Clinical outcomes and measures of progression in secondary progressive multiple sclerosis

Bidragets oversatte titel: Kliniske outcome og målinger af progression i sekundær progressiv multiple sklerose

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

13 Downloads (Pure)

Abstrakt

Multipel sklerose (MS) er en kronisk inflammatorisk sygdom i det centrale nervesystem. Denprimære fænotype er attakvis MS (RRMS), som for en del af patienterne over år/årtier konverterertil sekundær progressiv MS (SPMS). Den bagvedliggende patologi for denne konvertering er ikkefuldt forstået, og kliniske, radiologiske og patologiske biomarkører mangler for at kunne detektereskiftet i tide. Expanded Disability Status Scale (EDSS) har siden 1983 været den guld standardneurologiske skala til trods for at man siden 1990´erne har været bevidst om dens lave sensitivitetfor handikap udvikling ved EDSS score over 4.0. Dens begrænsninger for detektion af SPMS i denkliniske hverdag, samt i kliniske SPMS studier er åbenlys. Kliniske fase III studier reflekterer dårligt den virkelige patientpopulation, hvor prævalensen afældre MS patienter med diverse co-morbiditeter er stigende. Nye behandlingers effektivitet ogsikkerhed for ældre patienter er uafdækket.Multiple Sclerosis Impairment Scale (MSIS) blev i 1997 udviklet som en neurologisk skala til målingaf tiltagende neurologiske deficits. Den totale score stiger lineært med hvert tilkommet symptom.MSIS er overlegent mere følsom end EDSS inden for den tilsvarende del af skalaen. MSIS kunnederfor potentielt være en bedre kandidat til randomiserede kliniske SPMS studier. Validering afMSIS imod MR målinger er midlertidigt kun foretaget på medullære volumen målinger, ogvalidering mangler imod funktionelle tests, kognition og spørgeskemaer om livskvalitet.

Studie I
Dette studie rapporterer effekt og sikkerhed blandt den alemtuzumab behandlede danskenationale population fra 2014-2019. Kohorten bestod af 209 patienter, hvilket var den størstealemtuzumab kohorte i den virkelige verden på det tidspunkt. Vi undersøgte effektivitet ogattakraten hos RRMS patienter og hos patienter vi mistænkte for at være SPMS. Studiet vistesammenlignelige resultater med fase III studierne CARE-MS I og II, også selv om den danskekohorte var ældre og havde højere EDSS. Vi fandt ingen nye bekymrende bivirkninger, om endbivirknings indberetningen mistænkes for at være underrapporteret i kohorten.

Studie II
Formålet med dette studie var, i en SPMS kohorte, at sammenligne korrelationen imellem MSIS ogEDSS, henholdsvis, imod standard MRI biomarkører for sygdomsbyrde samt funktionelle tests. Vikom frem til at MSIS og EDSS, samt deres respektive subscoringer korrelerede stærkt medhinanden. MSIS motor subscore korrelerede stærkere med T-25FW end EDSS, og de MSIScerebellare og sensorisk subscores korrelerede stærkere med 9-HPT og 6-SST end EDSSfunktionelle score. MSIS korrelerede stærkere med volumen målinger af thalamus og øvrecervikale rygmarv, og MSIS cerebellare subscore korrelerede også med volumen målinger afthalamus og totale læsioner. Vi konkluderer at MSIS er potentielt bedre end EDSS til at detektere cerebellare og sensoriskesymptomer og at MSIS potentielt kan være en sensitiv skala for handikap måling af SPMSpatienter.

Studie III
Vi undersøgte her hvordan forskellige MS-specifikke og ikke-MS-specifikke livskvalitetsspørgeskemaer korrelerede med forskellige objektive målinger i en SPMS kohorte. Vi fandt atfysiske subscorer, WPAI: MS acitivity impairment og EQ-5D-5L korrelerede stærkt med MSIS, EDSS,T-25FW, 6-SST og 9-HPT. De psykiske subscorer korrelerede derimod hverken med objektivefysiske målinger eller kognition. De eneste MR korrelationer vi fandt, var korrelation imellemfysiske MSIS-29v2 og EQ-5D-5L med volumen af øvre cervikale rygmarv.Vi konkluderer at de fysiske subscorer af livskvalitets spørgeskemaer korrelerer med fysiskeobjektive målinger af sygdomsbyrde hos SPMS patienter, men at de psykiske subscorer måler etdomæne af mentalt helbred, som ikke registreres af de andre målinger.

Konklusion
I denne ph.d. afhandling, har jeg vist hvordan et kohorte studie i den virkelige verden afspejlereffekt og sikkerhed ved en ny behandling uden de stringente inklusions kriterier fase III studierhar. Vi fandt at alemtuzumab er effektivt og sikkert i brug selv ved ældre patienter med størrehandikap. I en subgruppe af patienter mistænkt for at være SPMS, havde alemtuzumabstabiliserende effekt på handikap forværring i mindst 2 år.Derudover sammenlignede vi MSIS med EDSS i en SPMS kohorte, og fandt at MSIS var meresensitiv til at skalere cerebellare og sensoriske symptomer og korrelerede bedre med MRmålinger. MSIS er nem at administrere og kan hurtigt trænes hos selv de yngste reservelæger.Sensitiviteten for handikap udvikling er vurderet højere sammenlignet med EDSS. Der er behov forlongitudinelle studier hvor handikap udvikling af SPMS patienter er vurderet med henholdsvisMSIS og EDSS.I en SPMS kohorte undersøgte vi endvidere forskellige livskvalitets spørgeskemaer, og dereskorrelation med konventionelle objektive mål som afspejler sygdomsbyrde. Vi fandt at disselivskvalitets spørgeskemaer kan være af stor værdi for SPMS forskning, hvor de tilføjer et nytdomæne af mental livskvalitet som ellers ikke korrelerer med andre objektive målinger.
Bidragets oversatte titelKliniske outcome og målinger af progression i sekundær progressiv multiple sklerose
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Illés, Zsolt, Hovedvejleder
  • Nielsen, Helle Hvilsted, Bivejleder
  • Ravnborg, Mads, Bivejleder
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 21. apr. 2022

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Kliniske outcome og målinger af progression i sekundær progressiv multiple sklerose'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater