Co-creating with Theory and Data: Theory instrument design for understanding young people's energy consumption

Ayşe Özge Ağça*

*Kontaktforfatter

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Dette projekt handler om at ændre teoriernes og deltagelsens rolle i designforskningsmetoder for at adressere de grundlæggende relationer mellem unge mennesker, deres daglige objekter og data. For at realisere dette mål, har jeg valgt unges energiforbrug som et empirisk emne, som jeg undersøger gennem datafysikalisering og design af håndgribelige værktøjer. Ved at styrke deltagernes evne til at blive eksperimenterende i deres egne dataverdener, bliver det immaterielle energiforbrug manipulerbart og opleveligt i mine fire co-design-projekter. Denne ph.d.-afhandling bidrager med en metodologisk tilgang til at engagere folk i at forstå store datamængder, der normalt er for abstrakte og uden kontekst til at kunne påvirke meningsfulde adfærdsændringer.

I det nutidige landsskab indenfor design, stilles der stadig højere krav til hvordan det forventes at designere benytter ”big data” der stammer fra kvantitative forsknings kilder. I forbindelse med forventninger til disse mere moderne tilgange til samskabelse (codesign), der ikke kun omfatter hvordan data kan sammenlignes, men også hvordan vi kultivere (skaber) nye redskaber og færdigheder der måske kan hjælpe individer i gang med at skabe data. Den nuværende tendens til at bruge co-design praksis giver en betydelig chance for at undersøge nye metoder, der forbinder deltagere og designere ved at inkorporere teori og data.

En sådan tilgang, som jeg har benyttet, er data physicalization. Denne metode giver deltagerne visuel, fysisk eller fortællende muligheder for at udtrykke sig og transformere abstrakt og usynlig data til håndgribelig og synlig data ved at forme eller bruge objekter og materialer, der giver mulighed for spændende og unikke interaktioner. Disse forskellige praksisser er essentielle at benytte indenfor de felter hvor abstrakt og usynligt data kan være udfordrende at fortolker eller engagere sig i. Jeg har anvendt denne metode til at styrke unges forståelse af deres egne energiforbrugsvaner gennem denne materielle dataudforskning.

Indenfor de seneste år, er der i design research sket en stigning i at inddrage en filosofisk tilgang ved at bruge forskellige tilgange indenfor antropologiske-, psykologiske- og sociologiske teorier og tilgange til at undersøge menneskelige behov, livsstile og udfordringer helt tæt på. Dette perspektiv er udvidet til også at inkludere individuelle følelser, unikke attituder og subjektive tilgange til at udfolde sig på. Men i forbindelse med teknikker indenfor data visualisering og data physicalization er den subjektive udfoldelse. Det er observeret at disse teorier og tilgange ofte er oversete eller blot brugte til at fortolke hvordan teknikken har indflydelse på outcomes fremfor at være en integreret del gennem processen. Ved at bringe data og teori ind i den fysiske sfære fra begyndelse til slutningen af processen. Gør det at designerne gennem materialisering kan skabe en dybere forståelse for dataene, der skaber en mere deltageren og engagerende interaktion.

Den unge generation der med deres vedholdende støtte for nye bæredygtige og initiativer til at bruge vedvarende energi, spiller en unik og aktiv rolle i min forskning. Deres open-minded tilgang og konstante søgning efter nye metoder er essentielle i forhold til at få succes med co-design og participatorisk design arbejde. I mine projekter har jeg observeret hvordan unge mennesker er gode til at generere og analysere deres egen data. For at ændre deres eksisterende vaner, eller for at kunne identificere hvilke af disse vaner der har en negativ indflydelse og hvordan de kan forbedres, har jeg gjort det muligt for deltagerne at opdage nye data physicalization metoder, der benytter teori i processen med for skabe mening, og derved lave deres egne teori instrumenter til at kunne ændre deres vaner.

Jeg har fokuseret mig på data physicalization tilgange baseret på syv forskellige antropologiske og psykologiske teorier og tilgange til at hjælpe unge mennesker med at forstå deres vaner indenfor energiforbrug. Forskningen bygger på fire projekter, hvor der codesignes Teoriinstrumenter -metoder og objekter der integrerer teoretiske perspektiver med materiel interaktion. Denne tilgang viser at ved at skabe fysiske instrumenter der fordrer til dialog, refleksion og samskabelse mellem interessenterne gennem design processen. Der giver en større forståelse af både de teoretiske idéer og deltagernes oplevelser. I samarbejde med de unge deltager, udviklede jeg fire teori instrumenter indenfor: ”Gestalt og affordance” plakater, ANT ringe, landskab strik og liveverdens telte der hver især trak på forskellige teorier og tilgange. For hvert projekt, arbejdede jeg med udvalgte grupper af unge deltager bestående af kandidat-studerende, professionelle, teenager og voksne. Deltagerne spillede en betydelig rolle for designet og til at raffinerer de forskellige teori instrumentere. Gennem processen blev de ikke kun opmærksomme på deres eget energiforbrug med det bidrog også til at skabe deres egen data visualiseringer og fysikaliseringer.

Jeg dokumenterede disse oplevelser ved brug af skrevne og tegnede materialer, fysiske objekter, fotos og videoer. Visualiseringen og fysikaliseringen vi generede var analyserede gennem hånd tegnede skitser og affinity diagrammer der involverede projektets teorier og deltagernes refleksioner. Efter hvert af de fire projekter er der udarbejdet fire artikler der er publicerede. Efterfølgende har jeg baseret på de fire publikationer ligheder og forhold imellem disse, udformet min afhandling som en antologi.

Min afhandling er opbygget således at der efter min præsentation af projektet, italesættes tre bidrag, der hver især svare på et af mine forskningsspørgsmål:

Q1. Hvordan kan data om immaterielt energiforbrug blive manipulerbart og opleveligt i co-design?

Q2. Hvilken rolle kan teori spille i datafysikalisering?

Q3. Hvordan kan teori understøtte designere i at adressere de grundlæggende relationer mellem unge mennesker, deres daglige objekter og data?

Det første bidrag er en uddybning af agens og dygtighed i udformning af data. Data der gennem repræsentation af objekter og materialer bliver mere end bare repræsentationer, dataene bliver til noget der manipuleret og oplevet. Det transformeres til et helt sæt af fysiske vedtagelser, hvor deltagerne kan se den tidligere usynlige data kropsliggjort, gjort den håndgribelig og derved bringer den ind i en ny dimension.

Det andet bidrag er det teorier og leg i data physicalization. Teorier der fra begyndelse af co-design processerne har skabt praksis gennem dataindsamlingen. De influerer og beriger deltagernes outcomes og fordre til udvikling af nye data koncepter. På denne måde viser det at de benyttede teorier har givet et væsentlig bidrag til designet af de forskellige teori instrumenter. Det har været en vigtig forståelse for udvikling af projektet.

Det tredje og sidste bidrag i afhandlingen, er en skift i rollerne og deltagelse, som gør collaborative theorizing muligt, hvor teoriinstrumenterne får opmærksomhed/agens, er de med til at drive en ændring af vaner. Når deltagerne benytter de forskellige instrumenter, bliver de eksponeret for de underliggende teorier hvilket resulterer i de ser de mindste detaljer omkring deres energiforbrugs vaner. Den styrkede opmærksomhed prompter dem til at spørge sig selv om der er områder hvor de kunne reducere et overforbrug indenfor i deres energiforbrug. Dette viste at instrumenterne er effektive til at hjælpe deltagerne med at ændre adfærd og promovere bæredygtighed.

Jeg konkluderer gennem min kritiske diskussion af disse tre pointer ved at præsentere en anbefaling efter hvert diskussion punkt hvilket resulterer i tre anbefalinger. Disse anbefalinger sigter mod at forbedre effektiviteten af de forskellige teoretiske instrumenter and metoder der er blevet diskuterer for at de meningsfuld skaber opmærksomhed og ændre vaner -som bidrager en ny metodisk tilgang til participatorisk design og håndgribelig interaktionsdesign. 
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Buur, Jacob, Hovedvejleder
  • Kaygan, Harun, Bivejleder
Dato for forsvar23. jan. 2025
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 16. jan. 2025

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Co-creating with Theory and Data: Theory instrument design for understanding young people's energy consumption'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.
  • A theory instrument for reimagining embodied practices

    Ağça, A. Ö., van Dijk, J., Buur, J. & Kaygan, H., 2024, DRS2024: Boston. Gray, C., Hekkert, P., Forlano, L. & Ciuccarelli, P. (red.). Boston: Design Research Society

    Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKonferencebidrag i proceedingsForskningpeer review

    Åben adgang
    Fil
    35 Downloads (Pure)
  • An actor-network theory instrument for design practitioners

    Ağça, A. Ö. & Buur, J., okt. 2023, I: The International Journal of Designed Objects. 17, 2, s. 49-64

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Åben adgang
    Fil
    164 Downloads (Pure)
  • Data Drawing and Data Tinkering

    Ağça, A. Ö. & Buur, J., 20. jun. 2023, EKSIG 2023 Proceedings From Abstractness to Concreteness – experiential knowledge and the role of prototypes in design research: International Conference 2023 of the Design Research Society Special Interest Group on Experiential Knowledge (EKSIG). Ferraris, S., Rognoli, V. & Nimkulrat, N. (red.). s. 15-29

    Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKonferencebidrag i proceedingsForskningpeer review

    Åben adgang
    Fil

Citationsformater