Complex exercise interventions to modify risk of functional loss and disability in older adults

Baggrund
Nedsat funktionsevne i hverdagsaktiviteter of egenomsorg er en trussel for ældre menneskers livskvalitet og for sundhedssektorens bæredygtighed. Funktionsnedsættelser opstår som et resultat af komplekse samspil mellem en persons kropslige kapaciteter, f.eks. muskelstyrke, og omgivelsernes krav i forhold til at kunne udføre relevante livsopgaver. Det er afgørende at øge inaktive og stillesiddende ældre menneskers fysiske aktivitetsniveau (FA-niveau) for at reducere risikoen for at udvikle en funktionsnedsættelse.

Styrketræning spiller en vigtig rolle i forebyggelsen af funktionsnedsættelse, idet styrketræning kan føre til øget kapacitet af det neuromuskulære system så blandt andet muskelstyrke og muskel power forbedres. Begge er afgørende faktorer for at holde et tilstrækkelig højt funktionsniveau til at kunne udføre afgrænsede funktionelle aktiviteter (såsom at rejse sig fra en stol) og for gangfunktionen.

Det står dog ikke klart, om effekterne af træningen også udmønter sig i reduceret selvrapporteret funktionsnedsættelse. Desuden oplever mange ældre forhindringer relateret til helbred, omgivelser og personlige faktorer, der afholder dem fra at starte og følge træningsprogrammer og fra generelt at være mere fysisk aktive. 

Ved at kombinere gruppebaseret træning med adfærdsregulerende selvforvaltningsstrategier (SMS) til at overkomme barrierer for fysisk aktivitet kan man øge tilslutningen til træningsinterventioner samt øge deltagernes fysiske aktivitetsniveau under interventionen. Det antages også, at kombinationen fremmer fastholdelsen af et tilstrækkeligt fysisk aktivitetsniveau efter programmets afslutning. Der er imidlertid behov for mere evidens både for de kort- og langsigtede effekter af træning – såvel alene som i kombination med selvforvaltningsstrategier - i forhold til at forbedre funktionel kapacitet og selvrapporteret funktionsnedsættelse blandt ældre.

Formålet med denne afhandling er at undersøge effekten af komplekse træningsinterventioner på objektive mål for funktionsevne og selvrapporteret funktionsnedsættelse hos +65-årige ældre med forskellige risikoprofiler.

MetodeEt systematisk review og en meta-analyse blev gennemført for at undersøge de isolerede effekter af styretræning på selvrapporteret funktionsnedsættelse hos ældre med eksisterende funktionelle begrænsninger eller funktionsnedsættelser. Sammenhænge mellem nedsat funktionsevne og ændringer: i knæstrækkermusklens styrke, i gangkapacitet og i funktionel kapacitet i underkroppen blev undersøgt med meta-regression (studie I).

Kort- og langsigtede effekter af komplekse interventioner på selvrapporteret funktionsnedsættelse (målt Short-Form a Late-Life Function and Disability Index, ADL/IADL) og funktionel kapacitet (Short Physical Performance Battery) blev undersøgt i to randomiserde kontrollerede studier (studie II og III). Studierne kombinerede a) to ugentlige træningssessioner med styrketræning som en kernekomponent med b) selvforvaltningsstrategier til at håndtere barrierer for fysisk aktivitet. . Interventionerne fandt sted i lokalsamfundet, og rekruttering af deltagere foregik via det forebyggende hjemmebesøg.

I studie II blev fysisk inaktive borgere randomiseret til en af tre interventionsarme a) 4- måneders træning kombineret med 7-måneders SMS med fokus på at reducere stillesiddende adfærd og øge fysiske aktivitet, b) træningsprogrammet alene og c) kontroltilstand. Målinger fandt sted ved baseline, efter 4 måneder, 16 måneder og 22 måneder.

I Studie III blev ældre borgere med tidlige markører for funktionsnedgang fordelt på en af to interventionsarme: a) 3-måneders træning kombineret med 6-måneders SMS eller b) SMSprogrammet alene. Målinger fandt sted ved baseline, efter 3-og 6 måneder.

Resultater De samlede resultater fra fjorten lodtrækningsstudier viste, at struktureret styrketræning havde en moderat effekt på funktionsnedsættelse hos ældre med eksisterende funktionsnedsættelse sammenlignet med passiv kontrol (SMD: 0,59). Effekten var stigende i takt med stigende alder. Forbedringer i selvrapporteret funktionsnedsættelse var stærkt associeret med øget funktionel kapacitet i underkroppen (målt med stolerejs-, gang eller balancetest). I samtlige interventionsgrupper havde deltagerne langsigtede forbedringer i SPPB-score efter henholdsvis 22 og 6 måneder i studie II og studie III. Statistisk signifikante forskelle på effekterne mellem de kombinerede interventioner, enkel-komponent og kontrolstuder kunne kun bekræftes ved første måling foretaget umiddelbart efter træningen var stoppet (studie II og studie III). Den gruppe der kun modtog træning, forbedrede sig på intet tidspunkt mere end kontrolgruppen. Der blev ikke fundet nogen effekt af træning (herunder styrketræning) på selvrapporteret funktionsnedsættelse i hjemmeboende ældre (studie I) eller i de to eksperimentelle forsøg (studie II og studie III).

Konklusion Denne Ph.d.-afhandling viser at styrketræning har en moderat positiv effekt på selvrapporteret funktionsevne hos hjemmeboende ældre med eksisterende funktionsbegrænsninger eller funktionsnedsættelse. Kombinationen af træning og SMS medførte større forbedringer i fysisk funktion end træning alene, SMS alene eller kontrol. SMS er en lovende strategi til at øge effekterne af træningsinterventioner på hjemmeboende ældre borgeres funktionsevne