Concerns and moral careers of parents of sons and daughters with suicidal behaviour

Baggrund: Denne ph.d.-afhandling var en del af iCare,som var et dansk forskningsprogram, hvis formål var at udvikle web-baseret støtte til forældre til sønner og døtre med selvmordshandlinger. Forældre bliver dybt berørte, når deres barn udfører en selvmordshandling. Forskning har tilvejebragt stor viden om forældres oplevelser, men har primært fokuseret på psykologiske og følelsesmæssige indvirkninger på forældrene, og der mangler viden om, hvordan selvmordshandlinger påvirker forældres identitetsforståelse. Derudover har eksisterede kvalitative reviews over forældres oplevelser ikke bidraget med fortolkende
og teoretiske forståelser, der øger viden på feltet. Forældre udgør vigtige uformelle omsorgspersoner for deres barn med selvmordshandlinger, men de får ikke tilstrækkelig støtte til at mestre deres situation. Web-baseret støtte kan hjælpe forældre med at mestre nogle af deres udfordringer. Ph.d.-studiet var designet til at styrke iCare, og vi anvendte en participatorisk tilgang til hjemmesidens design. Det betød, at forskere samarbejdede med og lærte af brugere som en del af designprocessen. Selvom samarbejdsorienterede praksisser antages at bibringe brugere en følelse af ejerskab, så mangler der viden om de psykosociale processer, hvori ejerskab udvikler sig.

Ph.d.-studiets formål:
Formålene med dette Ph.d.-studie var som følger. Delstudie 1: At identificere kvalitative forskningsstudier om pårørendes oplevelser af at drage omsorg for mennesker med ikkefatale selvmordshandlinger og systematisk gennemgå og syntetisere denne forskning. Delstudie 2: At undersøge, hvordan forældre rekonstruerede og forhandlede deres identitetsforståelse efter at have erkendt, at deres barn var selvmordstruet. Delstudie 3: At undersøge, hvordan workshop deltagere udviklede og udviste en følelse af psykologisk ejerskab i løbet af en samarbejdsorienteret proces med at udvikle en hjemmeside.

Metode: Ph.d.-studiet havde et kvalitativt forskningsdesign til datagenerering, analyse og fortolkning i hvert delstudie. All tre delstudier havde et interaktionistisk perspektiv. Derudover formede en participatorisk tilgang delstudie II og delstudie III. Delstudie I blev designet som en metaetnografi. Der blev lavet en systematisk og grundig litteratursøgning, hvorefter de inkluderede studier blev kritisk vurderet for deres kvalitet og grad af datafortolkning. Noblit og Hares metaetnografiske metode til analyse og syntese blev fulgt. De fortolkninger, der blev identificeret i hvert studie, blev efterfølgende ekstraheret og oversat til hinanden. Disse oversættelser blevsyntetiseret ved at inddrage teori om moralsk karriere. Delstudie II var designet som et interviewstudie med semi-strukturerede interviews med 21 danske forældre. Interviewene blev efterfølgende transskriberet og underkastet en tematisk analyse og blev fortolket ved at inddrage interaktionistiske begreber om forhandlet identitet og moralsk karriere. Delstudie III var designet som et casestudie af otte workshops, hvor brugere samarbejdede med forskere om at designe en hjemmeside. Workshops blev lydoptaget og transskriberet og herefter underkastet en tematisk analyse og fortolkning ved at inddrage teori om psykologisk ejerskab.

Fund:
Delstudie I: Metaetnografien omfattede fund fra 12 kvalitative studier. Syntesen udfoldede pårørendes oplevelser som en moralsk karriere bestående af fire stadier. Hvert stadie afspejlede et perspektiv,som pårørende kunne have på sin egen identitet og situation, og som blev forhandlet i social interaktion med andre mennesker.
Delstudie II: Fortolkningen udfoldede forældres perspektiver på egen identitetsforståelse som en moralsk karriere bestående af tre forskellige stadier. Hvert stadie afspejlede et perspektiv, som forældre kunne have på sig selv som forælder, og som blev forhandlet i social interaktion med andre mennesker og det omgivende samfund. Mens alle forældre bevægede sig igennem de to første stadier ”Forstyrret forælderidentitet” og ”Dødvande”, var det kun muligt for en del af forældrene at nå til det tredje stadie ”Reetableret forældrehandlekraft”. 
Delstudie III: Fortolkningen indikerede, at deltagerne udviklede en følelse af psykologisk ejerskab over designprocessen igennem to faser. I den første fase, ”Følelse af ejerskab i den tidlige designfase”, var det kun forskerne og softwareudvikleren,som gav udtryk for at føle ejerskab, hvilket blev faciliteret af kontekstuelle faktorer,som gik forud for workshoppene. I den anden fase, ”Følelse af ejerskab i den samarbejdsorienterede designfase”, udviklede brugerne langsomt parallelle følelser af psykologisk ejerskab, hvilket blev faciliteret af de samarbejdsorienterede aktiviteter, der fandt sted i workshoppene. 

Konklusioner:
Delstudie I konkluderede, at pårørende forhandlede forskellige perspektiver på sig selv og deres liv i social interaktion med andre mennesker. Desuden var relationer til andre i lignende situationer særligt hjælpsomme til at skifte perspektiv. Delstudie II konkluderede, at selvmordshandlinger hos en søn eller datter forstyrrede forældres identitetsforståelse, og mens nogle forældre var i stand til at reetablere denne identitetsforståelse i social interaktion med andre mennesker, så var andre forældre ikke i stand til det. Delstudie III konkluderede, at brugere og forskere udviklede en følelse af psykologisk ejerskab i forskellige tempi grundet kontekstuelle faktorer. De samarbejdsorienterede designaktiviteter gav brugerne gradvis øget kontrol over designprocessen, gav brugerne mulighed for at investere sig selv i og opnå omfattede viden om processen, hvilket faciliterede deres følelse af ejerskab.