Coordination of the Clinical Care Trajectories of Acutely Hospitalised Older People: A Qualitative Study on Healthcare Professionals Across Sectors

Indledning: Til trods for at adskillige initiativer med sigte på mere solide og sømløse patientforløb har været introduceret, er koordinering på tværs af sektorer og professioner fortsat en udfordring. Denne afhandling fokuserer på patientforløb med ældre borgere på >65 år, der oplever akut hospitalsindlæggelse. Antallet af ældre med multiple sygdomme og deraf komplekse behandlings- og plejebehov er stødt stigende. Organisering, siloopdeling og specialisering i sundhedsvæsenet betyder, at der ofte er et stort antal aktører involveret i pleje- og behandlingsindsatserne for disse ældre. Afhandlingen afdækker og analyserer de sundhedsprofessionelles perspektiver og praksis i patientforløbene på tværs og bidrager således med essentiel viden om, hvor og hvordan de tværsektorielle patientforløb kan forbedres.


Hoved- og delformål: Afhandlingens overordnede formål er, med udgangspunkt i sundhedsprofessionelle på tværs af sektorer, at udforske og analysere forudsætninger og forbedringspotentialer for ældres patientforløb i forbindelse med aktindlæggelse. Afhandlingen baserer sig på tre videnskabelige artikler med følgende formål:
- Studie I: At identificere og analysere sundhedsprofessionelles perspektiver og tilgange til tværsektorielt samarbejde og sammenhængende forløb for ældre, der indlægges akut.
- Studie II: At udforske og analysere hvordan sundhedsprofessionelles interaktioner og praksis påvirker ældres forløb i forbindelse med akut indlæggelse, og hvilke udfordringer der opstår.
- Studie III: At analysere sundhedsprofessionelles perspektiver på udfordringer og essentielle faktorer for et sammenhængende forløb på tværs af sektorer og faggrænser i forbindelse med ældres akutindlæggelse.

Metode: Der er anvendt flere, forskellige kvalitative metoder. Studie I er baseret på individuelle interviews med forskellige sundhedsprofessionelle (n=13) på tværs sektorgrænser. I andet studie er observationer anvendt i kombination med uformelle, individuelle interviews i forbindelse med patientforløb med ældre, der indlægges akut (n=7 forløb). Tredje og sidste studie baserer sig på to fokusgrupper med forskellige sundhedsprofessionelle (n=23) på tværs af sektorer, hvor en patientcase genereret på baggrund af empirisk data fra studie I og II, var genstandsfelt for diskussionen.

Resultater: Studie I peger på, at der eksisterer kulturelle forskelle og forskellige tilgange og praksis på tværs af sektorer, der påvirker koordinering af patientforløbet på tværs. Fire temaer med indflydelse på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fremkom via analysen: (i) ”Organisatoriske faktorer”, (ii) ”Tilgange til pleje og behandlingsforløbet”, (iii) ”Kommunikation og viden” og (iv) ”Relationer”. Studie II finder et dissonans i forholdet mellem system logikker og målet om personcentreret tilgang til patientforløbet. Dette misforhold forstyrrer den sundhedsfaglige praksis og arbejdskultur med negativ indflydelse på patient forløbet til følge i form af begrænsning i muligheden for at agere holistisk i omsorgen. Analysen af den sundhedsfaglige praksis afslører fire temaer: (i) ”Målet helliger midlet – ’Jeg ved, hvad der er bedst for dig’”, (ii) ”Basale plejebehov tilsidesættes af systemeffektivitet”, (iii) ”Behandling til forhandling” og (iv) ”Sundhedsprofessionelle som solo detektiver”. Studie III påviste to temaer af relevans for det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde; ”Kendskab og relationer på tværs af professioner” og ”reduceret omsorgspraksis”. Resultaterne peger på en tendens til, at kendskabet til hinanden på tværs af fag- og sektorgrænser er begrænset, og at fokus på principper domineret af effektivisering og specialisering påvirker den sundhedsfaglige praksis til i højere grad at være tjekliste orienteret frem for baseret på humanistiske værdier. Dette fører til ringe vilkår for personcentreret behandling og omsorg samt fleksibilitet i patientforløbet på tværs af sektorer.

Konklusion: Det er afgørende at anerkende, at sundhedsvæsenet er komplekst i sin natur bl.a. grundet sektor-inddelinger, faggrænser og specialiseringer for at kunne forstå, hvordan barrierer for det tværsektorielle og tværfaglige arbejde kan opstå. Afhandlingens resultater fremhæver nødvendigheden af at adressere det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde på flere planer for at skabe grobund for bedre sammenhæng i patientforløbene på tværs af sektorer og i højere grad sikre mere holistiske værdier og personcentrering, hvor fokus i forløbet er på ’det hele menneske’ og rækker ud over den konkrete og enkeltstående problemstilling. På det strukturelle og organisatoriske plan bør der være mindre fokus på mål- og tjeklisteprocedurer, og flere ressourcer bør prioriteres på at skabe større kendskab og bedre professionelle relationer på tværs af sektorer for at forbedre de tværsektorielle patientforløb. Humanistiske værdier, som respekt og empati, bør integreres som universelle i den sundhedsfaglige praksis og kultur allerede som en del af den socialiseringsproces, der påbegyndes under uddannelserne.