indflydelse på ændringen og gennemsnitsværdien i smertetærsklen ved tryk, mens der blev justeret for konfoundere (Paper 4). 

Resultater: Sammenlignet med at løfte 0-499 kg, så var løftemængder mellem 500-1999 kg forbundet med 0,59 point (95% CI 0,10 til 1,08) højere intensitet i lænderygsmerter, mens løftemængder ≥5000 kg var forbundet med 1,26 point (95% CI 0.48 til 2,03) højere grad af lænderygsmerter. Derudover var daglige løft ≥5000 kg forbundet med 0,72 point (95% CI 0,08 to 1,36) højere niveauer af mental stress efter arbejde. Mens mental stress var lavere den efterfølgende morgen, så forblev lænderygsmerterne forøget, uden at der var forskel imellem løftemængder (Paper 2). Sammenhængende arbejdsdage øgede gradvist lænderygsmerter efter arbejde, hvor en, to og tre sammenhængende arbejdsdage øgede lænderygsmerterne med hhv. 1,34 point (95% CI 1,11 til 1,57), 1,33 point (95% CI 1,07 til 1,58), and 1,76 points (95% CI 1,48 til 2,03). Lænderygsmerterne forblev øget de efterfølgende morgener uden nogen forskel på smerten imellem morgenerne. Træthed i kroppen steg 2,06 point (95% CI 1,80 til 2,32) efter en arbejdsdag, mens mental stress steg med 0,97 point (95% CI 0,77 til 1,17), og både træthed og stress forblev ved samme niveau i tre sammenhængende arbejdsdage. Både træthed i kroppen og mental stress forblev højere morgenerne efter hhv. en, to og tre sammenhængende arbejdsdage, uden at der var forskel imellem morgenerne. Efter en fridag faldt træthed i kroppen med -1,82 point (95% CI -2,03 til -1,61), mens mental stress faldt med -0,88 point (95% CI -1,05 til - 0,71). Hverken træthed i kroppen eller mental stress faldt yderligere efter to sammenhængende fridage. Lænderygsmerter faldt -1,09 point (95% CI -1,27 til -0,91) efter en fridag, mens lænderygsmerterne faldt yderligere med -1,45 point (95% CI -1,67 til -1,24) efter to sammenhængende fridage (Paper 3). Ingen forskel blev fundet i smertetærskel ved tryk i starten sammenlignet med slutningen af arbejdsugen. Mens rygudholdenhed var forbundet med ændringen i smertetærskel ved tryk (Estimater 0,76 kPa (95% CI 0.07-1.45), p=0,037), så var rygstyrke stærkt forbundet med gennemsnits smertetærskel ved tryk (Estimater kPa (95% CI 0.79-1.49, p=0,004) (Paper 4).

Konklusion: Daglige løftemængder samt sammenhængende arbejdsdage og fridage var forskelligt forbundet med lænderygsmerter, træthed i kroppen og mental stress. Højere løftemængder var forbundet med gradvist mere intense lænderygsmerter efter arbejde, mens lænderygsmerterne forblev forøget morgenen efter. Lænderygsmerter steg gradvist efter sammenhængende arbejdsdage, mens træthed i kroppen og mental stress steg efter en arbejdsdag og forblev på samme niveau de efterfølgende dage. Mens træthed i kroppen og mental stress faldt efter en fridag, så var (mindst) to sammenhængende fridage nødvendige for at restituere fra de akkumulerede lænderygsmerter fra de foregående sammenhængende arbejdsdage. Arbejdsbyrde påvirkede ikke smertetærsklen ved tryk. Rygudholdenhed fungerede som prædiktor for ændringen i smertetærsklen ved tryk, mens rygstyrke var en stærkt forbundet med gennemsnits smertetærskel ved tryk. Arbejdspladser bør tage højde for total daglig løftemængde, når arbejdsugen planlægges, samt at sikre hvile imellem arbejdsdage for at mindske lænderygsmerter, træthed i kroppen og mental stress. Fremtidig forskning kan undersøge brugbarheden af at udvikle logistiksystemer, som fordeler løftemængden mere lige imellem arbejderne, mens de tager højde for at sikre nok restitution. Slutteligt, så er en høj fysisk kapacitet, og særligt rygstyrke, vigtig for at reducere smertesensitivitet.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Aagaard, Per, Hovedvejleder
  • Andersen, Lars L., Bivejleder, Ekstern person
Eksterne samarbejdspartnere
Dato for forsvar8. mar. 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 28. feb. 2024

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Daily fluctuations in low-back pain, fatigue, and stress among warehouse and construction workers'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater