Correlation Does Not Imply Causation: Essays in Causal Inference

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

142 Downloads (Pure)

Abstract

Denne afhandling fokuserer på at forbedre politiske anbefalinger ved at levere både nye teoretiske og empiriske indsigter inden for feltet kausal inferens. De første to kapitler adresserer huller i metoden for instrumentvariabler, mens det tredje kapitel giver en interessant anvendelse af difference-in-difference (DID) metoden for at evaluere effekten af den danske fedtafgift. Kapitel 1 foreslår antagelsen om limited monotonicity (LiM), som generelt er løsere end andre monotonicitets-antagelser. Denne antagelser betyder, at der kan udledes en identification af et parameter vi kalder combined complier local average treatment effect (CC-LATE). Dette nye parameter, der dækker en stor complier-population, har intuitive vægte. Kapitel 2 omhandler identifikation af kausale effekter af ikke-binære, diskrete interventioner ved brug af flere instrumenter og inklusion af kovariater. Kapitlet præsenterer nye indsigter i two-stage least squares metoden og foreslår combined complier average causal response (CC-ACR), et parameter med en intuitiv fortolkning, under LiM-antagelsen. Kapitlet udvikler også en ny test til påvisning af lokale brud på LiM-antagelsen. Kapitel 3 anvender en dobbeltrobust DID-metode til at undersøge de kausale effekter af den danske fedtafgift på forbrugeradfærd. Kapitlet finder betydelig effekt-heterogenitet på tværs af produkter, hvor forbruget af nogle produkter falder i den beskattede periode, og udgifterne til andre stiger. Den korte implementering af afgiften førte til en overordnet stigning i forbruget af visse produkter efter afgiftsperioden og rejser bekymringer om utilsigtede konsekvenser af afgiften. Samlet set bidrager afhandlingen betydeligt til områderne kausal inferens og folkesundhed. CC-LATE- og CC-ACR-parametrene er værdifulde værktøjer både for forskere og beslutningstagere, og resultaterne vedrørende den danske fedtafgift giver vigtige indsigter for udformningen af effektive politikker til fremme af en sund ernæring.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Mellace, Giovanni, Hovedvejleder
  • Dahl, Christian Møller, Bivejleder
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 23. jan. 2024

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Correlation Does Not Imply Causation: Essays in Causal Inference'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater