Comorbidity and survival in chronic lymphocytic leukemia

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en kræftsygdom i blod, lymfeknuder, milt og knoglemarv. Omkring 450 personer får stillet diagnosen CLL årligt i Danmark. De fleste har ikke symptomer på sygdom ved diagnosen og har derfor ikke behov for behandling. Mange for dog behandlingsbehov i løbet af de efterfølgende år. Der findes flere former for behandling for CLL: kemoterapi, immunterapi og nye målrettede behandlinger. Valg af behandling afhænger af patientens alder, andre kroniske sygdomme (komorbiditeter), prognostiske faktorer, patientens eget ønske og tidligere behandling.

I denne afhandling præsenteres fire studier, der undersøger behandling, overlevelse, brug af sundhedsydelser og komorbiditet hos patienter med CLL. Studierne er baseret på information fra danske nationale register og journaloplysninger.

I studie I undersøgtes overlevelse og behov for fornyet behandling for patienter med CLL henholdsvis med og uden somatiske hypermutationer i immunglobulingenets tunge kæde (IGHVstatus), og afhængig af type af behandling. Studiet viste at det gik bedre for patienter, der havde muteret IGHV-status og at patienter, der fik intensiv behandling med kemoimmunterapi, havde en god overlevelse.

Studie II omhandlede betydningen og hyppigheden af 11 forskellige komorbiditeter hos patienter med CLL. Over en tredjedel af patienterne havde en eller flere komorbiditeter, når de fik stillet CLL diagnosen. Alle komorbiditeter i studiet var forbundne med en dårligere overlevelse.

I studie III undersøgte vi en ny metode for at evaluere betydningen af komorbiditet: CLL komorbiditetsindeks. Patienter blev kategoriseret som havende lav, mellem og høj risiko baseret på tilstedeværelsen af: sygdomme i den øvre del af mave-tarmsystemet, karsygdomme og endokrinologiske sygdomme. Studiet viste at scoren i CLL komorbiditetsindeks var associeret med overlevelse og med behov for behandling.

Brug af sundhedssystemet blev undersøgt i studie IV, hvor vi fandt at patienters forbrug af sundhedsydelser steg, efter at de fik stillet CLL diagnosen. Sundhedsydelserne inkluderede besøg på hospital og anvendelse af receptpligtig medicin. Patienter med komorbiditeter, havde et større forbrug af sundhedsydelser end patienter uden.