Cognitive function in patients with severe chronic obstructive pulmonary disease (COPD): A cross-sectional study

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er kendetegnet ved vedvarende nedsat lungefunktion, primært på grund af begrænset luftstrøm forårsaget af bronkitis eller emfysem. På verdensplan var KOL den tredje mest almindelige årsag til død i 2017, med 3,2 millioner dødsfald. Rygning er den primære årsag til KOL, men luftforurening og socioøkonomiske faktorer spiller også en rolle.

Mennesker med KOL har ofte andre sygdomme (ko-morbiditeter) som for eksempel hjerte-kar-sygdom, diabetes, angst og depression, hvilket påvirker sygdomsgraden og prognosen. Obstruktiv søvnapnø (OSA) er også en kendt komorbiditet, beskrevet som "overlap-syndrom" (OS) når den observeres hos patienter med KOL.

Kognitiv svækkelse (KS), som er en anden ko-morbiditet til KOL, kan også have betydning for patienters liv med KOL. KS påvirker blandt andet ens evner til at forstå, huske og være opmærksom. KS kan påvirke patienternes dagligdag og livskvalitet og gøre det svært for dem at følge lægens råd, tage medicin, bruge ilt og følge behandlingsplaner samt øger risikoen for forværringer. Dog varierer forekomsten af KS betydeligt hos patienter med KOL, lige fra 10,4% til 77%. Sammenhængen mellem KOL og KS er stadig uklar. Forskellige faktorer, karakteristika og ko-morbiditeter relateret til patienter med KOL kan have betydning for udvikling af KS.

Denne afhandling havde til formål at vurdere kognitive funktioner hos patienter med svær KOL, bestemme forekomsten af KS og undersøge hvilke sygdomsrelaterede faktorer der har betydning for KS. Projektet undersøgte virkningen af OSA på de kognitive funktioner og evaluerede de potentielle fordele ved behandling af OSA. Ved at forstå disse sammenhænge er målet at forbedre patientplejen og tilpasse behandlingen til patienter med svær KOL.

Studie I viste, at 40% af patienter med KOL opfyldte kriterierne for KS, men der var ingen betydelig forskel i forekomsten af KS mellem patienter og aldersmatchede kontroller uden KOL. Patienter havde lavere point-scores inden for visuospatial funktion, nedsat stabilitet i reaktionstid og forringet opmærksomhed og opfattelse sammenlignet med kontroller. Hos patienter med KOL var KS forbundet med højere alder, mere alvorlige selvoplevede KOL-symptomer og dårligere køreresultater.

I studie II rapporterede patienter med svær KOL forhøjede niveauer af angst, depression og stress sammenlignet med kontroller, men der blev ikke observeret betydelige forskelle i psykologiske symptomer mellem patienter med og uden KS. Mens stress forudsagde nedsat opmærksomhed, bidrog de psykologiske faktorer ikke signifikant til variationen i kognitiv funktion sammenlignet med socioøkonomiske og fysiske faktorer.

I studie III blev 63% af patienterne med svær KOL diagnosticeret med symptomatisk OSA, hvoraf 1 ud af 5 havde moderat til svær OSA. Patienter med moderat til svær OSA havde en højere risiko for KS, især inden for opmærksomhed og reaktionsevne. Behandling af OSA viste potentielle fordele i form af forbedret korttidshukommelse hos patienter med OS.

Sammenfattende er udviklingen af KS hos patienter med KOL kompleks og involverer en række faktorer, der alle kan bidrage til KS. Dog fremstår alder som den dominerende prædiktor for KS. Manglen på enighed om definition og vurdering af KS understreger vigtigheden af at udvikle standardiserede retningslinjer for at sikre en mere konsistent og universelt anvendelig tilgang til gavn for klinisk praksis. Denne afhandling argumenterer for rutinemæssig screening for OSA hos patienter med svær KOL, udfordrer eksisterende antagelser og understreger fordelene ved tidlig påvisning. Yderligere undersøgelser er dog nødvendige for at validere resultaterne.