Clinical consequences of Haemolysis Index: Studies from a patient safety perspective

Formålet med denne ph.d.-afhandling var at afdække analytiske aspekter af Hæmolyse-Index (HI) samt at vurdere den kliniske betydning heraf. Endvidere at undersøge om HI kan anvendes som prædiktiv biomarkør for kardiovaskulær sygdom.
Manglende validering og brug af kvalitetskontrol-program for HI medfører risiko for at afgive eller tilbageholde analyseresultater, der kunne være blevet afgivet eller ikke skulle være tilbageholdt. Analysen skal valideres / verificeres, inden den tages i brug som præanalytisk kvalitetsparameter, hvilket sjældent sker på danske biokemiske afdelinger. Til gengæld tages der altid forholdsregler, når HI overstiger en fastlagt grænseværdi for en given analyses følsomhed for hæmolyse. I disse tilfælde er der ingen, der afgiver et resultat, og på en enkelt afdeling udfører man heller ikke den pågældende analyse. Det cut off, man anvender som grænseværdi, hvorover der ikke afgives resultater på grund af hæmolyse, bør man forholde sig kritisk til, da dette kan have betydning for, hvor mange analyseresultater man afgiver. Der findes forskellige metoder til at fastsætte dette cut off, og denne afhandling viser konsekvensen heraf på afgivelse af de mest hæmolyse-følsomme analyser i vores laboratorie.
Transport af blodprøver med rørpost-systemer kan bidrage til præanalytisk variation. Vi har fremsat en model for, hvordan man kan kvalitetssikre denne præanalytiske komponent inkluderende måling af HI som markør for ødelæggelse af celler ved transporten. Denne model kan tage udgangspunkt i en evaluering af tekniske specifikationer for rørpost-systemet – accelerations- og g-kraft-målinger - for at se, om der er en sammenhæng mellem disse og risikoen for hæmolyse i forbindelse med transporten. Vi har vist, at man kan reducere hæmolyse-frekvensen ved at sænke farten på rørpost-systemet. Blodprøver, hvor der er behov for at måle trombocytmarkører for trombocytaktivering og trombocytfunktion, kan transporteres sikkert med vores rørpostsystem i henhold til vores undersøgelser og resultater. Vi fandt ingen påvirkning af trombocytaktivering eller trombocytfunktion i blodprøver transporteret med rørpost. Vi anbefaler, at dette afdækkes lokalt inden ibrugtagning af rørpost-transport af blodprøver, hvor der skal analyseres for trombocytaktivering og / eller trombocytfunktion.
Vi har fundet en sammenhæng mellem forhøjet HI og risiko for at udvikle hjertekar-sygdom. Ved HI-værdi over øvre værdi i referenceintervallet er der 55 % højere risiko for at udvikle hjertekar-sygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen, og 13 % højere risiko sammenlignet med personer, der har fået taget blodprøver med normale HI-værdier. Endvidere er forhøjet HI forbundet med øget dødelighed. Flere faktorer omkring HI som analyse gør den lovende som en biomarkør for kardiovaskulær sygdom. Dette inkluderer dens analytiske performance, at der findes standardmateriale til kvalitetskontrol og et nu veletableret referenceinterval. Yderligere er analysen tilgængelig i de fleste ‘moderne’ laboratorier, kan måles samtidig med mange andre parametre og er billig.
Endvidere har flere studier, inklusive studie 2 i denne afhandling, vist, at der er en fremragende korrelation mellem HI og koncentration af cellefrit hæmoglobin, som anses for den bedste analyse, vi har som udtryk for in vivo hæmolyse.